Brugen af “Så X som at være Y”

Så tåbelig, urimelig eller malplaceret som at være morsom.

Her er nogle flere eksempler på denne konstruktion. Denne gang i fulde sætninger:

• Denne handling var så kraftig / smuk / tankeløs / skræmmende, at det fik publikum til at bryde ud i tårer.

• Hun sang så smukt / bevægende, at det fik sit publikum til at gå til gangene.

Vi gennemgår disse sætninger nedenfor. Før vi dykker ind, dog en kort afledning:

En omdirigering

Nogle ord i stedet for at have en betydning af den slags, du kan slå op i en ordbog kan kun fortolkes ud fra den sammenhæng, hvori de forekommer. Dette kan være det fysiske miljø eller den faktiske samtale, som de finder sted i. For at fortolke dem er du ofte nødt til at orientere dig om højttalerens eller den tiltænkte lytters position.

Eksempler på dette er ordene Jeg og dig . For at illustrere henviser I i taletidspunktet, mens du læser dette, til “Araucaria”. Du ved dette, fordi du forstår, at ordet I peger mod den person, der taler (eller skriver) for at vise, hvem det er meningen at henvise til. Generelt betyder ordet I ikke Araucaria

Et andet ord som dette er i dag . I skrivende stund henviser i dag til 26. juni 2014 (British Summer Time). Hvis du ser op i dag i en ordbog, vil den ikke sige ” 26. juni …. ” For at forstå i dag orienterer du dig til højttalerens position på taletidspunktet. Du forstår, at den dag, de har til hensigt at henvise til, er den dag, hvor de taler eller var .

Udtrykket for denne form for sproglig pege er deixis . I og dig , dette og that , igår og i morgen er deiktiske ord. Det er et nyttigt ord at overveje på dette tidspunkt Et vigtigt punkt her er, at for at forstå det , har vi brug for en eller anden form for kontekstuelt fingerpeg for at forstå, hvad højttaleren henviser til. Vi får måske ledetråden fra resten af samtalen – eller vi kan få det fra det fysiske miljø, vi er i.

For eksempel kan nogen sige Giv mig det mens du peger på en banan. Vi forstår, at højttaleren bruger t han siger det for at repræsentere en bestemt banan. Vi forstår det imidlertid ikke fra selve samtalen, men ved at højttaleren fysisk peger mod den tilsigtede referent. Hvis højttaleren stod i en grønthandler, ville vi ikke forstå, hvad de henviste til, hvis de ikke pegede! Deiktisk ord som det kræver, at der gives en slags anelse for at lette deres fortolkning.

Så (x)

Dengang til så … som til . I den pågældende definition er så et deiktisk adverb. Det er også et gradadverb; det peger på størrelse, omfang, mål eller ejendomens størrelse. Denne egenskab vises normalt i sætningen i skikkelse af et adjektiv:

• Denne handling var så kraftig / smuk / tankeløs / skræmmende, at publikum briste i gråd .

I eksemplet ovenfor ændrer so syntaktisk og semantisk det adjektiv, der følger efter det. Men som med andre adverb af grad er en sådan ganske , snarere og ekstremt , så ændrer også ofte adverb:

• Hun dansede så kraftigt / smukt, at det fik publikum til at …

Som nævnt ovenfor refererer so til omfanget af den egenskab, der er beskrevet i ordet, det er syntaktisk at ændre. Afgørende for, at i en normal sætning (- ikke et udråb) skal højttaleren angive, hvor stor eller lille dette er. De skal give en slags indeks, der forklarer, hvor stor denne grad faktisk er. På samme måde som tidligere diskuteret med det kan disse oplysninger komme fra det miljø, som højttaleren eller lytteren befinder sig i, eller det kan komme fra selve samtalens tekst.

En fisker, som for eksempel fortæller sine venner om en fisk, der kom væk, kan holde hænderne fra hinanden foran sig og sige:

• ” Det var omtrent så stort, og det havde …,

Eller nogen, der ønsker at indikere, hvor høj en bestemt plante er, kan holde deres hånd ud over jorden og sige:

• ” Det handler om så højt …

Hvilket snart kan følges af:

• … og ca. så bredt. ”

Her tilvejebringes indekset fysisk af højttalers hænder.

Når der ikke gives et sådant miljømæssigt spor, skal det nøjagtige mål eller den grad, som ordet så repræsenterer, gives i selve samtalen. I den konstruktion, vi taler om, forklares dette omfang eksplicit i sætningen, der begynder med med hensyn til … . Overvej følgende eksempel:

• Hans ører var så store, at de blokerede solen.

Her sætningen for at blokere solen fortæller os ikke kun et potentielt resultat af øresituationen. Selve resultatet, som beskrevet i sætningen, opfylder den sproglige funktion at give det krævede indeks til “omfanget” af bigness. Med andre ord, det har den funktion at informere os om “omfanget” repræsenteret af adverbet so . Dette, som vi har beskrevet, er et obligatorisk træk ved brugen af dette ord i ikke-udråb.

As …

Præpositionen as vises ofte i sammenlignende strukturer vedrørende ligestilling:

• as tung som en elefant.
• (ikke) et sådant tungt dyr som en elefant.
• (ikke) så tungt som en elefant.

I det første eksempel bemærker du muligvis, at der er to former for som. Den første er et gradadverb, der ændrer adjektivet tung . Det andet, som vi i øjeblikket er c bekymret med, er præpositionen. Denne særlige som introducerer normalt noget, der på en eller anden måde udlignes (eller overgås) af et andet punkt i sætningen. Så i sætningen:

• Bob er lige så høj som Bertha.

… Bertha repræsenterer en enhed, hvis højhed er i det mindste udlignet og måske overgået af Bob. I alle disse konstruktioner har som -sætningen en indekseringsfunktion, hvor den indstiller en slags benchmark, som er opfyldt (eller hvor negation er involveret, ikke opfyldt).

I så (x) til (y) konstruktion, dette benchmark angiver intensiteten af gradadverbet så . Det fortæller os, at omfanget af x-ness opfylder eller overstiger det niveau, der kræves for at få y til at forekomme.

Da som andre præpositioner kan tage forskellige supplerer. Når det bruges med denne indekseringsfunktion, tager as ofte en klausul, hvor materiale – ekkoafsnit fra den overordnede klausul – er blevet slettet:

• Bob er så høj som Bertha (er høj).
• var ikke så tung som en elefant (er tung).
• Anden part var ikke sådan en succes som den første (festen var en succes).

Dog i så (x) med hensyn til (y) konstruktion, er der ingen gentagelse af denne type materiale fra hovedklausulen, uanset om det slettes eller ej. Her er en begrænset klausul ikke mulig med samme betydning:

• Hun dansede så smukt, at publikum klappede. * (forkert)

Klausulen efter som skal være en ikke-endelig infinitiv klausul. I de givne eksempler begynder disse alle med ordet til . Det ville være fristende at tro, at til her faktisk tilhører en slags hvad angår sætning. Det gør det ikke!

Til

Der er enkle beviser fra negative klausuler, der viser, at til hører til med følgende verbsætning , ikke med som :

• så lille som [ikke ses tydeligt uden forstørrelsesglas].

Ordet ikke her går forud for til . Det er hele verbussætningen, der følger ikke , som er blevet negeret.

Yderligere bemærkes, at der mangler et emne i alle so (x) som (y) klausuler:

• Musikken var så forfærdelig, at de fik festen stå stille.

Her forstås emnet for verbet Årsag at være musikken. I sådanne sætninger forstås emnet for den underordnede klausul altid som det samme som emnet i hovedklausulen:

• Musikken var så forfærdelig som (for musikken) at få de festlige til at stå stille.

• Det var så tåbeligt, urimeligt og malplaceret som (for det) morsomt.

Hvis vi ønsker at introducere et helt andet emne, er det nødvendigt, at det introduceres af underordneren for (en relativt sjælden forekomst):

• Det var ikke så seriøst som for regeringen at foretage sig noget.

Her er emnet for hovedbestemmelsen it som kan henvise til en bestemt situation. Vi har et andet emne for infinitivalklausulen, regeringen , og denne klausul er derfor obligatorisk forud for for . Dette viser igen, at til i denne konstruktion er en del af verbsætningen, det er ikke en del af en idiomatisk hvad angår sætning.

“ så (x) med hensyn til (y) ” og “ så (x) at (y) ”

Originalplakaten bemærkede, at så (x) som (y) og så (x) at (y) konstruktioner er ens. Det er de, men de er bestemt ikke det samme. Der er vigtige semantiske og grammatiske forskelle. Lad os dog først overveje lighederne. For det første er funktionen af som og det klausuler den samme. De giver begge et indeks til fortolkningen af adverbet so . For det andet beskriver klausulerne begge en slags resultater.

Som OP også bemærkede, er grammatikken i de to konstruktioner imidlertid forskellig. Sådan er det anderledes: for det første er som i den første konstruktion obligatorisk, at i den anden ikke er:

• så tåbelig som at være morsom.
• så tåbelig at være morsom. * (forkert)
• så tåbelig, at det er morsomt.
• så tåbeligt, det er morsomt.

Dette afspejler det faktum, at som i den første konstruktion er en præposition og leder sætningen. Det i det andet er en underordner og markerer blot sætningen, der følger, som underordnet. Desuden er verbet i as konstruktionen, som vi bemærkede, ikke-endelig. Det har ingen spændt verb. I stedet bruger den en infinitiv. Klausulen kan ikke stå alene:

• At få hende til at bryde ud i tårer. (ikke en fuld sætning).

Klausulen markeret med at på den anden side er en endelig klausul med et verbum, der har spændt. Klausulen kan stå som en sætning i sig selv:

• Det er morsomt.

Endelig bemærkede vi tidligere, at emnet i som sætning er udeladt i en så (x) som (y) dømme. Emnet i klausulen med det kontrasterende skal udtrykkeligt angives:

• Det var så dumt at være morsomt.
• Det var så tåbeligt at det var morsomt.
• Det var så tåbeligt, at det var morsomt. * (forkert)

Så meget for grammatikken. OP undrede sig også over semantikken for as og that . Nå, som , som beskrevet ovenfor, introducerer en slags benchmark, der er opfyldt eller overskredet. Det synes ikke at have nogen betydning overhovedet – et punkt forstærket af det faktum, at vi helt kan gå glip af det uden at det påvirker sætningens betydning. Mere grundlæggende vigtigt er dog, at de to konstruktioner ikke betyder det samme. De har ikke de samme sandhedsværdier. Overvej sætningen nedenfor:

• Min kæledyrskobra havde et gift, der var så kraftigt, at det bidte til at dræbe en voksen voksen på mindre end tredive sekunder.

Fordi verbet i den underordnede klausul er en infinitiv, det giver en teoretisk betydning af det forslag, det introducerer. Propositionen har måske eller måske ikke faktisk fundet sted. Det viste resultat, som er, at en voksen dør af giften inden for tredive sekunder efter at være bidt, er hypotetisk, ikke faktisk i den forstand, at det beskriver et rigtigt individ, der døde. I konstruktionen med det verbet er spændt. Dette koder normalt for, at sætningen betragtes som en faktisk situation, ikke en hypotetisk. Sammenlign eksemplet ovenfor med følgende:

• Min kæledyrskobra havde et gift så kraftigt, at dets bid dræbte en voksen voksen på mindre end tredive sekunder.

Denne sætning er snarere mere alarmerende end den første, fordi den indebærer en faktisk, ikke teoretisk dødelighed. så (x) som til (y) konstruktionen indebærer et teoretisk resultat, så (x) at (y) sætning på den anden side medfører et faktuelt resultat.

Konklusion

I så … som til sætninger, så er et deiktisk gradord. Så modtager sin fortolkning, fordi dens intensitet indekseres af et teoretisk resultat (som måske eller måske ikke fortolkes som rent faktisk sket). Dette resultat er beskrevet i en ikke-endelig klausul ledet af præpositionen as . Hvor til følger præpositionen, udelades emnet for klausulen og fortolkes som værende identisk med emnet for hovedklausulen. til i denne konstruktion er en del af en infinitiv verb sætning, den er ikke en del af en hvad angår idiom, eller en for underordner. Selvom så … med hensyn til sætninger bærer visse ligheder med så … at sætninger, de er væsentligt forskellige konstruktioner, både med hensyn til betydning og form.

Kommentarer

• Tak !!Alt dette skal ‘ have taget lang tid, jeg sætter pris på det.
• @mathh Min fornøjelse, et overraskende interessant og komplekst spørgsmål. Tak!
• Det var et SVAR! Tak skal du have! Der er ‘ noget problem med et andet spørgsmål, som jeg ‘ beskæftiger mig med, og det ‘ s er også relateret til det aktuelle spørgsmål: ell.stackexchange.com/questions/250208/so-as-vs-so-that . Har du nogen ideer om det? -Tak … @ Araucaria-Nothereanymore.

Ordet so er et adverb, der i denne sammenhæng betyder i så stor udstrækning . For eksempel kan du sige:

Han kørte så hurtigt, at han mistede kontrollen over bilen.

Dette er den forstand, der gælder i den sætning, du citerer. Udtrykket som det skal være er simpelthen en anden måde at sige at det er . Så din sætning siger, at nogen er meget tåbelige, i så stor grad at det er morsomt.

Denne brug af so er for det meste ikke relateret til dens anvendelse som en sammenhæng, der betyder derfor .