Er der et udtryk for samtidig sne og regn?

Undskyld, jeg tror svaret er “sleet”:

Regn og sne blandet (også kendt som sleet ) er nedbør sammensat af regn og delvist smeltet sne. Denne nedbør kan forekomme, hvor temperaturen i den nedre del af atmosfæren er lidt over frysepunktet (0 ° C eller 32 ° F). Dens METAR-kode er RASN.

Meteorologer omkring mit geografiske område (New England) omtaler det som en “vintermix” det meste af tiden. Men det er klart, at “slud” er, hvad der menes her.

Fra Wikipedia-posten til blandet regn og sne .

Kommentarer

• ” Vintrig blanding ” ser ud til at være en ret ny tilføjelse til sproget. Første optræden i ngramfremviser er 1998. Det fanger ikke ‘ til 2005: bøger .google.com / ngrams / …
• ” vintermix ” i Midt-Atlanterhavsregionen (Maryland, New York og Washington DC radioomtaler kommer også til at tænke)
• Ugh … ” vintermix. ” Jeg betragter dette udtryk som et andet eksempel på amerikansk vulgarisme. Derfor ser jeg ikke ‘ TV. Jeg husker læsning om ST Coleridge ‘ s afsky for at lære om neologismens popularitet ” talentfuld ” i sin tid. Han ville ikke væmmes af vores sprogs aktuelle tilstand, men måske virkelig bange.
• @Gavin: Du kan ‘ ikke stoppe ændringer, især på sprog. På trods af hans bevidste anakronismer, der lyttede tilbage til en tidligere alder, ville hans forfædre uden tvivl have anset hans brug af sprog for at være for ” moderne ” for deres smag.
• Mit indtryk er, at vintermix er en uhellig kombination af sne, slud og frysning / regelmæssig regn, men ikke nødvendigvis på samme tid (f.eks. kan det være frysende regn, der vender sig mod sne eller omvendt). Vintermix betyder, at folk ‘ pendler vil blive snarret uden at forpligte sig til en bestemt mekanisme. Sleet er også det eneste verbum. ” Det ‘ s vinterlige blanding ” lyder bizart.

Det er ikke sleet — det er små ispiller, der generelt falder om vinteren. Hagl er også ispiller, men de produceres ved en anden meteorologisk proces og kan forekomme når som helst på året.

Hvis der er et ord for sne og regn på samme tid, er det så uklart, at vejrmændene her omkring (Boston) ikke ved det. Dette sker ofte, når det begynder at regne, og derefter bliver kold nok til at sne, eller omvendt.Vejrrapporterne kalder normalt dette “regn, der skifter til sne”, “sne skifter til regn”, “en blanding af sne og regn” eller “en vinterlig blanding”.

OPDATERING: Mens det ser ud til, at det i dag er , nogle mennesker bruger sludd til en blanding af sne og regn, dette er den oprindelige betydning af sludd . Fra Encyclopaedia Perthensis , Edinburgh, 1816:

SLEET. n. s. [måske fra det danske, slet. ] En slags glat lille hagl eller sne, der ikke falder i flager, men enkeltpartikler.

Kommentarer

• Google ” definer slud ” Regn, der indeholder noget is, som når sne smelter, når det falder. Medmindre hvad OP taler om er noget, vi ikke ‘ ikke får i Storbritannien, jeg tror sludd faktisk er ordet. Det ‘ er bestemt den, briterne bruger til det, vi får.
• @FumbleFingers: Interessant. Jeg tror ikke ‘ at ‘ hvad slud betyder i USA Merriam-Webster definerer sludd som frossen eller delvis frossen regn , og mit indtryk var, at sludd skulle have noget is i blandingen, og ikke bare regn og sne falder på samme tid.
• Det ‘ er mest regn, men du kan se nogle partikler falder langsommere, og hvis du står i det ser de ud som grødet snefnug, når de lander på dig, før de smelter.
• @PeterShor Jeg er en Wisconsin-indfødt, der bor i Colorado – to bestemt snedækkede stater end gennemsnittet – og jeg vil bestemt kalde det slud . OEDs følelse 1a for dens indtræden på sludd synes at være enig med mig: “Sne, der er blevet delvis optøet ved at falde gennem en atmosfære med en temperatur a lidt over frysepunktet, normalt ledsaget af regn eller sne. ”
• Jeg arbejdede inden for luftfart i 20 år. Sleet er ispiller … IKKE en blanding. Det blandes ofte med regn, men selve blandingen er ikke sluddet.

Med hensyn til tvist om hvad præcis sleet er, bemærker jeg, at Dialektnotater , bind 4, del 4 (1916 ), afsætter en hel side til en meddelelse modtaget fra chefen for US Department of Agricultures Weather Bureau, der siger:

Sir: Der har været nogle diskussion i dette bureau om, hvordan udtrykket “sleet” skal bruges til officielle formål. En søgning i ordbøger og en stor mængde teknisk og ikke-teknisk litteratur ser ud til at fastslå følgende fakta:

(1) I England betyder “slud” normalt, men ikke altid, en blanding af regndråber og snefnug.

(2) I dette land er udtrykket ”sludd” næsten altid blevet anvendt i den meteorologiske litteratur til en eller anden form for vand, der er i frossen tilstand, inden det når jorden; enten små partikler klar is (ofte blandet med regn eller sne) eller små snellignende pellets, der adskiller sig i struktur fra ægte haglsten, men ofte kaldet “vinter hagl” eller “blød hagl.” (På tysk kaldes sidstnævnte form for nedbør almindeligvis Graupel, og dette navn bruges undertiden i engelske tekster. Den franske ækvivalent er grésil.)

(3) Ikke-meteorologisk anvendelse i dette land varierer; omfattende de anvendelser, der er anført ovenfor under (1) og (2), og også en anden, i henhold til hvilken udtrykket “slud” påføres en belægning af is på jordbundne genstande dannet af regn, der fryser efter kontakt med sådanne genstande. Når denne belægning er tung, og især når den resulterer i brud på grene, ledninger osv., Kaldes fænomenet som helhed ofte en “isstorm”. Denne brug af udtrykket “slud” er almindelig i aviserne og også i ingeniørlitteraturen, især med henvisning til isophobning på grund af regn, på ledninger og skinner. I England er det specifikke navn for denne form for is normalt “glaseret frost”, og dette udtryk bruges officielt af British Meteorological Office. Navnet “silver thaw” er også blevet anvendt på det i både Storbritannien og USA, men dette udtryk er så upassende og vildledende, at det undgås af de fleste videnskabelige forfattere.

Præsidiet vil føle tak til dig for alle oplysninger, du måtte være i stand til at give om brugen eller anvendelsen af udtrykket “sluddet” strøm i din nærhed, og også om den betydning, som, efter din erfaring, oftest tillægger udtrykket i nutidig tale og litteratur. Information ville også blive værdsat vedrørende etymologien og historien om ordet “sleet”, hvis du er i stand til at tilføje noget til det, der findes i de nyeste udgaver af New English, Century, New International og Standard Dictionaries.

Meget respektfuldt,

C. F.Marvin, Chief of Bureau

United States Department of Agriculture, Weather Bureau

Så efter al sandsynlighed modstridende definitioner af sleet gå mindst hundrede år tilbage.

For at gøre det let at sammenligne vilkårene for alle former af isholdig nedbør brugt af amerikanske vejrforskere har jeg trukket følgende omfattende liste over sådanne udtryk sammen fra den meteorologiske ordliste for weather.com . (Mærkeligt nok vises den “vinterlige blanding”, som andre også har nævnt i deres svar, ikke i denne ordliste, selvom jeg ofte har hørt det fra de amerikanske vejrudsigters læber – inklusive vejrkanalens.)

Bemærk, at denne liste følgelig har en bias over for amerikanske anvendelser. Som andre har bemærket i deres svar her, er nogle af udtrykkene, såsom sleet, anvendt forskelligt i Storbritannien; desværre er der synes ikke i øjeblikket at være en tilsvarende liste på webstedet for Det Forenede Kongeriges “s Meteorological Office . (Hvis der er, kunne jeg ikke finde den.)

FROSNING AF PRECIPITATION
Nedbør, der er flydende, men fryser ved stød med en fast overflade, såsom jorden eller andre udsatte overflader.

FROSNING AF REGN – Regn, der falder som væske og fryser ved stød for at danne en glasurbelægning på den koldere jord eller andre udsatte overflader.

FROST
Dækningen af iskrystaller, rms ved direkte sublimering på udsatte overflader, hvis temperatur er under frysepunkt.

GRAUPEL
En form for frossen nedbør, der består af snefnug eller iskrystaller og superkølede vanddråber, der er frosset sammen.

HAIL
Nedbør, der stammer fra konvektive skyer, såsom cumulonimbus, i form af kugler eller uregelmæssige isstykker, der kommer i forskellige former og størrelser. Hagl anses for at have en diameter på 5 millimeter eller mere; mindre isbiter er klassificeret som ispiller, snepiller eller graupel. Individuelle klumper kaldes haglsten

HOARFROST
Et andet navn for frost. En aflejring af rimfrost opstår, når luft med et dugpunkt under frysepunktet bringes til mætning ved afkøling.

ICEKRYSTALER
Nedbør i form af langsomt faldende, ental eller uforgrenede isnåle, søjler eller plader . De udgør cirkelformede skyer, frost og iståge. De producerer også optiske fænomener som glorier, koroner og solsøjler. Kan kaldes “diamantstøv.”

ICEPELLETER – Nedbør i form af gennemsigtige eller gennemsigtige ispiller, der er runde eller uregelmæssige i form. De har en diameter på 0,2 tommer (5 mm) eller mindre. De er klassificeret i to typer: hårde iskorn bestående af frosne regndråber eller stort set smeltede og genfrosne snefnug; Pellets af sne indkapslet i et tyndt lag is, der er dannet ved frysning af dråber, der er opfanget af pellets eller vand som følge af delvis smeltning af pellets.

ISSTORM
En svær vejrtilstand, der er kendetegnet ved at falde frysende nedbør. En sådan storm danner en glasur på genstande, hvilket skaber farlige rejseforhold og nytteproblemer.

RIME
Den hurtige frysning af superkølede vanddråber, når de rører ved en eksponeret genstand og danner en hvid uigennemsigtig granulær aflejring af is . Det er et af resultaterne af en isstorm, og når det dannes på fly kaldes det rimeisning.

SLEET
Også kendt som ispiller, det er vinternedbør i form af små bits eller ispiller, der kommer tilbage efter at have ramt jorden eller andre hårde overflader.

SLUSH
Sne eller is på jorden, der er reduceret til en blød, vandig blanding af regn og / eller varme temperaturer.

SNE
Frossen nedbør i form af hvide eller gennemskinnelige iskrystaller i kompleks forgrenet sekskantet form. Det falder oftest fra stratiforme skyer, men kan falde som snebyger fra cumuliform. Det ser normalt ud til at være samlet i snefnug.

SNEKORN
Frossen nedbør i form af meget små, hvide, uigennemsigtige iskorn. Den faste ækvivalent af dryss.

SNEPELLETER – Frossen nedbør i form af hvide, runde eller koniske uigennemsigtige iskorn. Deres diameter varierer fra 2 til 5 mm. De knuses let og går normalt i stykker efter at de er kommet tilbage fra en hård overflade, i modsætning til hagl. Nogle gange kaldes det lille eller blødt hagl.

TUNDER SNE
En tordenvejr om vinteren, hvorfra sneen falder i stedet for regn. Voldelige opstigninger og ved eller under frysepunktet temperaturer i hele atmosfæren, fra overflade til højt, modvirker smeltning af sne og is til regn. I disse situationer forekommer der ofte høje snefald.

I henhold til Vejr.com “s ordliste over meteorologiske termer , sleet er:

Også kendt som ispiller, det er vinter nedbør i form af små bit eller pellets af is, der genvinder efter at have ramt jorden eller enhver anden hård overflade.

Det er ikke et eneste ord, men det udtryk, jeg har set brugt til grødet snefnug på Accuweather.com og andre vejrudsigtssider, er ofte regn med snefnug , defineret som:

Let snevejr, generelt meget kort uden nogen målbar ophobning

En tungere version af snow flurries er snebyger (som anses for at være forskellig fra snefald ):

Frossen nedbør i formen af sne, der er kendetegnet ved sin pludselige begyndelse og slutning

1. Snepiller (GS) – En sne-pe llet er nedbør, der vokser med superkølet vand, der akkumulerer på iskrystaller eller snefnug. Snepiller kan også forekomme, når en snefnug smelter omkring halvvejs og derefter fryser igen, når den falder. Snepiller har karakteristika for hagl, slud og sne. Med sludd (ispiller) smelter snefnug næsten næsten inden frysning, så sluddet har et hårdt isudseende. Blødt hagl vokser på samme måde som snepiller kan vokse, og det er iskrystaller og superkølet vand, der tilkommer på overfladen. Snepiller træder sammen og brydes fra hinanden, når de presses. De kan hoppe af genstande som sluddet gør. Snepiller har et hvidere udseende end sluddet. Snepiller har små luftlommer indlejret i deres struktur og har visuelle rester af iskrystaller i modsætning til sluddet. Snepiller er typisk et par til flere millimeter store.

Mit første gæt er gylle fordi det “er en blanding af vand og et af flere finopdelte stoffer som skal gælde for sne, der er fint delt is.

Kilde: SWAG, bekræftet af Google Define Slurry.

Kommentarer

• Don ‘ glem ikke smoothie . (Tænk, jeg ‘ går over til Jamba Juice nu …) Og så er der barber is , men for at være sikker på, skal vi kontakte en hawaiisk meteorolog.
• Selvfølgelig skal vi ikke forveksles med den frosne drink fra en populær dagligvarebutik.
• Nej, den ‘ er en form for slaps . Men syv af den ene, et dusin minus den anden …

Hvis du er fra Australien, så “snairing” wou Det giver mening.

Eksempel Det snyder lige nu. (snairing = sne og regn) “

Kommentarer

• Er portmanteaux populære i Australien? Jeg er bare nysgerrig efter, hvorfor ” snauring ” ville give mening for en australier. Jeg ‘ er ikke engang sikker på, om det er nøjagtigt et portmanteau, dog , da brevene er ordnet igen. Jeg formoder, at jeg har et spørgsmål at stille i et nyt indlæg!
• @GavinEmich: Gæt hvad, jeg nævnte det for få mennesker, hvis det sner og regner, ville det at kalde det snairing ville give mening? de syntes ok med det
• Snairing kunne sandsynligvis have hjulpet med kaninproblemet i Australien (hvis ikke forbudt), men selvfølgelig meget af kontinentet / ø (uanset hvad man kalder det i disse dage) har mangel på nedbør i alle former, inklusive snair .

Jeg vil sige Snain bare fordi Raiow lyder latterligt.

Vi har en ulige oc currence herude, hvor sneen vil være 10 til 20 fod over jorden, før det endelig bliver regn og forbliver som vandpytter efter at have ramt jorden.

Jeg kan ikke kalde dette slud da vores terminologi med sluddyr henviser til frysende regn eller våd sne, der bliver ispletter på veje (hvilket er meget farligere), og vi kan kalder det ikke sne fordi herude betyder sne igloer og sneboldkampe.

Så snain er det så; det vil fange.

Kommentarer

• Lad mig være den første til at sige ” Ikke overbevist ” 🙂
• Snain lyder som noget, et ansigtsvæv kan komme til nytte for. Men det er korrekt, at raiow lyder latterligt.
• Jeg ‘ har faktisk hørt ‘ Snain ‘ brugt i samtale her i NY; men det ‘ er bestemt sjældent og ikke særlig nyttigt .