Er “ wot wot ” eller “ hvad-hvad ” et autentisk britisk udtryk? Hvis det ' skal hånes, hvad håner det så?

Efter min bedste viden er den “wot wot” verbale tic specifikt britisk, georgisk og bestemt en overklassemarkør.

Faktisk var en af de mest berømte dygtige i denne “wot wot” verbale tik George III (den af den amerikanske uafhængighed), som det ses i filmen “The Madness of King George” (anbefales ).

Jeg tællede dem ikke, men manuskriptet sætter snesevis af disse “wot wot” i munden på skuespilleren Nigel Hawthorne. Og de synes at være ligeglade med både ubetydelige hverdagsliv og vigtige politiske forhold. Dette træk bidrager til at skildre en konge med konstant behov for godkendelse fra hans følge, ofte angrebet af tvivl om, at han er egnet til den opgave, der lægges på hans skuldre, til tider tilbøjelig til at gemme sig bag autoritarisme, men faktisk usikker på at blive virkelig opfattet som den første virkelig Engelsk konge af Hannover-dynastiet.

Signifikant nok er han, bedst af mine erindringer, den eneste karakter i filmen, der er ramt af denne verbale tik. Dette er på ingen måde tilstrækkeligt til at antage, at han måske havde startet tendensen. Men hvis man skal have tillid til filmen om emnet, skal han bestemt have forstærket den. Endnu mere i betragtning af længden af hans regeringstid (da der tilsyneladende er en regel om gale konger i både Frankrig og England, at de skal nyde en lang regeringstid ;-))

I nogle af nutidens britiske øvre -klasse cirkler, du kan stadig høre det i form af et enkelt “hvad?”, tilføjet i slutningen af en kort daglig sætning som en kort måde at spørge “hvad siger du?” i forbindelse med en invitation.

Et eksempel på brug vil være: “Lad os gå en tur, hvad? [hvad siger du]” eller “en storm brygger, hvad? [hvad synes du]”. Da det opfattes som gammeldags og let snobbet, narres det forsigtigt i stykker, shows og populærkultur og er nu også blevet en kliché.

Enten omkring tidspunktet for “King George” og de “røde frakker” eller måske senere (men det ville ikke være “wot wot” men “hvad”) kunne denne stereotype være blevet udvidet i USA over for hele det britiske folk (formodning igen er jeg bange).

Som en sidebemærkning er der på engelsk mange andre regionale verbale tics, hvor folk sprøjter et ord i slutningen af en sætning i rækkefølge at bede om godkendelse.

• I Canada siger de f.eks. “eh?” meget. Det er som at sende en invitation til “empatisk godkendelse”, og det er også blevet en stereotype. “Canucks kan ikke miste den ene, ikke?”
• I Singapore er den “en” eller “lah”.
  “Det regner igen, lah. Jeg ville hellere blive hjemme, en “. I dette tilfælde betyder det noget som “Tror du ikke?” Eller tæt på “Jeg er ret sikker på det.”
• I USA kan du nogle gange høre nogle mennesker, der ofte sprøjter “som” i slutningen af sætninger og endda nogle gange i midten. I dette tilfælde tror jeg, at det semantiske behov svarer til det mere almindelige “du ved”: at bede om tilladelse nej til at uddybe. Jeg har dog ingen idé om, hvordan det blev “ligesom”.

Kommentarer

• @Alain Pannetier For at være klar Alain er det ikke, at dit svar ikke er fremragende (det er), men for manuelt at tildele en bounty skal jeg tilsyneladende vente 24 timer … for at takke dig for at have besvaret så mange af mine hårde spørgsmål!
• @Billare, dette ser ud til at være en ny Bounty 😉 Thx. Da nogle af punkterne kun er formodede, kan jeg foreslå at vente et par dage for at se, om flere EL & S-medlemmer kan supplere det, jeg fremsatte.
• @Alain Pannetier OK.
• +1 for historikken. Du vandt ' t hører " hvad? " brugt i dag på britisk engelsk undtagen til fremkalde billeder af twitter i overklassen, men en enkelt " hvad? " er en almindelig nok overklassemarkør. BTW, det er ' specifikt folk fra Newfoundland, der siger " Eh? " meget , snarere end alle canadiere, ikke?
• Eller fra Asterix i Storbritannien " siger jeg, don ' t ved du hvad ' s wot, hvad? "

Den korrekte (eller i det mindste originale) stavemåde for udtrykket er “wot”. “Hvad hvad!” er en malaprop, der skyldes og fortsætter en fejlagtig fortolkning af udtrykket “s betydning.

” Wot “er meget gammel. Det kommer fra en arkaisk formel tredjepersons konjugation af” wit “(verbet ), som engang plejede at betyde “at vide” eller “at forstå”. Den fulde sætning var derefter oprindeligt “du wot”. Det blev til sidst afkortet til “y” wot “og endelig bare” wot ” .

Med det skal formålet med sætningen nu være ret klar. “Wot” er simpelthen en meget, meget old-school version af en af moderne engelske mest brugte sætninger: “y” know “.

Kommentarer

• +1 for linket til wit. Her er btw et andet spørgsmål om wit . Thx til denne opdatering. Jeg ' er væk fra mine gamle engelske bøger, men vil tjekke det ud hurtigst muligt.
• Dette er en interessant idé, men jeg har ikke ' ikke tro det. Er der nogen pålidelige referencer?
• Jeg tror, det ' er en stereotyp begyndelse af det 20. eller sene 19. karikatur af britiske højttalere, men hvad jeg spekulerer på er, er det stereotyp og alligevel ikke fundet i dagens litteratur, som et skriftligt bevis for, at virkelige briter talte på denne måde eller ej.