Du har gode forgængere i dit spørgsmål

• Du er ikke den første til at lægge mærke til vanen med Mennesker til at klage over, at bedre tider fra fortiden er væk. Horace kaldte allerede i Ars Poetica en af disse nostalgiske mennesker ” laudator temporis acti se puero “.

• En nyttig kilde kan være bogen fra den franske lærde Lucien Jerphagnon , C “était mieux avant , der samler og kommenterer præcis den slags citater, du leder efter til.Ak, jeg kan ikke finde uddrag fra bogen online. Hvis du kan læse fransk, kan det være værd at købe det.

Specifikt citat om børn, der ikke lytter til deres forældre

~ 2225 fvt, Akkad

Dette svar af @ 00prometheus fra Skeptics.SE sporer en artikel, der beskriver en inskription tilskrevet kong Naram Sin af Chaldea, 3800 år f.Kr. (meget ældre end noget andet nævnt indtil nu – men dette er en tvivlsom datering, læs @Averys kommentarer senere), det siger:

Vi er faldet på onde tider
og verden er vokset meget gammel og ond.
Politik er meget korrupt.
Børn respekterer ikke længere deres forældre.

Jeg vil lade mere kyndige bidragydere end mig selv diskutere dens ægthed. @Avery udfordrer denne tilskrivning og tilbyder en mulig forklaring i sit eget svar . Mest sandsynligt kommer citatet fra kong Naram Sin fra Akkad i det 23. århundrede fvt.

Lignende klager

~ 2000 fvt, Egypten

• Ahmenabat I var en farao fra det tolvte dynasti i det 20. århundrede fvt. Han overlod instruktioner til sin søn Senusret, hvor han især beskriver sit eget drab (ganske litterær bedrift, btw). Beskrivelsen indeholder retoriske spørgsmål , der synes at sammenligne en vildledende nutid med en bedre fortid taget som reference:

Var kvinder nogensinde rejst tropper?
Var der oprindeligt blevet opfostret oprørere i hjemmet?
Var der nogensinde blevet åbnet vand, mens kanalerne blev gravet,
Og med lokalbefolkningen på deres opgaver?
Ingen katastrofe var kommet bag mig siden min fødsel.
Aldrig var der sket noget lignende – mit øjeblik var det, der gjorde voldelige gerninger.

Forfatterskabet til disse Instruktioner til Amenemhat er åbenlyst uklart, men nogle eksemplarer har nået os fra Amenhotep Is regeringstid, så selve teksten er mindst 25 århundreder gammel.

Vi kan også diskutere, om den (sandsynligvis) nutidige Prophecy_of_Neferti , der beskriver Egypten opdelt i kaos efter det første riges sammenbrud og venter på blive forenet igen ved at gætte hvem, Ahmenabat I, tæller som en nostalgisk, før-var-bedre, klage.

~ 2500 fvt, Egypten

• Endnu ældre, Maxims of Ptahhotep , fra det 25. århundrede fvt, indeholder ros til lydige unger, selvom de ikke synes at klage over, at unge ville være mindre lydige nu end før:

” Hvor vidunderligt er en søn, der adlyder sin far! ”
” Hvor glad han er over hvem det siges: “En søn er venlig -natureret, når han ved, hvordan man lytter. “”

Kommentarer

• Naram Sin-citatet er interessant og er sandsynligvis den tidligste specifikke omtale af børn, der ikke lyttede til deres forældre, men Naram Sin var meget senere 2254 – 2218, da.wikipedia.org/wiki/Naram-Sin_of_Akkad Selve den sumeriske civilisation startede kun omkring 3000 f.Kr.

Ancient

Jeg har ikke studeret originalerne på disse kilder, men jeg var i stand til at finde denne diskussion , der tilskrev den følgende tekst til Platons republik ( 380 f.Kr. ):

Citatet kan stamme fra Platons republik Bog 4, hvor Socrates er citeret siger følgende angående ting, som han mener er blevet forsømt: ” Jeg mener sådanne ting som disse:? når de unge skal tie for deres ældste; hvordan de skal vise respekt for dem ved at stå og få dem til at sidde; hvilken ære er forældrene; hvilke beklædningsgenstande eller sko der skal bæres; tilstanden til at klæde håret på deportering og manerer generelt. Vil du være enig med mig? ? Ja. ”

Derudover denne diskussion nævnte stykket Clouds af Aristophanes ( 423 f.Kr. ), hvor en tale har følgende tekst:

. . .

En dreng skal holde tungen blandt sine ældste.

. . .

Grådighed blev afskåret, det var tabu at snuppe
Radise toppe, anis eller persille foran dine ældste,
Eller at nippe til kickshaver og fnise og sno en fødder.

.

Så du skal lære at hade Agora,
Og undgå badene og skamme dig over smut;

..

Og at rejse sig og give plads til dine ældste,
Og ikke at opføre sig mod dine forældre uhøfligt

..

Stykket er en komedie, men ikke i den moderne forstand af ordet. Jeg er ikke sikker på, om det er ment som satire eller ej.

Denne artikel citerer Horace (Bog III af Odes , 20 f.Kr. ):

Vores far “alder var værre end vores barnebarn”. Vi, deres sønner, er mere værdiløse end de, så i vores tur skal vi give verden et afkom endnu mere korrupt.

Moderne (kontrollerbar)

Ovenstående artikel har også s links til primære kilder, der kan downloades. Den ældste af dem er fra Den vise mands prognoser mod den onde tid fra 1624 :

Ungdommen blev aldrig mere sawcie, ja aldrig mere vildt saucie … de gamle hånes, de hæderlige bliver fordømt, dommer frygter ikke.

Så hvis de gamle kilder ikke sidder lige ved dig, kan du i det mindste sove godt og vel vidende at gamle folk har betragtet os som unge “ins ” vildt saucy ” i 400 år.

Kommentarer

• I ‘ d tilføjer, at 5. / 4. bud (” Ær din far og mor “) sandsynligvis ikke ville have opnået en så høj status, hvis forfatteren ikke havde ‘ t havde et problem med, at yngre mennesker ikke gjorde det. Forskere mener, at Exodus blev skrevet omkring 6 århundrede f.Kr..
• @ T.E.D. Jeg er tilbøjelig til at være enig, men det ‘ er også muligt, at hensigten var at forpligte eksisterende værdier til sten, som det var. Mindre ” darn børn i disse dage ” og mere ” lad ‘ sørger for, at børn for evigt efterligner den vidunderlige ungdom, vi har i dag. ” Enten er det muligt, så jeg don ‘ t vil tipse skalaerne på begge måder.
• Du er helt korrekt, at vi kan ‘ t ved dette (det er grunden til dette er kun i en kommentar). Man kunne imidlertid forestille sig eksisterende værdier, som ikke ‘ t blev overtrådt regelmæssigt, de ville ikke engang have tænkt sig at forbyde.
• @ TED : hvis Exodus passer, skulle Maixms af Ptahhotep (2 årtusinder ældre) også passe: ” Hvor vidunderlig er en søn, der adlyder sin far! “; ” Hvor glad han er af hvem det siges: ‘ En søn er venlig, når han ved, hvordan man lytter. ‘ ” da.wikipedia.org/wiki/The_Maxims_of_Ptahhotep

Der er dette fra Prædikeren :

Sig ikke: “Hvorfor var de tidligere dage bedre end disse?” For det er ikke af visdom, du beder om dette.

Så selvom han formaner ikke om at komme med denne erklæring, gør vi se, at der eksisterede sådanne følelser, hvorfra han styrer os væk.

Hvis vi tæller udsagn om tidligere generationer, er disse gå tilbage til nogle af de ældste litteraturer. Der er en tale som denne i The Iliad , der ligger i munden på en gammel episk karakter, om hvor meget større en tidligere generation var, og unge mænd skulle være mere respektfulde over for deres ældste. Du kan læse dette som Homer og sige, at gamle mænd altid har følt det sådan, eller at generationerne har været i tilbagegang siden umindelige tider.

Jeg er ældre end nogen af jer; derfor styres af mig. Desuden har jeg været den velkendte ven af mennesker endnu større end du er, og de ignorerede ikke mine råd. Aldrig mere kan jeg se sådanne mænd som Pirithous og Dryas hyrde for sit folk eller som Caeneus, Exadius, gudlignende Polyphemus og Theseus, søn af Aegeus, de udødelige. Disse var de mægtigste mænd, der nogensinde er født på denne jord: de mægtigste var de, og da de kæmpede mod de hårdeste stammer af bjergvildter, væltede de dem fuldstændigt. Jeg kom fra det fjerne Pylos og gik omkring blandt dem, for de ville have mig til at komme, og jeg kæmpede, som det var i mig at gøre.Ikke en mand, der nu lever, kunne modstå dem, men de hørte mine ord og blev overbevist af dem. Så skal det også være med jer selv, for dette er den mere fremragende måde.

Og hverken Achilles eller Agamemnon gør det, hvilket fører til katastrofe.

Der er flere fordømmelser fra hele generationer i den hebraiske bibel, selvom de er svære at datere. Historien fra Deuteronomium til II Kings (som de fleste lærde stammer fra Josiahs regeringstid i slutningen af det syvende århundrede f.Kr. og det babylonske eksil i det sjette århundrede f.Kr.) ser den gamle jødiske historie som en cyklus af successive generationer, der bliver bedrøvet, og deres børn omvender sig , som i dommernes andet kapitel:

Efter at hele denne generation var samlet til deres forfædre, voksede der op en anden generation, der hverken kendte Herren eller hvad han havde gjort for Israel. Derefter gjorde israelitterne ondt i Herrens øjne […] I sin vrede over Israel gav Herren dem i hænderne på raiders, der plyndrede dem. Han solgte dem i hænderne på deres fjender rundt omkring, som de ikke længere var i stand til at modstå. Hver gang Israel gik ud for at kæmpe, var Herrens hånd imod dem for at besejre dem, ligesom han havde svoret dem. De var i stor nød.

Så rejste Herren dommere, som frelste dem fra disse raiders hænder. Alligevel lyttede de ikke til deres dommere, men prostituerede sig til andre guder og tilbad dem. De vendte sig hurtigt fra deres forfædres veje, som havde været lydige mod Herrens befalinger. Hver gang Herren rejste en dommer for dem, var han sammen med dommeren og frelste dem fra deres fjenders hænder, så længe dommeren levede; thi Herren forbarmede sig over deres stønn under dem, der undertrykte og plagede dem. Men da dommeren døde, vendte folket tilbage til endnu mere korrupte veje end deres forfædres, fulgte andre guder og tjente og tilbad dem. De nægtede at opgive deres onde handlinger og stædige måder.

Flere af de hebraiske profeter taler mod deres samtidige. Et ord for disse diatribes er stadig “Jeremiads”, efter profeten fra det syvende århundrede fvt. For eksempel Jeremias 16:

Det er fordi dine forfædre forlod mig […] og ikke holdt min lov. Men du har opført dig ondere end dine forfædre. Se hvordan I alle følger stædigheden i jeres onde hjerter i stedet for at adlyde mig. Så jeg vil kaste dig ud af dette land i et land, som hverken du eller dine forfædre har kendt, og der vil du tjene andre guder dag og nat, for jeg vil ikke vise dig nogen gunst.

Jeremias mener dog ikke, at det kun er de unge, der er mindre fromme og moralske end deres forældre, men alle levende israelitter.

Job gør dette på et mere personligt niveau , i kapitel 29 og 30, men er sværere at datere.

Åh, for de dage, hvor jeg var i min bedste alder, da Guds intime venskab velsignede mit hus, da den Almægtige stadig var hos mig [….]

Men nu håner de mig, mænd yngre end jeg, hvis fædre jeg ville have foragtet at sætte sammen med mine fårhunde. […]

Og nu håner de unge mænd mig i sang; Jeg er blevet et ordord blandt dem. De afskyr mig og holder afstand; de tøver ikke med at spytte i mit ansigt.