Hvad er forskellen mellem “ Engelsk ” og “ Britisk ”?

Det land, hvor jeg er statsborger, er Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Storbritannien er den største af de britiske øer og er hjemsted for England, Skotland og Wales. Jeg er født i England og har bortset fra flere længere perioder i udlandet boet mit liv i England. Det gør mig etnisk engelsk og politisk britisk. Selvom Storbritannien er et geografisk udtryk, beskriver britisk statsborgere i hele Det Forenede Kongerige, og Storbritannien bruges undertiden til at betyde Det Forenede Kongerige. Ting opfattes ofte forskelligt i udlandet og endda af nogle af briterne selv. Hele den politiske enhed omtales ofte som England , selvom England kun er en del af den. Det generer normalt ikke englænderne, men det kan forstyrre waliserne, skoterne og nordirerne. Den bedste politik er at kalde landet Det Forenede Kongerige eller, mindre formelt, Storbritannien. Kald folket britisk, medmindre du kender dem til at være engelsk, walisisk, skotsk eller nordirsk eller noget andet.

EDIT:

Titlen Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland rejser et interessant sprogligt såvel som politisk punkt. Syntaktisk er det tvetydigt. Er det (Det Forenede Kongerige) i (Storbritannien og Nordirland) eller er det (Det Forenede Kongerige Storbritannien) og (Nordirland)?

I The Isles: A History , Norman Davies sporer de forskellige titler, hvor øerne har været kendt. Fra 1660 til 1707 var det Kongeriget England og Wales. Unionen med Skotland i 1707 gav os Det Forenede Kongerige Storbritannien. I mellemtiden var der et kongerige Irland fra 1660 til 1800. I 1801 blev Irland inkluderet i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. Denne tilstand varede indtil 1922, da Irland delte sig, hvilket gjorde det muligt for de seks nordirske amter at blive en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Det oprindelige forenede kongerige fra 1707 blev så kaldt, fordi det forenede England (med Wales) og Skotland.Tilføjelsen af Irland i 1801 og Nordirland i 1922 kan derfor betragtes som blot tilvækst til et allerede forenet kongerige. Imidlertid tillader den grammatiske tvetydighed den alternative fortolkning af alle statskomponenter, der er samlet under en enkelt krone. Et godt eksempel måske på Engli-, undskyld, britisk, kompromis.

Kommentarer

• Bare for at være klar er der (for det meste) en korrespondance mellem geografisk navn og foretrukket etnisk navn? UK = britisk (hvis du ikke ‘ ikke ved noget andet) og England = engelsk (ikke Skotland / Wales / osv.)? Jeg husker vagt fra noget sætningen ‘ (eksplicit) briter ‘ brugt af … mennesker, der er forbundet med den irske ø (undskyld det ‘ nøjagtigt får nomenklaturen det er mit problem). Så de klagede ikke virkelig over etnisk engelsk, men om den politiske britiske?
• @Mitch: Første del, korrekt, bortset fra at der bor engelsk i Wales , Skotter, der bor i England og så videre. For ekstreme irske nationalister, både nord og syd for grænsen, er alle indbyggere i Storbritannien såvel som protestantiske nordirer skurke med den mulige undtagelse af skotske katolikker.
• … og er alle de ‘ skurke ‘ benævnt ‘ Britiske ‘ eller ‘ Briter ‘? (disse to er muligvis ikke ens)
• @Mitch: ‘ Briter ‘ betyder ‘ Britisk ‘, men i praksis vil målet for dem, der ønsker at fornærme dem, de ser som deres modstandere, stort set være engelsk, simpelthen fordi der er mere engelsk end der er skotter eller walisiske, og fordi engelskene lettere kan identificeres som den tidligere kolonimagt.
• Dette er faktisk meget simpelt. Det Forenede Kongerige består af England, Skotland, Wales og Nordirland. Folk fra alle fire af disse lande er britiske. Skotske, engelske, walisiske og nordirske folk er mennesker fra hvert af disse fire lande. Derfor er en skotsk person både skotsk og britisk, men ikke engelsk. På et meget grundlæggende niveau er der intet mere kompliceret end det. Dette er grunden til, at skotske, walisiske og (nogle) NI-folk forståeligt nok bliver meget fornærmede, når du henviser til hele Storbritannien som ” England “. Det ville være som at henvise til alle amerikanere som ” Texanere “.

Engelsk = af England
Storbritannien = England + Skotland + Wales
Britisk = af Storbritannien (normalt, men kan også betyde “af De Forenede Kongerige “)
Storbritannien = Storbritannien + Nordirland

Fra Wikipedia-artiklen Terminologi på de britiske øer , se billeder af de britiske øer, henholdsvis Det Forenede Kongerige, Storbritannien og England.

Se Euler-diagrammet for fuldstændighed (de blå er juridiske enheder, og grønne er geografiske).

Kommentarer

• -1 Selvom det er informativt, svarer dette geografisk ical spørgsmål, som OP specifikt og nøje ikke ‘ t stillede ( ” Hvad jeg ikke er spørger: … ” ).
• @Hugo: Min ansvarsfraskrivelse var at forhindre folk i kun at svare geografisk. Hvis, fordi der ‘ ikke er nogen logisk nødvendig forbindelse (dvs. ‘ Amerikansk ‘), det viste sig (og det ser sådan ud), at etnonymerne og toponymerne svarer, så kunne en geografisk forklaring hjælpe.
• @Hugo: Se Mitch ‘ s kommentar ovenfor, og også den første linje i Affable Geek ‘ s svar. OP ville bare vide betydningen af ” Engelsk ” og ” Britisk ” uden nødvendigvis at involvere geografi, men geografi er en uundgåelig del af svaret.Som jeg sagde i de første tre linjer i svaret betyder ” Engelsk ” ” af England ” og ” Britisk ” betyder ” i Storbritannien “, og disse er nøjagtigt geografiske udtryk; der er ‘ ingen vej rundt. Hvert eneste svar ovenfor påkalder geografi.
• Jeg prøver at se, hvordan de tre øer i bunden passer ind. Er Manx britiske?
• Nej – politisk er de ikke noget at gøre med GB eller UK. De har dronningen, men kun af historiske grunde, der dateres til før der var et Storbritannien

Geografi er virkelig et stykke af ligningen her, undskyld …

Storbritannien (og dermed adjektiv britisk ) henviser geografisk til hele øen, hvor England, Wales og Skotland ligger. I forlængelse heraf, da Det Forenede Kongerige holdt fast i den nordlige del af Irland, var de også emner for det britiske imperium. (Det var et britisk imperium, hvor englænderne var de dominerende partnere for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland).

Engelsk (efterkommere af vinklerne, der oprindeligt kommer fra Sachsen, dvs. det nordlige Tyskland), udgør hovedparten af øen, inklusive London (Shakespeare), Manchester (fodboldhooligans!), Liverpool (Beatles!) og lignende. (Cornwall er teknisk engelsk, men lige næppe). Englænderne er også velkendte for deres uspiselige madlavning og dårlige dental hygen, der gør nævnte mad i stand til at blive ført gennem munden i maven uden at give smag.

Bemærk: Jeg har bevidst det sjovt her med stereotyperne, ikke fordi jeg tror på dem, men fordi jeg prøver at tilføje et tip af konnotation og muligvis humor til fortællingen.

Walisisk (Cardiff og stedet for hvert stenbrud, der er populært i Doctor Who) og Skotter (Edinborough, Glasglow, Loch Ness, og de eneste accenter, som amerikanere virkelig kan gøre narr af) er “indfødte” på øerne – tænk på dem som keltiske eller gæliske eller pikter (indfødte på øen, for så vidt de var her før romerne.) – og har ry for at være en smule “hick” eller “redneck” som vi siger i staterne sammenlignet med engelsk. Kulturelt set ville engelskmændene være mere “raffinerede”, idet det var dem, der erobrede alle andre, og intet siger raffineret som at have dræbt og underlagt alle dine naboer. Som en sidebemærkning er dronningens søn i øjeblikket prinsen af Wales – tænk på det som en trøstepris, og jeg tror, du vil få, hvordan englænderne opfatter waliserne.

At forstå at være britisk over mod at være engelsk skal du indse, at alle på øen Storbritannien (igen den store ø, der ikke er Irland!) og de englændere, der bor i Nordirland, alle er emner for den samme dronning – herskeren af Det Forenede Kongerige (dermed Storbritannien). At være britisk er ikke at være europæisk, men tydeligt en del af øen.

I øvrigt gør Dave Mitchell temmelig godt stykke arbejde med det også …

Kommentarer

• Er du britisk? Jeg mener, ville du vide om nogen af de mulige sociale implikationer, OP nævnt?
• Skotterne kom oprindeligt fra Irland – det vi kalder Skotland var oprindeligt beboet af pikterne. De ‘ er lige så oprindelige som vinklerne.
• Der er helt sikkert engelske hicks i det engelske landskab og skotske sofistikerede i Glasgow og Edinburgh.
• Storbritannien bruges også som en forkortelse af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ud over den store ø Storbritannien . Og britisk for beboere i hvilket område du ‘ bruger.
• ” websted for hvert stenbrud, der er populært i Doctor Who ” – det ‘ er kun den nye serie, der primært er skudt i Wales, og at har tendens til at undgå stenbrud. De fleste af (gamle) Dr. Who ‘ s stenbrud var en kort køretur ud af London.

Du skal investere de fem minutter, det tager at se denne video på YouTube. Det er en strålende og grundig forklaring af alle udtryk, der vedrører de geografiske og politiske udtryk relateret til Storbritannien, England osv.

Hvis YouTube-linket på en eller anden måde dør, kan du se hele scriptet til denne video på forfatterens blog .

Der er meget information i denne video, men det vigtigste til OPs spørgsmål er dette:

I modsætning til England, Skotland, Wales og Nordirland er Storbritannien et geografisk udtryk snarere end et politisk udtryk.

Med hensyn til OPs specifikke spørgsmål , der er præcise definitioner af stedene England og Storbritannien og derfor præcise definitioner af deres adjektiver engelsk og britisk . Men med folk, der bruger sprog præcist, som de gør, er der masser af muligheder for forvirring, som kunne fortolkes som nuance , når disse subtile forskelle faktisk er fejl i kommunikationen.

Kommentarer

• Tak. Denne bestemte engelskmand var ikke bekendt med nogle af detaljerne …

Den foretrukne mulighed varierer virkelig afhængigt af en persons politiske synspunkt og følelse af national identitet. Jeg vil sige, at typisk walisiske eller skotske folk foretrækker at blive omtalt som sådan snarere end som Britiske på grund af deres nationers kultur. I England vil dette sandsynligvis være mere fortyndet, hvilket resulterer i en større accept af den britiske identitet. Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg er engelsk snarere end britisk! Jeg er bestemt enig i, at potentialet for en social faux pas er høj, og jeg personligt vil altid sidde med den mindre geografiske enhed på engelsk, walisisk eller skotsk snarere end britisk.

Så skal det igen også bemærkes, at statsborgerskab og nationalitet udelukkende er britisk. Officielt statsborgerskab for enhver, der er født i Storbritannien, er britisk, og det ville være forkert at blive omtalt som en “engelsk borger”.

Med hensyn til folk fra Nordirland vil jeg betragte irsk som at henvise til borgere fra Irland (geografisk sydlige og centrale Irland).

Desværre er jeg i tvivl om, at der er en det endelige svar på, hvad der er passende, da det næsten helt afhænger af de personlige synspunkter på læseren.

Kommentarer

• Tilgiv min obtuseness, men hvad er din (sub) nationalitet (givet ‘ efter at have sagt, at ‘)?
• @Mitch: Rory siger, at han ‘ er engelsk, og identificerer mere med at være Engelsk end britisk.
• @ Hugo: på grund af min manglende forståelse for rækkevidden af betydningerne af britisk og engelsk (det er det, spørgsmålet handler om), og hans henvisning til walisisk eller skotsk henvises til en eller den anden, tog jeg hans udsagn for på en eller anden måde at antyde, at han muligvis ‘ kunne være ‘ skotsk eller walisisk. Så jeg ‘ er på udkig efter en fuld forklaring med fuld afsløring.
• @Mitch undskyld for enhver forvirring, jeg er virkelig engelsk (i den forstand at være fra England) . Jeg nævner kun de walisiske og skotske (især Scotts), da de måske generelt er mere tilbøjelige til at tage anstød, hvis de omtales som britiske på grund af deres mere koncentrerede nationale identitet. Man kan måske sige, at en person fra England er mere tilbøjelige til at bruge udtrykkene om hverandre uden at tænke over det, hvilket fører til, at det er meget svært at skelne mellem de to, selv for en person, der bor i landet.
• Med hensyn til irskhed anvendes udtrykket ” Irsk ” her i Irland til alle mennesker, der bor på øen , selvom unionister fra Nordirland ofte kan vælge at identificere sig som ” Britiske ” i etnisk forstand.

For folk, der ikke er fra Storbritannien og Irland, er den sikreste vej gennem minefeltet oprindeligt at bruge udtrykket “britisk” for nogen, der er engelsk, walisisk eller skotsk. De kan rette dig, men du vil sandsynligvis ikke forårsage lovovertrædelse. Hvis de kommer fra enten Republikken Irland eller Nordirland, skal du bruge udtrykket “Irsk”. Der er en udefrakommende chance for, at en unionist fra Nordirland måske slår lidt om ordet, men i dette tilfælde vil de bare rette dig. Hvis du ikke er sikker på, om nogen er britisk eller irsk, så spørg (især hvis der er en mulighed for, at de er irske).

Folk fra disse øer har en hel masse anden historisk bagage at tage i betragtning, men dette bør ikke ødelægge det for alle andre IMO 🙂

Kommentarer

• Unionister ville historisk set have betragtet sig selv som irske, var mindre tilbøjelige til at gøre det i højden af problemerne og kan være mere tilfredse med den betegnelse igen i dag.

Det er forvirrende, men let nok til at forstå, at skotter, walisiske, engelske og nordirske alle falder under britisk statsborgerskab, eller de kaldes “britiske undersåtter”. Nogle mennesker kan aldrig synes at få det i deres hoveder, at britiske ikke er synonymt med engelsk.

For at være retfærdig er det c onfusing fordi Skotland, Wales, engelsk og Nordirland betragtes som separate lande, men alle deler det samme pas, og så gør hele Storbritannien vs UK ting det endnu mere forvirrende, fordi britisk subjektstatus refererer til hele De Forenede Kongeriger, hvilket er en forkortelse for Det Forenede Kongerige Storbritannien OG Nordirland. Så teknisk set er GB engelsk, Skotland, Wales; men med Nordirland opretter de Storbritannien. De fleste irske folk kalder sig bare irske, så vi antager måske, at de er fra Irland.

Kommentarer

• Ingen af de fire er faktisk ‘ separate lande. ‘ Wales er et fyrstedømme, Nordirland er en provins og Skotland er – under diskussion.
• @TimLymington Wales er ikke et fyrstedømme, og det har det heller ikke været i næsten 500 år.
• @Gareth: ” Wales: Et fyrstedømme i Det Forenede Kongerige vest for England på øen Storbritannien. Indlemmet med England siden Union of Act. ” (The Free Dictionary). Retorik ændrer ikke ‘ t fakta: et ord betyder, hvad det bruges til at betyde.
• @TimLymington Gentagelse af en forkert påstand gør det ikke mere korrekt. Noget der læste for dig: Fyrstendømmet Wales … eksisterede mellem 1216 og 1536 … Wales var et fyrstedømme engang. Men det var i 1542. 472 år siden … 472 år. Vi blev advaret af den walisiske regering om, at forestillingen om Wales som fyrstedømme nu er forældet …

Der har været nogle gode svar på dette. Hugo forklarede det godt, da han skrev “ Nej,” engelsk “og” britisk “er aldrig nøjagtige synonymer, og brug dem ikke på den måde. ” Det er sandt.

Affable Geek hentydede til et vigtigt punkt, da de skrev “ (Cornwall er teknisk engelsk, men bare næppe). “Teknisk engelsk, idet dette er en status, der historisk er blevet pålagt det af England. Mange korniske mennesker har tidligere og i dag betragtet sig selv som korniske og ikke engelske. De er keltiske med en historie og et sprog (selvom de også taler engelsk), som ikke er fra England. Derfor ikke engelsk i ordets rette forstand.

Dybest set er engelsk kun for de ting, der kun er af England. Inkluderet sproget, selvom det bruges i andre dele af verden, er det kun England. Britisk er generelt for ting, der er fra hele Det Forenede Kongerige. Så britiske inkluderer engelske ting og andre.

Som amerikaner tænker jeg naivt på britiske og engelske som nøjagtige synonymer. Jeg ved, at jeg tager fejl, men jeg ved bare ikke på hvilken måde. Jeg er vagt klar over, at folk i Storbritannien har stærke meninger om det ene eller det andet udtryk, og hvordan det anvendes, og at bruge en i stedet for den anden har alvorlige sociale implikationer. Så der er geografi (Storbritannien vs.England), men vigtigere er adjektiverne britisk og engelsk, og disse adjektiver hver for sig kan betyde forskellige ting i forskellige sammenhænge og afhængigt af taleren og lytteren. Kan nogen forklare nuancerne i forskellene, der bruges af dem, der måske betragter sig som engelske (eller britiske, hvis det er en acceptabel brug)? Hvad med de ikke-engelske / ikke-britiske (igen hvis det er passende at bruge sådanne udtryk).

Jeg er britisk. Jeg ved, at dette spørgsmål er et spørgsmål for mange mennesker i verden. Det kan forklares ganske enkelt .

De fleste mennesker kender ordene England og engelsk, men er ikke så fortrolige med de andre ord, som Storbritannien, Storbritannien, britisk, skotsk, walisisk, nordirsk eller cornisk. Derfor antager de at England og engelsk gælder for alt det Forenede Kongerige. Det er en antagelse baseret på mangel på information.

En enkel måde at forstå det på er at sammenligne Storbritannien med USA. USA er et land består af stater. Hver stat med et andet navn. Folk kan være newyorkere eller californiere, og de er amerikanere. dog ikke alle amerikanere er newyorkere eller californiere.

For UK, erstatt ordet stater med ordene “hjemlande”. Udskift derefter statsnavne med navnene Skotland, Wales, England, Cornwall, Nordirland. Skotsk, walisisk, engelsk, nordirsk og kornisk er ordene til at beskrive ting, der er fra hver af disse hjemlande. Folk kan være engelske, og de er britiske. Imidlertid er ikke alle britiske folk engelske.

Jeg ved, at Storbritannien og USA ikke er helt sammenlignelige, men i forhold til dette emne er sammenligningen en passende.

Der er et andet punkt, der er værd at gøre med hensyn til dette emne.

Ordet britisk betyder ikke kun ting eller mennesker fra Storbritannien. Det gælder også for de ting eller mennesker, der er fra de oversøiske territorier i Storbritannien. Om kolonier, afhængigheder eller noget andet; disse er territorier, der tilhører, men ikke er en del af, Storbritannien.

Disse inkluderer eksempler som Falklandsøerne og Gibraltar. Selv Isle of Man, som er tæt på Det Forenede Kongerige, men stadig ikke en del af det. Disse er alle britiske oversøiske territorier, og deres folk er britiske statsborgere.

Kommentarer

• Dette er forvirrende. Først siger du ” Som amerikaner siger jeg … ” så siger du ” Jeg ‘ m britisk “. Og du gav også to separate svar, for ingen af dem er det klart, hvor ‘ svaret ‘. Kan du præcisere og understrege, hvad svaret skal være (og eventuelt kombinere (eller måske er der virkelig to separate sammenhængende svar)).
• Ja, jeg gav to svar, Mitch. I det første var mine pointer, at mange udlændinge (ikke-britiske folk) ikke er fortrolige med de andre dele af Storbritannien (Skotland, Wales, Cornwall og Nordirland), så de antager, at hele landet er England og alt det , er engelsk. Det er også en situation som den i USA. New Yorkere er amerikanere, men ikke alle amerikanere er New Yorkere. I dette tilfælde svarer engelsk til New Yorkere og britiske til amerikanere.
• Mine andre punkter var, at Cornwall er som Skotland og Wales. Det er ikke rigtigt engelsk, men i modsætning til Skotland og Wales har det fået pålagt engelsk status af England. Også, at engelsk beskriver ting, der kun tilhører en del af Storbritannien (England), men britiske beskriver ting, der er fra Storbritannien generelt.
• @Tristan: Jeg tror, du sikkert kunne sætte begge dine indgange sammen, fordi de begge er en del af det samme svar og får den samme vurdering som hver for sig og med hensyn til de svar, der allerede er givet.
• At foreslå, at Cornwall ligner Skotland, Wales og Nordirland er tosh. Cornwall har altid været en del af England helt tilbage til saksisk tid. Hvilket affald.

Der er en risiko for, at spørgsmål som dette sætter sig fast i staternes pedantri og love, og ikke svare på en bred nok måde, at nogen sikkert kan bruge terminologien og forstå, hvad der menes med det, der siges.

Jeg kan se, at i de andre svar, så vil du svare her på trods af at dette spørgsmål allerede har mange svar.

Den moderne bosættelse er i stigende grad en gruppe af forskellige nationer (England, Skotland, Wales osv.), hver med forskellige, men nært beslægtede, kulturelle, historiske, familiære, osv. bånd. De bor i en enkelt stat (Storbritannien, Storbritannien osv.). Jeg forestiller mig, at situationen er noget analog med bosættelser fra første nationer, nogle i andre lande (men ikke selvfølgelig en stærk historisk analogi, dette er bare en menmonisk) .

Selvom der er subtile og vigtige forskelle inden for disse vilkår, kender meget få mennesker dem, selv dem der legemliggør dem. Den afgørende skelnen er nogen, der ønsker at blive identificeret med deres nationers kultur, musik, traditioner osv. (En skotsk, engelsk, walisisk, cornishwoman osv.); og nogen, der ønsker at understrege enheden i hele staten og dens politiske institutioner (og måske tror de, at de kulturelle forskelle er mindre), de er britiske.

Så nogen i Skotland vil måske have dig til at ringe til dem Skotsk eller britisk, (men ikke den anden) osv. Det er deres valg.

I praksis tror jeg, du er mindre tilbøjelige til at blive trukket op for at kalde nogen engelsk, walisisk, skotsk osv. End at kalde dem britiske, bare ved tal. Men vi er alle brændte, selv os indfødte: du skal bare rulle med det og huske, :-).

Englænderne er i den privilegerede position at have været betragtet som seniorpartner historisk, og så har tendens til ikke at se, hvad ståhej handler om, da de kan gå i gang med deres forretning stort set ignorere de andre nationer, og så er tilbøjelige til at blande og matche og så forvirrende udlændinge. Det er meget, meget mindre sandsynligt for en person, der er skotsk eller walisisk.

Jeg er engelsk, fra England.

Britisk betyder “fra Storbritannien”, som består af England, Skotland eller Wales. Disse var oprindeligt tre separate lande, som er i en slags alliance. Folk fra disse lande tænker stadig på hvert enkelt land som et land, selvom det for dig kan synes at være som “regioner”.

Engelsk betyder – fra England – det land Storbritannien. Skotsk betyder – fra Skotland – det nordlige land Storbritannien. walisisk betyder – fra Wales – det vestlige land Storbritannien

Britisk betyder – fra et af disse 3 lande.

Engelsk betyder – fra England.

Hvis du spørger mig “er du britisk”? Jeg svarer måske “ja, jeg er engelsk”. Fordi, som jeg siger, tænker vi på os selv som kommer fra vores individuelle land – dvs. England, Skotland eller Wales.

Så jeg vil fortælle dig mit land, når du spørger.

Bliver kaldet “Britisk” er egentlig kun til pasansøgning eller indvandring.

Hvis du kalder mig “en brit” eller taler om “briterne”, kan jeg også blive fornærmet – det lyder lidt uhøfligt i mine ører.

Hvis du ved et uheld kalder en skotsk person “engelsk” eller en walisisk person, “engelsk”, kan de blive fornærmet. De bølger “noooo jeg er skotsk!” Eller lilder “nej, jeg er fra Wales!”.

Du vil sandsynligvis ikke gå den anden vej og spørge en engelsk person, om de er walisiske eller Skotsk – på grund af det engelske sprog er så populært, at folk får folk til at tro, at Storbritannien er engelsk eller er – England.

Men det er ikke, det er også Skotland og Wales.

Jeg har udeladt det smukke grønne, venlige Irland, fordi det er lidt kompliceret at forklare og også har ændret sig.

Årsagen til, at folk kan blive fornærmet, hvis du forkert navngiver deres land, er grænseproblemer, ændringer i hvilket land er en del af hvad, individuel identitet og historie. Og diskussioner om “hvem der skal være en del af hvad” har tendens til at være vedvarende … og omstridte.

England, der har den statslige kontrol over Storbritannien, er undertiden vrede af folk fra Skotland og Wales, som nu har også deres egne parlamenter, og der er mennesker i disse lande, der ønsker decentralisering og uafhængighed fra England. Men omvendt – det kan de.

Det træder på historiens tæer …

PS Cornwall, den lange tå i England på vej mod sydvest, er virkelig en land også, et smukt land, bebodd af kornene. De kan også forkæle sig for at blive kaldt “engelsk”. De er “korniske”.

Til sidst foreslår jeg, at du spørger: Er du fra hele Storbritannien? Og spørg så “hvorfra?” Det vil sandsynligvis være ret sikkert! 😊

Jeg tænkte at henvise til en bog der forklarer den juridiske forskel. Se Neil Guthrie DPhil English (Oxon), LLB (Toronto) “s Guthries Guide to Better Legal Writing (2017) . s. 95.