Hvad er forskellen mellem disse tre sætninger med hensyn til brug?
- Una persona buena
- Una buena persona
- Es buena persona
For eksempel, hvorfor skiftes adjektivet med substantivet i persona buena ?
Kommentarer
- Velkommen til Spansk sprog ! Dette er et interessant spørgsmål, men måske vil du ' gerne dele med os, hvad du allerede har undersøgt om det. Hvad tror du er forskellen? På denne måde kan vi hjælpe dig bedre. Hav det sjovt!
Svar
Fra La posición del adjetivo :
På spansk placeres adjektivet normalt efter substantivet.
la mesa negra
En ciertas ocasiones, sin embargo, puede preceder al sustantivo. Se suele hacer para enfatizar las cualidades del sustantivo. Generalmente, cuando se sitúa el adjetivo delante del sustantivo se suele estar expresando una apreciación subjetiva.
la bonita flor
Så Una persona buena og Una buena persona er mere eller mindre ækvivalente, kun at sidstnævnte har tendens til at udtrykke noget mere subjektivt (selv om begge er i dette tilfælde).
Es buena persona er ækvivalent, og det tilføjer bare en meget til sæt af ord så det allerede er en ordentlig sætning.
Dette er også beskrevet i adjetivos antepuestos y pospuestos (dog oversætter jeg ikke denne ):
Así, pues decimos que el adjetivo elige la colocación pospuesta o antepuesta más por razones semánticas que por razones sintácticas. Si bien la posposición es más frecuente en nuestra lengua, la anteposición –excepto cuando provoca cambio de significado– origina matices especiales unidos a la afectividad: “estupendo trabajo”, “maravillosa tarde”; a la visión impresionista de una realidad bestemt: “sombrías nubes”, “acongojados atardeceres”; oa necesidades rítmicas, estéticas, literarias en general, cuyos ejemplos los encontramos en los textos literarios: “La candente mañana de febrero…” (Borges), “Volverán las oscuras golondrinas…” (Bécquer), “… y al encendido fuego que me quemo … ”(Garcilaso de la Vega).
Svar
I i mange tilfælde kan adjektivet placeres før eller efter substantivet. Efter at substantivet foretrækkes, og det er den mest naturlige måde at placere et adjektiv på, og i de fleste tilfælde er der ingen forskel eller en meget subtil forskel.
Los valientes soldados fueron a la guerra. De modige soldater gik i krig.
Los soldados valientes fueron a la guerra. De modige soldater gik til krig.
I begge tilfælde kunne det bare betyde “Soldaterne gik i krig; og soldaterne var modige. ” Men den anden kan også betyde “ (Kun) soldater, der var modige, gik i krig. ”
I tilfælde af « buen (o / a / s) » der er også et semantisk skift.
Når det bruges før et substantiv, betyder det godt ( som i dygtige ), pæne . Brugt efter navneordet betyder det godhed , venlighed .
Él es un buen carpintero. Han er en dygtig tømrer
Él es un carpintero bueno. Han er en godhjertet tømrer.
Eller
Él es una buena persona. Han er en flink person. v.g. har gode løbende kvaliteter.
Él es una persona buena. Hej er en venlig person. v.g. er en lovlydig borger og velgørenhedsmedlem.
Eller
Éste es un buen vino. Dette er en god vin (en velsmagende vin, en vin af høj kvalitet).
Éste es un vino bueno. Dette er en vin, der ikke rammer de mindre vine og donerer penge til velgørenhedsorganisationer.
Nu falder artiklen mellem es og buena , der er en subtil forskel i intentioner.
Él es una buena persona. Han er en flink person.
Él es buena persona. Han er flink.
Men du siger ikke normalt:
* Él es persona buena.
Forskellen mellem buen og bueno er kun placering. Inden et substantiv (maskulin ental) i navneordssætningen bruger du buen ; enhver anden position er bueno .
El carpintero es bueno. Tømreren er dygtig.
El vino está bueno. Vinen er god .
Men
Esta persona es buena. Denne person er godhjertet.
Andre adjektiver, der kan skifte betydning, når de bruges før eller efter substantivet:
mal (o) :
un mal carpintero – en frygtelig tømrer
un carpintero malo – en ond tømrer
Kommentarer
- Kan du give eksempler på, hvornår du vil bruge " buena persona " og hvornår " persona buena "? Oversættelsen fortæller mig meget lidt, forskellen mellem " kind " og " nice " virker ekstremt subtil.
- I « una buena persona » er en flink person i den forstand, at den har gode løbende kvaliteter, en god fyr, en dejlig at være sammen med. I « er en persona buena » en person med venlighed og godhed: en god borger, en velgørende fyr .
- Fantastisk, tak! Og kan Esta persona es buena kun henvise til sidstnævnte betydning? I tilfældet med El carpintero es bueno kan jeg forstå, at betydningen " dygtig " er meget mere sandsynligvis end " godhjertet ". Men når man taler om en person, virker begge betydninger ret sandsynlige.