På mit modersmål er der et ord, der netop taler om “babyens sprog”, som ikke har ordentlige udtaler.
“R” bliver i næsten alle tilfælde “L”.
Er der noget udtryk, der beskriver kun “babyens sprog” eller det kaldes “babyens sprog”?
Jeg kender “baby talk”. Men jeg synes, det er anderledes. Der bruger du forskellige ord (sig: boo-boo til beskrivelse af et sår ). Her, jeg “m bruger det samme ord men indiske babyer erstatter” R “med” L “som i” bil “, der bliver” KAAL “. For at afklare dette yderligere er babytale det, “du taler” med babyer, jeg leder efter udtrykket, hvor en “baby taler” med dig!
Igen er jeg bekymret for, hvad vi gør kald udtalen, intonationen, accenten eller stil den måde babyer udtaler.
Kommentarer
- Jeg rejste tvillinger og bemærkede det fænomen i forskellige grader og manifesterede sig forskelligt hos begge mine børn. Et af mine børn kunne i et stykke tid ikke sige ” L “, så ” glas ” kom ud som ” gyass “, og ” pæn dame ” som ” pæn nady “. Hos en voksen kaldes det ‘ en talefejl , men selvfølgelig ‘ er ikke en ” defekt ” hos et barn, bare et problem med at lære nogle lyde. Hvor længe vanskeligheden varer, afgør, om vi kalder det en defekt (eller handicap) . Under alle omstændigheder er dette mere et spørgsmål om grenen af lingvistik, der beskæftiger sig med sprogtilegnelse . Jeg foreslår, at du fokuserer din forskning der.
- Du henledte min opmærksomhed på ordet ‘ voksne ‘ der. Det skaber tvetydighed. Fjernet! Tak. Nu taler vi om babyer ‘ naturlig måde at kun udtale ord på. 🙂
- For at fortsætte … Hvis tilstanden vedvarer, er det medicinske udtryk en talepatologi og uddannelsesudtrykket er en (tale) indlæringsvanskelighed . barnet ville blive henvist til en talepatolog til taleterapi . De tester også barnets ‘ hørelse for at se, om det kan bidrage til taleproblemet.
- Der er ingen naturlig måde for babyer at udtale ord på. De skal undervises i sprogets fonemer. Nogle børn henter dem hurtigere end andre, eller har svært ved forskellige lyde.
- Jeg tror stadig ” baby talk ” er det udtryk, du ønsker. Hvis en voksen siger, ” Jeg ønsker dig “, enten har de en talefejl, eller de bruger babytale. Vi bruger sætningen baby talk for at henvise til specielle ord som ” boo-boo, ” men vi bruger også den samme sætning til at beskrive den måde, børn udtaler ting forskelligt på.
Svar
Jeg synes babytale er det fælles og rette udtryk. Det refererer til de ord eller lyde, en baby laver, når den lærer at tale. Derudover henviser den også til specielt sprog, som voksne nogle gange bruger til at tale med babyer.
Vi kan også kalde det babbel. Vi kan bruge babbel både som substantiv og verbum.
Kommentarer
- Jeg er uenig med babbel … eneste gang jeg hører ” babbel ” brugt, er at henvise til de ikke-ordlyde, som præverbale spædbørn laver.
Svar
Hvis du henviser til det sprog, babyer bruger, før de lærer REAL sprog, når de laver sjove lyde som ” boo boo coo coo yoo yoo “eller noget uden reel mening, vi har ikke et substantiv for det, men et verbum, som er” at pludre “. Det samme ord bruges til voksne, der taler uden virkelig at give mening.
Kommentarer
- Babbling er et navneord for at babble
Svar
(Native American English speaker here.)
Jeg synes “baby talk” er det rigtige udtryk, selvom folk oftest siger “babytale” med henvisning til den måde, hvorpå voksne taler med babyer. * Jeg forstår, at indbegrebet af “babytale” er den babyens eget sprog. Du siger “boo-boo” for et sår, fordi du foregiver at tale i babytale.Af samme grund taler du med en højere stemme end normalt, sænker, bruger glissandos osv., Fordi du efterligner lyde fra babyer.
En del af indbildskheden er, at babyer kender meget få ord , eller kender kun “naturlige” ord som interjektioner. Derfor bruger du kun det mest elementære ordforråd, når du taler med babyer. Bemærk, at sætningen “babytale” i sig selv er babytale. En mere voksen måde at sige det ville være “babysprog” eller “baby-ese”. “tale” i stedet for “sprog” erstatter et elementært ord, der bruges ekstremt bredt som folk med meget små ordforråd skal i stedet for et mere passende voksenord. Bemærk, hvor nedladende det ville være at henvise til et normalt talesprog det samme måde: at sige “Eskimosnak” i stedet for “ Inuktitut ” antyder, at dens højttalere er intellektuelt på niveau med babyer.
* Wikipedia-artiklen opsummerer forskning i, hvordan voksne taler med babyer. Det er ikke en god guide til den almindelige betydning af udtrykket “babytale”. Se “ Wikipedia er ikke en ordbog ” for mere information om dette.
Kommentarer
- Den højere, langsommere tale er faktisk ikke ‘ t nødvendigvis at efterligne babyer, det ‘ er faktisk meget gavnligt i at hjælpe dem med at lære sprog. Der er mange studier om det derude.
- @ Catija Faktisk fungerer naturen på ekstraordinære måder: vi blander talesprog med en efterligning af babyen, og babyen lærer derved at efterligne sprog. (Dette fungerer ikke ‘ t med min kat.) Men vi behøver ikke ‘ at vide om det for at forstå, at ” babytale ” er en indbegrebet for ” samtalen ” af babyer – selvom voksne efterligner det, studerer forskere voksne ‘ talen og dens virkninger, og folk opsummerer den forskning på Wikipedia – hvilket i sidste ende forårsager forvirring for ESL-elever. 🙂
- @ BenKovitz ikke katte, men det fungerer dog sammen med mange andre dyr .
Svar
Bare sjov note om babytale. Forskere bruger ordene børnerettet tale til den måde, hvorpå forældre eller voksne allitererer, rimer, gentager og bruger rytme og varieret tonehøjde, når de taler med babyer. Det er sådan, babyer lærer at tale, og forældre, der er tosprogede, får børn, der er tosprogede, så længe begge sprog tales til babyen. Nogle familier, der f.eks. Siger filippinsk-amerikanere, bruger altid engelsk i en formel sammenhæng og tagalog derhjemme. Babyen lærer begge sprog på denne måde.
Babbling er specifikt en spædbarns gentagelse af visse stavelser, såsom ba-ba-ba, som begynder når babyer er 6-9 måneder gamle. I de første par måneder af 2. år stiger den talte ordforråd med ca. 1 ord om ugen. Når en baby bruger et ord som Mama eller Dada, kaldes det en “holophrase” – et enkelt ord, der udtrykker en hel tanke. Dette skyldes, at babyer forstår omkring 10 gange flere ord, end de kan sige. Omkring 21 måneder er en ” navngivningseksplosion “hvor de kender dobbelt så mange ord. Det kaldes” Navngivning “, fordi de ord, de kender, normalt er navneord.
I en alder af 5 måneder har babyen allerede en præference for accenter og rytmer i deres egen kultur, så der er ikke rigtig et globalt ord for det specifikke område for børns sprogudvikling, som du nævner . Jeg ved ikke alle kulturer, men nogle har sandsynligvis et ord for det, som du nævnte. Manglen på ordentlige udtaler er simpelthen en udviklingsproces og er subjektiv for barnet. Alle små børn mestrer grundlæggende grammatik i henhold til en tidsplan, dette kaldes “universel grammatik.”
Dysfluenser i sprog – såsom stamming eller gentagelse af ord eller startende sætninger over – kan være en del af typisk taleudvikling, når småbørn lærer at producere disse lyde. Et barn, der kan være svært at forstå, når de først lærer at stramme ord i sætninger, udvikler normalt nok artikulation over tid til at blive forstået. Hvis de ikke gør det, har de muligvis en “artikulationsforsinkelse” eller en “artikulationsforstyrrelse.”
Jeg håber, du måske finder i det mindste en godbit med gode oplysninger herinde et eller andet sted.