Hvem er Jack Robinson?

Attesterede forekomster af sætningen “siger Jack Robinson”

En Google Books-søgning afslører en klynge af offentliggjorte skrifter fra begyndelsen af 1760erne, der inkluderer sætningen “sig Jack Robinson.”

Fra “ Et andet brev fra sømanden fra Havannah , ”i The Edinburgh Magazine (november 1762):

Jeg var ked af slottets commodore, fordi han var en modig fyr; en kugle kom ombord på ham under brystets brystkantside og klappede en prop på hans kommission, før man kunne sige Jack Robinson .

Fra “Truepenny”, brev om “en beskidt måde” i London Magazine (januar 1763):

Du kan kun have taget opmærksomhed, sir, du, der er så universelt fortrolig med damer, for sent synes der at være en yderligere vækst af hår på hovederne (jeg siger, herre, på hovederne) af sådanne af vores kvinder, som man ofte ser på steder med offentlig underholdning: Det ser ud til, siden den nuværende måde , for at være en ekstra mængde både foran og bagpå. Nu forestiller du dig muligvis, at denne stigning skyldes noget nyopdaget pomatum, bjørnens fedt eller noget af den slags. – Ikke sådan noget. Det skyldes fuldstændigt den franske måde at frizzlere på. Måske har du ingen idé om, hvordan dette udføres. Jeg skal fortælle dig det, sir. – Monsieur, der med en uforlignelig luft af gentilitet har deponeret sine redskaber på bordet og fortroligt spurgt efter hendes dameskibs helbred, begynder sin operation således: Han adskiller sig dextrøst fra resten, seks hår i nærheden Hovedkronen drejer dem mellem tommelfingeren og fingeren, ruller dem op fra punkterne til roden og før du kan sige Jack Robinson , låser dem hurtigt i en kvadratcentimeter papir.

Fra“ Foredrag om hoveder , ”i Gentlemans Magazine (september 1765):

Nå, og så vores hær alle skal bære en ny uniform ; alle vores hesteinfanteri skal bære luftjakker ; og alle vores fodkavalerier skal bære korklommer ; og så ved du, hvorfor de ville være overalt i havet før du kunne sige Jack Robinson !

Fra “Tristram Shandy,” Miss C —— ys Cbinet of Curiosities ; eller The Green-Room Broken Open (1765):

Jeg elsker meget en forfatter, der har modet til at bekæmpe populær Fordomme. Der er stor fortjeneste ved at være ental; og, jeg stoler på, sådan er kraften i vores upartiske kritikers observationer og argumenter, at så snart arbejdet er offentliggjort, vil verden ændre deres meninger med det samme – i et blinkende øje – så snart man kan sige Jack Robinson —og jeg håber også, at i konsekvens af at humane ZANGA bliver betragtet som den bedste skuespiller, den grusomme, browbeating, sværger Roscius vil blive afmonteret.

Teorier om sætningens oprindelse

Den tidligste samling af ordsprog, der inkluderer” siger Jack Robinson “er Francis Grose, En klassisk ordbog over den vulgære tunge (1785):

JACK ROBINSON, før man kunne sige Jack Robinson, et ordsprog til at udtrykke en meget kort tid, der stammer fra en meget ustabil gentleman af denne betegnelse, der kalder på sine naboer, og være væk, før hans navn kunne blive annonceret.

Men de fleste leksikografer har været entusiastiske over denne afledning, og nogle har flydende alternativer til Groses teori.

Fra James Halliwell, En ordbog over arkaiske og provinsielle ord forældede sætninger, ordsprog og gamle skikke, fra det fjortende århundrede , anden udgave (1852)

Før man kunne sige, sagde Jack Robinson, et ordsprog til at udtrykke meget kort tid, stammer fra en meget ustabil gentleman af denne betegnelse, der ville tilkalde sine naboer og være væk, før hans navn kunne blive annonceret. Følgende linjer “fra et gammelt stykke” er andetsteds givet som den originale sætning, –

“En advarsel, det er let at gøre

Som noget at sige, Jacke! røber på. ”

Kilden nævnt som” andetsteds givet “koblingen “Som den originale sætning” ser ud til at være William Carr, Cravens dialekt, i West Riding of the County of York , bind 1 (1828):

JACK ROBINSON, Hvilken mærkelig perversion af ord vil ofte lejlighedsvis! “Så snart du kan sige Jack Robinson ,” er en sætning almindelig i alle dele af riget, men hvem kan antage, at det er en korruption af følgende citat? –

“En advarsel, det er så let at gøre det,

Som” det er at sige, Jack! røber på . ”

Old Play.

Pishy Thompson, Bostons historie og antikviteter (1856) ændrer koblingens anden linje lidt og tilføjer en omtrentlig dato for det gamle spil uden at sige, hvor disse oplysninger kom fra:

“Inden du kan sige Jack Robinson.”

“En advarsel, det er så let at være gjort

Som det er at sige, Jacks-robys-on. “

Old Play , omkring 1580.

Hvad er dette gamle stykke? Et element i Noter og forespørgsler (1916), efter at have citeret Halliwells diskussion, stiller netop dette spørgsmål [kombinerede uddrag]:

Er referencen [det vil sige kilden til koblingen] k nown, og hvad er angivet med “andetsteds”? Betyder “robys on” “Robyson” eller “Robinson” eller noget andet?

En forespørgsel om ordsprog dukkede op i 1 S. vi. 415. Ud over en redaktionel note, der giver citatet fra Grose, tror jeg, at der ikke var noget svar.

Redaktøren for H.D. Thoreau, Walden: A Fully Annotated Edition (2004) tilskriver koblingen ikke til et gammelt stykke fra cirka 1580, men til en attende- århundredes sang:

Fra en populær sang fra det 18. århundrede skrevet af en tobakshandler ved navn Hudson: “En advarsel, det er så let at gøre / Som det er saye, Jack! robys on . “

Desværre synes denne note at gåde sangteorien og den gamle playteori, som i flere opslagsværker af nittende århundrede vises sammenhængende og uden en klar overgang fra det ene til det andet Henry Reddall, Fakta, fantasi og fabel: En ny håndbog til klar reference om emner, der ofte udelades fra Cyclopedias (1892) synes at støtte sangteorien:

Jack Robinson. “Før du kunne sige Jack Robinson.” Denne nuværende sætning siges at være afledt af en humoristisk sang af Hudson, en tobaksforfatter i Shoe Lane London. Han var en professionel sangskriver og vokalist, der plejede at være forlovet med at synge i supperum og teaterhuse.

Men Ebenezer Brewer, Læserens håndbog med berømte navne i fiktion, hentydninger, referencer, ordsprog, Plots, Stories and Poems , revideret udgave (1910), giver en vigtig (og problematisk) detalje om Hudson:

Jack Robinson. Denne berømte tegneserie er af Hudson, tobaksforhandler, nr. 98, Shoe Lane, London, tidligt del af det nittende århundrede. Den sidste linje er: “Og han var før du kunne sige Jack Robinson.” Den melodi, som ordene synges til, er Sailors Hornpipe .

Og endelig, som bemærket i Barrie Englands svar, er der en teori, der “siger Jack Robinson ”kan spores til en hentydning i parlamentet af Richard Sheridan til en anden parlamentariker. Imidlertid blev John (Jack) Robinson fra denne anekdote først MP i 1764. Udtrykket ser således ud til at have eksisteret længe før Sheridan havde lejlighed til at bruge det som en klø måde at beskylde John Robinson ved navn for bestikkelse.

Konklusion

For at opsummere fremsatte kandidaterne som den sande kilde til en sætning, der begyndte at blive vist i britiske magasiner i 1762, er (1) en sang fra det tidlige nittende århundrede, (2) en parlamentarisk riposte fra cirka 1780, (3) et mystisk gammelt stykke først nævnt – men hverken identificeret eller dateret – i 1828, og (4) en herre, der kun blev identificeret ved navn, og som blev sagt – i 1785 – for at have været berømt for at aflægge meget korte besøg hos mennesker. Teorier (1) og (2) mislykkes af simple kronologiske grunde. Teori (3) ville være langt mere plausibel, hvis nogen nogensinde havde været i stand til at identificere det ”gamle spil” eller endda finde en tidligere henvisning til det end Carrs i 1828. Og teorien (4), selvom den næsten ikke kan afvises, giver meget lidt i måde, der kan verificeres, for at støtte dens formodning.

Ikke underligt, Robert Hendrickson, The Dictionary of Eponyms (1972) skriver:

Bemærkelsesværdige forsøg har blevet lavet til at spore denne britiske sætning fra det attende århundrede, alt mislykket. … Men Jack Robinson blev sandsynligvis brugt i sætningen simpelthen fordi det er et meget almindeligt navn i England og er let at udtale.

At de første fire matches for ordet i en Google Books-søgning er fra 1762, 1763 og 1765 (to forekomster) antyder, at sætningen blev populær temmelig pludseligt, hvilket igen rejser tvivl om, hvor længe den ikke blev offentliggjort før det tid.

Kommentarer

• " Sid ned, Podrick. Vi ' har brug for detaljer. Rigelige detaljer. " 🙂

Bryggeriets Dictionary of Phrase and Fable tilbyder to eller tre muligheder. Han kunne have været en meget ustabil herre med det navn, der plejede at aflægge flyvende besøg hos sine naboer.

Igen var Jack Robinson regeringsminister i slutningen af det attende århundrede. Dramatikeren Richard Sheridan var også medlem af parlamentet og angreb i 1780 regeringsbestikkelse. Til råb af Navn, navn! Svarede han og så direkte på ministeren: Ja, jeg kunne navngive ham, så snart jeg kunne sige Jack Robinson.

En tredje forklaring er, at der var en sang populær i det tidlige nittende århundrede kaldet Jack Robinson. Det fortæller, hvordan sømanden Jack Robinson vendte tilbage for at finde sin dame gift med en anden:

. . . siger hun: Jeg kunne ikke vente,

Jeg kunne ikke få noget nyt af dig Jack Robinson.

Men at bekymre sig og gryderet over det hele forgæves,

Jeg får et skib og tager til Holland, Frankrig eller Spanien.

Ligegyldigt hvor; til Portsmouth kommer jeg ikke igen,

Og han var på vej, før du kunne sige Jack Robinson.

Tag dit valg. De er alle lige så sandsynlige eller usandsynlige.

Mme. Frances D “Arblay (Fanny Burney) brugte sætningen i sin romantiske roman” Evelina, eller historien om en ung dames indgang til verden “i 1778.

Enhver påstand om, at en sang fra det 19. århundrede stammer fra en sætning, der er brugt i en bog fra det 18. århundrede, kan sandsynligvis ses med skepsis af alle, der forstår, hvordan kalendere fungerer.