Hvilket er korrekt, “ du og jeg ” eller “ dig og mig ”?

Dette er et e eksempel på hyperkorrigering , som er når indfødte talere begår en utilsigtet fejl i deres nidkærhed for at undgå en anden fejl.

I dette tilfælde er den fejl, der undgås, fejlen at skrive ” du og mig ” i emneposition, som i følgende sætning:

Du og jeg skal i butikken.

Dette er formelt forkert, skønt det er meget almindeligt i nutidig tale Engelsk. Fordi de har lært, at dette er forkert, hypercorrect og ændrer ” dig og mig ” til ” du og jeg ” i alle positioner. Det vil sige, at de forkert lærer reglen om hvornår de skal bruge ” dig og jeg “, og så producerer sætninger som følgende:

Du og jeg skal i butikken. [Korrekt]

Han kommer til butikken med dig og jeg. [Forkert]

Kommentarer

• Tommelfingerregel: Hvis det kun var dig, og du ‘ siger ” mig “, når der ‘ er en anden, er det ‘ s ” dig og mig “. Igen hvis det ‘ bare er dig, og du ‘ d siger ” I ” så bliver det ” John og jeg “. f.eks. ” kommer du med mig ” bliver ” kommer du med John og mig “. ” Jeg skal til butikken ” bliver ” John og I skal i butikken “.
• Eller simpelthen at mange modersmålstalere ikke ‘ t taler engelsk forfærdeligt godt 🙂
• @DaveBoltman pr. definition taler indfødte højttalere perfekt engelsk, selvom de måske taler det uformelt .
• @JSB ձոգչ – Indfødte engelsktalende gør mange fejl, hvad enten man taler uformelt eller når man prøver deres niveau bedst. Derfor kan den måde, som indfødte talere taler på, ikke være definitionen af sproget. For eksempel er / var min mor og søster begge engelsklærere, så vi lærte sandsynligvis at tale fremragende engelsk, da vi voksede op. Alligevel begår jeg ofte den fejl, der diskuteres på denne side. For flere eksempler, se litreactor.com/columns/…
• @DaveBoltman dette er kernen i sondringen mellem deskriptivisme og receptskrift. På dette sted har vi en tendens til ” oplyst deskriptivisme “, det vil sige, vi accepterer ting i udbredt brug af uddannede højttalere som korrekte. Brug af de skrå pronomen i subjektposition med konjuktioner er udbredt, selvom det ‘ ikke er egnet til formelle situationer.

“Du og jeg” er emnet. “Du og mig” er objektet.

“Du og jeg hader Phil.” “Phil hader dig og mig.” “Phil hades af dig og mig.” Alle disse er grammatisk korrekte. (Ingen fornærmelse overfor Phil.)

Det vinder mig virkelig, når folk hyperkorrigerer , fordi de mener, at “du og mig” altid er forkert. “Phil hader dig og mig.” INGEN! Dette er bekymrende.

Den bedste måde at finde ud af, om du skal bruge “dig og jeg” eller “dig og mig” er at fjerne “dig og” og se om sætningen lyder rigtigt med bare jeg eller mig .

“Jeg hader Phil.” Lyder godt. “Jeg hader Phil.” Det lyder som en hulemand, der taler!

“Phil hader mig.” Lyder godt. “Phil hader mig.” Lyder latterligt!

Kommentarer

• Pænt forklaret. Kan virkelig godt lide den måde, du forklarer det på. Tak.
• Én ting: ” Du og jeg hader Phil ” lyder også forfærdeligt! Mens du tænker på, hvad du ‘ d siger uden “, kan du og ” virke nyttige , det er faktisk ikke ‘ t, fordi de forskellige strukturer betyder, at sagerne tildeles forskelligt.
• Ingen lovovertrædelse taget.

De er synonyme, men grammatisk forskellige. De bruges ofte ombytteligt (forkert) af indfødte. Der er en enkel måde at fortælle, hvilken man skal bruge, ved at forestille sig klausulen uden “dig og” -delen:

Eksempel : Du og (jeg / mig?) burde bruge mere tid sammen
Forestil dig : “Mig skal …” (dette er tydeligt forkert)
Forestil dig : “Jeg skulle …” (korrekt!)
Svar : Du og Jeg skulle bruge mere tid sammen

Eksempel : Han skulle have talt til dig og (I / me?) .
Forestil dig : “Han skulle have talt til mig” (korrekt!)
Forestil dig : “Han skulle have talt til jeg” (forkert)
Svar : Han skulle have talt til dig og mig .

Kommentarer

• Jeg tror, dine Forestil dig eksempler er klart rigtige eller forkerte i forhold til indfødte engelsktalende, og det ‘ er det trick, jeg bruger, b ut Jeg tror ikke ‘ at enten er klart eller forkert for en ikke-indfødt højttaler. Jeg formoder, at det er mere sandsynligt, at det at lære de subjektive vs de objektive sager, som forklaret af @ PDG, fungerer, når intet lyder rigtigt eller forkert på grund af manglende erfaring. Den formelle måde vil normalt blive brugt med ikke-indfødte højttalere, mens min uformelle (snyd) måde normalt bruges med indfødte højttalere.
• ” Jeg don ‘ ser ikke nogen grund til, at du og X mødes med Skype. ” Ikke klart hverken emnet eller objektet.

En alternativ opfattelse er, at “du og mig” altid var OK, indtil nogen i det 18. århundrede besluttede, at engelsk skulle være som Latin og begyndte at undervise i, at man skal bruge “jeg”, når man bruger “ego” på latin. Da den regel, der er undervist siden da, er vanskelig for engelsktalende at forstå (da grammatisk tilfælde er marginal på engelsk), er mange mennesker usikre på, hvor de skal anvende det, deraf hyperkorrektionen. Faktisk viser han i Joseph Emonds “1985-papir” En grammatisk afvigende prestige-konstruktion “, at der er lidt mere komplicerede eksempler (som jeg ikke kan huske at huske), hvor selv mennesker, der tror, de kender reglen, ofte er usikre. at engelsk med denne regel ikke er et muligt naturligt sprog, i den forstand at der ikke er tilstrækkelig information om sager til rådighed for et engelsktalende barn til at konstruere reglen. Hans påstand er, at reglen eksisterer kun som regel lært i skolen eller tilsvarende.

Kommentarer

• Papiret er nu tilgængeligt online på fine.me.uk/Emonds
• Jeg mener, at følgende kvalificerer sig som en ” lidt mere kompliceret eksempel “: ” Læreren gav et klistermærke til den, der gjorde det bedst. ” ” I ” kan erstattes der.

Der er tre typer brug af “dig og jeg” eller “dig og mig”. For hver vil jeg give to eksempler på sætninger – den første med “dig og jeg / mig” som emne og den anden med “dig og jeg / mig” som objekt.

Stil 1: Du og mig slår ham. Han hader dig og mig .

Dette er normal engelsk, som mange børn lærer, fundet i prosa og dialog i værker af de bedste forfattere og underviste eleverne i engelsk som andetsprog. Jeg er selvfølgelig det normale subjektpronom og mig er det normale objektpronom.Men i denne stil er mig også en eftertrykkelig variant af I der bruges (blandt andre anvendelser) når flere navneord eller pronomen er forbundet til et enkelt emne eller objekt. Dette er den mest korrekte stil i den forstand, at det er, hvordan uddannede normale mennesker normalt taler.

Jeg gætter på, at en eller anden fransk indflydelse var på arbejde i dannelsen af dette grammatiske fænomen, siden vekslen mellem fransk je (I) og moi (me) følger meget lignende mønstre.

Stil 2: Du og I læser bogen. Han deltager i kurset sammen med dig og mig .

Dette er formel engelsk med høj prestige som undervist i indfødt engelsk højttalere, der ønsker at forbedre deres sprog for at komme videre i samfundet. Det er den mest korrekte stil i den forstand, at den har den højeste prestige. Men det er ikke, hvordan folk normalt taler, og de fleste børn selv i uddannede familier lærer ikke denne stil naturligt.

Denne stil svarer til, hvordan andre germanske sprog fungerer naturligt og meget forskellige fra fransk.

Stil 3: Dig og I skal gå til festen. Hun vil møde dig og I .

Dette er den hyperkorrektion, der logisk resulterer, når nogen bliver undervist i stil 2, men ikke ” t virkelig forstå det ud over “” dig og mig “er undertiden (hyperkorrigeret til: altid) forkert”. Så meget som jeg hader at indrømme det, er denne stil så almindelig, at den uden tvivl er korrekt. Vi kan endda retfærdiggøre dette ved at argumentere at i stil 1 går sagsoplysningerne tabt, når to emner eller objekter sammenføjes, og det er ret logisk at bruge emnesag, medmindre vi specifikt ønsker, at den eftertrykkelige variant skal understrege den første person.

Dette mønster er i modsætning til ethvert andet sprog, jeg kender, i det mindste blandt dem, der skelner mellem subjekt og objekttilfælde for pronomen. Især eksisterer det ikke på fransk, fordi fransktalende ikke lærer at tænke på deres version af stil 1 som forkert, og det gør det ikke ” t eksisterer på tysk, fordi stil 1 bare er forkert på tysk, og enhver indfødt tysktaler vokser op med stil 2. (Så begge dele Fransktalende og tysktalende har ingen grund til denne type hyperkorrektion.)

Kommentarer

• Fremragende svar med en lille undtagelse. ” Du og jeg slog ham, ” læres måske af mange børn, men ikke alle. Jeg kan personligt vidne om mindst en stor udvidet familie, hvor denne konstruktion er næsten uhørt. Hvis det overhovedet blev sagt, ville det have det samme svar som ” Han gjorde det, ” eller ” Hendes får en. ”
• Sandt. Jeg havde overvurderet denne del. Jeg tror, det ‘ er løst nu.
• Jeg bliver mindet om, måske noget tøft, af sangen “Happy Together” af Turtles, hvis tekst kører: Forestil dig mig og dig, Jeg tænker / tænker på dig dag og nat, det ‘ er kun rigtigt / At tænke på den pige du elsker og hold hende tæt / Så glad sammen. // Mig og dig og dig og mig / Ligegyldigt hvordan de kaster terningerne, det måtte være / Den eneste for mig er dig, og du for mig / Så glade sammen.

For at tilføje til de foregående eksempler ved kdt.

Pronomenet “Jeg” er i det subjektive tilfælde, mens pronomenet “mig” er i det objektive tilfælde. Så når du vil fortælle, at du har foretaget dig noget, skal du bruge “jeg”

f.eks. Min mor og Jeg gik på markedet.

Hvis du modtager en handling, skal du foretage brug af “Mig”.

f.eks Vijay tilbød nogle chokolader til dig og mig .

Kommentarer

• Hvis dette var reglen på engelsk, ville ” Min mor og jeg er glade ” ville være korrekte, da ” Jeg er glad for ” er korrekt. Det er ” Min mor og jeg “, der skal være i det subjektive tilfælde i sætningen ” Min mor og jeg gik på markedet “. Dette fortæller os ikke ‘ om X skal være ” I ” eller ” mig ” til gøre ” Min mor og X ” subjektivt. (Hvis vi allerede vidste, at X skulle være subjektiv, ville vi ‘ ikke have brug for denne regel. Hvis vi ikke ‘ ikke vidste det, dette ‘ fortæller os ikke.)

Den korrekte formulering er ” mellem dig og mig “. Denne korte artikel gør et godt stykke arbejde med at forklare hvorfor.

http://www.oxforddictionaries.com/words/between-you-and-me

På standard engelsk er det grammatisk korrekt at sige mellem dig og mig og forkert at sige mellem dig og jeg. Årsagen til dette er, at en præposition som mellem skal efterfølges af et objektivt pronomen (som mig, ham, hende og os) snarere end et subjektivt pronomen (som jeg, han, hun og vi). At sige mellem dig og jeg svarer grammatisk til at sige mellem ham og hun eller mellem os, som begge er klart forkerte.

Folk begår denne fejl, fordi de ved, at det ikke er korrekt at sige for eksempel, John og jeg gik i butikkerne. De ved, at den rigtige sætning ville være John og jeg gik i butikkerne. Men de antager fejlagtigt, at ordene og mig i alle tilfælde skal erstattes af og jeg.

Kommentarer

• Undskyld. Jeg redigerede svaret for at inkludere et citat fra artiklen.

Det afhænger af sammenhængen. Som en måde at kontrollere, hvad der er korrekt, skal du fjerne dig fra sætningen og se om den er korrekt.

Dig og jeg går i biografen.

Det er korrekt, da jeg går i biografen er korrekt.

Laura kommer i biografen med dig og mig.

Det er korrekt , da Laura kommer til biografen med mig er korrekt.

Som hovedregel bruges I som emne, og mig som objekt.

Jeg har en fornemmelse af, at mange lærere i engelsk grammatik gjorde en bjørnetjeneste for deres elever for mange år siden, da de lærte deres elever at sige for eksempel

Min kæreste og jeg skal på fest fredag aften.

En lærer vil derefter sige ” Sæt dig altid på andenpladsen, hvilket ikke kun er korrekt, men som er også den høflige ting at gøre. Sæt den anden person først, og derefter dig selv. ” Jeg siger, indtil videre så godt.

Det, som læreren dog undlod at sige, er at ” kone og jeg ” konstruktion er kun korrekt, når den bruges i nominativ sag når begge dele ” kæreste ” og ” I ” er emnet for sætningen. Det er dog ikke korrekt, når ” kone og jeg ” ikke længere er i nominativ tilfældet, men i det objektive tilfælde som i sætningen nedenfor:

Dick og Jane tager min kæreste og mig til festen fredag aften.

I denne sætning er ” I ” tages af Dick og Jane. ” I ” ( og kæresten) er objektet for deres indtagelse, og Dick og Jane er de emner der gør det. Du vil ikke sige ” Dick og Jane tager Jeg til festen , ” vil du? Nej, du siger, at de ” tager mig . ”

Sikker på at placere dig selv – jeg – sidst på en liste over mennesker, hvad enten det er 2 eller 200, er korrekt og høflig, men kun hvis alle mennesker sammen består af sætningens emner, ikke objekterne. Hvis du og de er subjekter, skal du sætte dig selv sidst ved hjælp af nominativet I . Hvis du på den anden side og de er objekter, så sæt dig selv sidst ved hjælp af målet mig .

Et par eksempler:

Ægteskabsrådgiveren gav min kone og mig nogle gode råd.

Min kone og jeg fik stor gavn af at se en ægteskabsrådgiver.

Vil du gerne gå på vandreture med Rachel og mig?

Rachel og jeg vil gerne gå på vandretur med dig, hvis du vil.

Sørg nu for at opbevare disse oplysninger kun mellem dig og mig .

Du har ret, når du siger, at Jeg skal bruges i nominativ og mig på engelsk “skrå eller objektiv sag, normalt som et objekt for udsagnssætningen, men også for en præpositionel sætning. Et tilfælde hvor dig og jeg er forkert, er når pronomen er genstand for præpositionen mellem .

“Bare mellem dig og mig”.

* “Bare mellem dig og mig”.

Overvej også:

“Tabellen er mellem sofaen og ham . “

*” Tabellen er mellem sofaen og han. “

Alle normale regler angående nominativ erstattes her af præpositionen. Personer, der bruger dig og jeg i dette tilfælde, efter en skrå præposition, overgeneraliserer reglen om, at du burde sige det i stedet for dig og mig .

På standard engelsk er kun mellem dig og mig acceptabelt; mellem er en præposition og tager den objektive sag ( os , mig , ham , hende , dem ). Ikke desto mindre er mellem dig og jeg ikke ualmindelig i ikke-standardiserede engelskvarianter. Især kan det være helt passende i dialog afhængigt af tegnene, der bruger det.

Skamløst taget fra Grammar Girl efter en meget kort Google-søgning:

Mellem er en præposition, ligesom på, over, over og af er præpositioner. Fordi præpositioner normalt enten beskriver et forhold eller viser besiddelse, handler de ikke alene; de besvarer ofte spørgsmål som hvor? og når? For eksempel, hvis jeg sagde: “Hold den hemmelighed mellem dig og mig,” mellem beskriver hvor hemmeligheden skal opbevares. Hvis jeg sagde, “Jeg vil fortælle dig hemmeligheden den 5. juli”, beskriver den, hvornår hemmeligheden vil blive afsløret.

Så i stedet for at handle alene er præpositioner en del af præpositionelle sætninger. I disse eksempler sætninger, mellem dig og mig og den 5. juli er præpositionelle sætninger. Og det er bare en regel, at pronomen efter præpositioner i disse sætninger altid er i det objektive tilfælde (1). Når du bruger den objektive sag, er det korrekte pronomen mig, så den korrekte præpositionssætning er mellem dig og mig.

http://www.quickanddirtytips.com/education/grammar/between-you-and-me?page=1

Den enkleste måde at håndtere dette på (finder jeg) er at fjerne det andet objekt (i dette tilfælde Mary) og derefter omarbejde sætningen omkring et enkelt objekt (i dette et omstridt første person entalpronom) og kontrollere, hvilke værker og erstatte det med din oprindelige sætning. Hvis denne metode ikke virker, måske fordi den lyder klodset, skal du bare omformulere så sætningen for at isolere første person ental, så tjek og erstat.

Efter denne metode startede jeg med tilføje lidt mere syntaktisk struktur:

Jeg har glemt alt om den aftale, der blev indgået mellem Mary og mig / jeg.

Tilføjelsen her ændrer ikke betydningen eller grammatikken, eller påvirkning af ordet mellem men giver os struktur til at gøre dette:

Jeg har glemt alt om den aftale, der blev ramt inklusive mig / jeg.

Test af dette, selvfølgelig Jeg fungerer ikke, så ja mig er korrekt.

Du kan kontrollere dette ved at udveksle Mary til mig / jeg i eksemplet:

Jeg har glemt alt om aftalen mellem mig / jeg og Mary.

Igen er mig det eneste pronomen, der passer.

Jeg troede bare, at jeg ville sende en anden visning, da jeg ikke kan se det repræsenteret her i nogen af de tidligere svar .

Huddleston and Pullum “s Cambridge Grammar of the English Language (2002) afviser beskrivelsen af” … og I “som en hyperkorrektion. Du kan se lidt mere information om dette i FEs svar på et relateret spørgsmål (“ Mellem dig og (“ mig ”eller“ jeg ”)? ” ) men selvfølgelig er det bedst at se på selve bogen, hvis du kan få fat i den.

Selvfølgelig betragtes det klart, at “mellem dig og jeg” set fra et prescriptivist synspunkt er forkert: dette er adskilt fra spørgsmålet om, hvorvidt det er nøjagtigt at beskrive det som en “hyperkorrigering”.

Kommentarer

• Afviser de direkte hyperkorrektion? Jeg kan vagt huske, at de foreslår at ” mellem dig og jeg ” er bare meget almindelig selv i formel tale uden at forsøge at forklare, hvor varianten kom fra.
• På et andet punkt er du ikke en ‘ prescriptivist zombie-regel ‘ som splittede infinitiver eller præpositionsslutning, der startede som en forfatter ‘ s stilpræference, der blev til pædagogiske regler. Det foretrukne mønster bevæger sig muligvis mod ‘ mellem dig og jeg ‘ men historisk set var den mest almindelige ” mellem dig og mig “.
• I en nylig podcast (jeg ville ønske jeg kunne finde den igen!) Pullum flirter med ideen om, at ” dig og jeg ” i noget som ” han så dig og jeg ” kunne behandles som en navneordssætning.