Hvor kommer idiomet “, der slår rundt om busken ”?

Svar

Svar

Svar

start ” spillet for tidligt til, at jægeren kan få et godt skud. Men etymolog Ernest Weekley og andre mener, at udtrykket, der dateres tilbage til mindst det tidlige sekstende århundrede, er en blandet metafor. Weekley foreslår, at det gamle ordsprog ” Jeg vil ikke slå bushen, at en anden måske får fuglen ” sammen med ” til omkring bushen, ” et tidligt udtryk, der blev brugt til en hund, der tøvede, når han cirklede omkring busken – og gav os slå rundt om bushen .

Anne Baker, Ordliste over ord og sætninger i Northamptonshire (1854) tilbyder denne interessante lokale fornemmelse af sætningen:

BEAT. ” Slå om busken; ” for at genoprette; at bestræbe sig på at få information; eller opnå et objekt ved hjælp af kredsløbsmetoder.

Slag af “slag” buskene “i naturen

I betragtning af de tidlige tilfælde af ” at slå buskene ” og ” slå rundt om buskene ” citeret af de ovenfor omtalte ordbøger, en af de mest overraskende ved en Google Books-søgning efter sætningerne er, hvor sent de tidligste matches for hver sætning er.Normalt, når et idiom er i brug fra 1500-tallet fremad, vil Google Books-databasen omfatte en smule eksempler fra 1600-tallet og mange flere fra begyndelsen af 1700-tallet. Men her viser en søgning efter ” buskene ” kun en håndfuld unikke og bekræftende kampe inden 1800. Den første af disse er fra Gervase Markham, Hungers Prevention (1621), citeret i indledningen til en 1876-udgave af The Tempest , forslag til en beskrivelse af flagermusfugling (jagt på fugle om natten):

Således forberedes [” med lange poales, meget ru og busket ved vpper ender “] og kommer ind i den buskede eller ru jord, hvor fuglehaunerne er, skal du først tænd nogle af dine fiers som halfe eller en tredje del, som din bestemmelse er, og derefter med dine andre buskede og grove poales skal du slå buskene , Fugles træer og hjemsøgelser for at tvinge dem til at rejse sig, hvilket har gjort, du skal se fuglene, der er strålede for at flyve og lege om fyrens lys og flammer, for det er deres natur gennem deres forbløffelse og skræmmer sig over lysets fremmedheder og det ekstreme mørke rundt om det, ikke at afvige fra det, men som det var næsten for at brænde deres vinger i det samme; så de, der har de uslebne bushye poales, kan (efter deres fornøjelse) slå dem ned med det samme, & så tag dem.

Også fra James Harrington, Commonwealth of Oceana (1656):

Det bemærkes ud af CICERO af Macchiavel, at folket, de ikke er så tilbøjelige til at finde ud af sandheden af sig selv, at de følger Custom eller løber ind i Fejl; alligevel, hvis de bliver vist sandhed, anerkender de og imiterer det ikke kun meget pludselig, men er de mest konstante og trofaste vogtere og konservatorer af det. Det er din pligt og kontor, uanset om du også er kvalificeret til ved Commonwealths ordrer, at have folket, som du har dine Hauks og Greyhounds, i lejekontrakter og slip, til at række markerne og slå buskene for dem; for de er af en art, der aldrig er god til dette stykke, men når du springer op eller starter deres rigtige stenbrud. Tænk ikke at de vil stille sig for at spørge dig, hvad det er, eller mindre vide det, end dine Hauks og Greyhounds gør deres; men i øjeblikket foretage en sådan flyvning eller kurs, at en jæger lige så godt kan påtage sig at løbe med sine hunde eller en falconer at flyve med sin Hauk, som aristokrati i dette spil for at sammenligne med folket.

Men de næste fire er fra 1749, 1751, 1755 og 1769, og brug ikke sætningen metaforisk. Fra Henry Fielding, Historien om Tom Jones, en grundlægger (1749):

Western begyndte nu at undersøge gå ind i den oprindelige stigning i denne skænderi [der opstod på kanten af en ” kratt “]. Som hverken Blifil eller Jones gav noget svar på; men Thwackum sagde surly, ” Jeg tror, årsagen er ikke langt væk; hvis du slår buskene godt, kan du finde hende. ” ” Find hende! ” svarede Western, ” hvad, har du …

Fra et bogstav fra ” Misocapelus , ” i The Rambler (27. april 1751):

Min ældre Bror blev meget tidligt indviet i jagten, og i en tid, hvor andre drenge kryber som snegler uvilligt til skole kunne han vinde hornet, slå Buskene , bundet over hegn og svømmer floder. Da jægeren en dag brækkede benet, forsynede han sit sted med lige store evner og kom hjem med scut i sin hat midt i hele landsbyens acclamationer.

Fra Dr. Hoadly, Den mistænkelige mand (1755):

Frank. … Kære Bellamy Jeg kender din bekymring for mig. Se hende først, og bebrejd mig derefter, hvis du kan.

Bellamy Så langt fra at bebrejde dig, Charles , at hvis mine bestræbelser kan være brugbare , Jeg vil slå buskene med dig.

Frank. At , Jeg er bange, vil ikke gøre. Thi du kender mindre af hende end jeg. Men hvis du møder en finere kvinde end almindelig, så lad hende ikke flygte, før jeg har set hende.—Hvordan er hun, kan hun ikke længe skjule.

Og fra en anmeldelse, der citerer fra Tobias Smollett, Et atoms historie og eventyr , i Den månedlige gennemgang (juni 1769):

Præsidenten Soo-san-sin-o bemærkede, at hvis der havde været en spaniel i hele den japanske hær, ville denne katastrofe [en vellykket baghold fra kinesiske krigere] ikke have fundet sted, da dyr ville have slå buskene og opdaget ambuskaden.

Eksemplerne Rambler og Smollett ovenfor er interessante, fordi de udtrykkeligt henviser til ” at slå buskene ” som en opgave, der ikke udføres af lønnede menneskelige arbejdere, men af trænede vinthunde og spaniels. Men eksemplerne på Fielding og Hoadley involverer menneskelige slagere.

Den tidligste ikke-bogstavelige brug af ” slå buskene ” (efter Harrington fra 1656) i Google Bøger-søgeresultater opstår i slutningen af 1800erne. På baggrund af denne rekord er det svært at se, hvorfor Ammer, Ayto og Cambridge overvejer ” slå buskene ” et nord Amerikansk udtryk.

Tilfælde af “at slå omkring / omkring bushen” i naturen

De to tidligste forekomster af ” slå om bushen ” i Google Bøger søgeresultater er fra 1821 og 1822. Fra EH McLeod, Tales of Ton (1821):

” Nå, så er det en underlig ting at gøre; men jeg lyder, jeg vil slå om busken , hvis jeg kunne se hende alene; jeg har en lille penetration, og jeg skulle snart vide det; for det er en akavet ting at blive nægtet – en djævelsk akavet ting på min sjæl! ”

Og fra Niles “Ugentligt register (2. marts 1822):

Selvom det personligt for mig er et spørgsmål om perfekt ligegyldighed, hersker der en meningsfejl, som jeg vil rette: bemærkningerne i dette arbejde om De Forenede Staters økonomi er blevet fortolket som fjendtlige handlinger over for chef for finansafdelingen. Det er ikke i overensstemmelse med mine principper eller praksis således at ” slå om bushen ; ” og hele det formål, vi havde med at tale om statssager, var at vise systemets mangler – elendigt styret, måske fra dets egen elendige natur.

Et årti senere, fra John Taylor, Records of My Life (1833):

[Thomas] King besad et klogt sind og kopierede sine karakterer fra det virkelige liv og fra manerer fra nogen af hans forgængere. Han var beundringsværdig i historiefortælling i privat selskab, og da nogen personer slog om bushen for at tegne en bestemt historie fra ham, han stoppede dem altid og sagde, ” Jeg kan se, hvad du er ved, giv dig ikke nogen problemer, “, og han ville så at fortælle en facetfuld anekdote, der krævede en vis grad af handling, som om det var en eller anden fortælling om dagen.

En anden tidlig instans er fra Thomas James, Seks måneder i det sydlige Australien: Med en vis konto for Port Philip og Portland Bay, i Australien Felix; med råd til udvandrere (1838) :

Personer, som alle kunne spares, blev nu kaldt væk fra deres sædvanlige pligter, og så mange blev monteret på hesteryg, som de kunne klare, og de slår om busken i flere dage, råb g og belysning af ild for at tiltrække stragglerens opmærksomhed.

Her er selvfølgelig betydningen bogstavelig, ikke idiomatisk, undtagen måske i betydningen ” vandrer rundt på jagt efter nogen eller noget, der går tabt i bushen, laver støj og sætter ild som signaler ” – men det er helt anderledes fra ideen om at tvinge bytte til at flygte fra skjulesteder i tress eller underbørste. Den betydning dukker op (metaforisk) i James St.John, Historien om manerer og skikke i det antikke Grækenland , bind 2 (1842):

En krone, en ekstra junket og firmaets bifald, jublede de vellykkede Œdipos [i gåteløsningskonkurrencer], mens den manglende, der slå om busken uden at fange uglen, måtte gøre vrede ansigter over en kop saltvand eller syltede agurker.

Men det generaliserede udtryk vender tilbage, meget moderne i tone, i Charles Dickens, The Old Curiosity Shop , i Master Humphreys Clock (1841):

Pigen [lille Nell] har stærke hengivenheder og er opdraget som hun har været, kan i sin alder være let påvirket og overbevist. Hvis jeg tager hende i hånden, vil jeg være bundet af en meget lille coaxing og truende bøjning af hende til min vilje. Ikke til slå om bushen (for fordelene ved ordningen vil det tage en uge at fortælle), hvad skal du forhindre, at du gifter dig med hende? ”

” Slå rundt om busken ” ser ud til at have været (oprindeligt mindst ) en amerikansk variant af ” slå om bushen. ” Den vises først i søgeresultaterne i Google Bøger i bøger fra 1860erne. Fra The Congressional Globe , bind 32, del 3 (1862) [snippet]:

Nu, sir, hvor er forfatningsbestemmelsen? Hvad betyder det? Er det ikke værre end en hån? Hvis vi agter at gøre dette, så lad os gøre det direkte; lad os marchere mandigt op til det, ikke slå rundt om busken , ikke undgå det, men gå op til det og sig det på trods af bestemmelsen blev den uklogt lavet, og vi lægger vores hæl på den og knuser den ud af forfatningen.

Og fra ” Notabilia , ” i The Examiner (August 19, 1865):

MEXICO. – Rådgivning modtaget i New York siger, at Lopez havde besejret Cortenas, og sidstnævnte var flygtet til Texas-siden af flod. Under en underholdning, der blev givet til den republikanske mexicanske general Ortega i New York den 3. inst., Blev følgende uddrag fra et brev fra general Sheridan, der befalede de føderale tropper på Rio Grande, læst: ” Det nytter ikke at slå rundt om busken i denne mexicanske sag; vi skulle give en permanent regering til den republik. Vores arbejde med at knuse oprøret vil ikke blive udført, før dette finder sted.

Konklusioner

Selvom myndigheder finder forekomster af “, der slår buskene ” og ” slå omkring / omkring busken “, der går mindst fire århundreder tilbage, hverken udtryk synes at have været særlig almindelig i publicerede værker mellem ca. 1660 og 1750 (i tilfælde af ” slå buskene “) og først 1820erne for ” slå om busken “; ” slå rundt om busken ” begynder at dukke op omkring 40 år efter det.

Nogle af eksemplerne antyder, at alle tre udtryk kan have en fælles rodbetydning af at skylle bytte ud af skjul, men adskillelsen i betydningen ” bruger en betydelig indsats på ” og ” spørge eller søge information indirekte ” synes at være sket tidligt i 1800-tallet brug af ” slå om bushen. ”

Svar