Jeg lærer fransk, og af det jeg har hørt, ser det ud til at:
- c “est un udtages / sɛ tœ̃ /, men
- c” est une udtages / sɛ tʃyn /,
med a / tʃ / som i ost . Jeg hørte denne forskel både i Duolingo og Forvo ( un , une ).
Er dette tilfældet i standard parisisk dialekt? Hvorfor sker det, og hvornår?
Kommentarer
- Jeg hører ikke ' t hører / tʃ / i den une forvo-optagelse, btw.
Svar
TL; DR: dette er ikke en standardudtale. Selv @Gilles kan ikke forestille sig nogen, der udtaler [ tʃ] eller [ts] 1 .
I Français Standard skal det være [sɛtyn], [ tʃ] er en almindelig variant i Cajun-fransk og i forskellige landdistrikter i Frankrig, især i uformel tale. Québécois og Acadien bruger [ts], hvilket er ret tæt og kan være relateret.
Hvad angår hvorfor Jeg er ikke rigtig sikker, men jeg formoder, at det drejer sig om mouillure eller palatalisering : det sker i mange moder på fransk og i nogle tilfælde i uformel tale, at en okklusiv konsonant før en forreste vokal palataliseres som i [k] → [kʲ]
Qui c “est ce bébé? [kisesəbebe]
Kan udtages [kʲisesəbebe] på moderisk. Jeg har fået at vide af en baskisk lærer, at denne palatalisering kan være obligatorisk i baskisk, når man henvender sig til slægtninge eller nære venner.
Så når tiden går, kan denne udtale udvikle sig til [kʃ] eller [tʃ]. Det samme skete med den indledende [k] latin cabalus
[k]> [kʲ]> [tʲ]> [tʃ]> [ʃ]
hvilket er, hvordan c abalus blev ch eval .
Da Cajun og i mindre grad Québécois arvede mere fra uformel fransk, kunne det være hvordan [cɛtyn] blev [cɛtʃyn].
Kommentarer
- Bare for at præcisere: dette er ikke en standard ting. Jeg (for det meste parisisk eller deromkring) kan ' t billede af nogen, der udtaler [tʃ] eller [ts].