Kogepunktet for brom, et halogen, er $ \ pu {58.8 ^ \ circ C} $, mens kryptons kogepunkt, ædelgassen i samme periode som brom er $ \ pu {-153.4 ^ \ circ C} $.
Jeg troede, at jo større atomradius et element er, jo mere løst holdes elektronerne i kernen. Så det ville være lettere for atomet at udvikle en øjeblikkelig dipol, styrke Londons kræfter mellem elementets atomer og øge stoffets kogepunkt.
Krypton har en større atomradius end brom. Ved hjælp af min ræsonnement ovenfra troede jeg, at kryptons kogepunkt ville være højere end brom. Imidlertid har brom faktisk et højere kogepunkt end krypton.
Hvorfor er det? Og hvor er min argumentation forkert?
Komplette data til reference: bemærker, at kogningen punktet for et halogen er altid højere end for den tilsvarende ædelgas, og forskellen øges nedad i gruppen.
$$ \ begin {array} {| c | c | c |} \ hline \ text {Periode} & \ text {Halogen-kogepunkt} (\ pu {^ \ circ C}) & \ text {Kogning af ædelgas punkt} (\ pu {^ \ circ C}) \\\ hline 2 & −188.11 & −246.046 \\\ hline 3 & −34.04 & −185.848 \\\ hline 4 & 58.8 & −153.415 \\\ hline 5 & 184.3 & −108.099 \\ hline \ end {array } $$
Kommentarer
- Brom findes i naturen som Br2, mens krypton bare er Kr.
- FYI: Din liste værdi $ (\ pu {-7.2 ^ \ circ C}) $ for kogepunktet for brom $ (\ ce {Br2}) $ er forkert. Det er faktisk endnu højere værdi: $ \ pu {58.8 ^ \ circ C} $ se her .
- Begge værdier, du har angivet, er ikke relevante kogepunkter. De er smeltepunkter.
- Bare en tanke : hvis interaktionerne i $ Br_2 $ -molekyler styres af dip-ind -interaktioner, kan brom danne større inducerede dipolmomenter – fordi ladningen bliver polariseret i molekylet – som vil være > end den mellem kryptonatomer.