Hvornår skal jeg bruge “ a ” versus “ og ” foran et ord, der begynder med bogstavet h?

Du har faktisk ret.

I visse accenter udtages historie , hotel osv. med en h lyd. I disse accenter skal a bruges. I andre accenter, som f.eks. Min egen, udtales den uden en h lyd og starter derfor med en vokal. I denne accent ville det være korrekt for en at sige en .

Dronning Elizabeth II er en sådan person, der korrekt kunne sige en historisk begivenhed . Præsident Obama er en sådan person, der korrekt kunne sige en historisk begivenhed .

Skriftligt betyder det ikke rigtig noget, hvilken der bruges.

Kommentarer

• I ‘ er meget nysgerrig. I hvilke accenter er H i ” historie ” og ” hotel ” ikke udtalt? Jeg var meget overrasket, da jeg først hørt ” urt ” udtalt uden H, men det ser ud til at være standardamerikansk; er jeg korrekt?
• @Neil Bartlett: urt er fra fransk erbe , via latin herba . h er tavs i disse former og var i Storbritannien frem til det 19. århundrede. Amerikanerne udtaler det forbløffende på en mere korrekt måde. Selvom det gitter på mine ører hver gang jeg hører den amerikanske form. I England udtales historisk med h , så jeg er forvirret over, hvorfor dronningen bruger en . Skønt svaret fra @nohat forklarer, at brugen med hensyn til stress i den første stavelse, i modsætning til vokallyden.
• @Neil Bartlett – I de fleste amerikanske dialekter ” urt ” (udtalt uden h) henviser til urter som ved madlavning. ” Urt ” (udtalt med h) er et kaldenavn for mænd ved navn ” Herbert ”
• Jeg vil sige, at på britisk engelsk forsvinder den uspirerede h. Begge mine forældre ville sige ” et hotel ” mens jeg ville sige ” et hotel “. Jeg ville være meget overrasket over at høre det talt med en uhensigtsmæssig h undtagen af gamle eller overklassefolk.
• @PeterShor: Det faktum, at folk sagde ” et herefter ” (ikke et fransk derivat) betyder ikke ‘ betyder ikke nødvendigvis, at det ikke har noget at gøre med fransk. Folk kunne overanvende et lært mønster (jeg antager, at ‘ er en form for hyperkorrektion). Men jeg ville være interesseret i flere tanker / referencer om hvorfor (eller i henhold til hvilke regler) folk begyndte at bruge ” og ” før ord begynder med ” h “.

Det er en traditionel engelsk regel, at an kan bruges før ord, der begynder med en H-lyd, hvis den første stavelse af ordet ikke er stresset. Faktisk vil nogle traditionalister sige, at det skal bruges før sådanne ord. Da den første stavelse af historisk ikke er understreget, er det acceptabelt at bruge en før den.

I Corpus of Contemporary American English , er der 1591 forekomster af “en historisk” og 428 forekomster af “en historisk”, hvilket viser, at brugen af an før sådanne ord er ved at dø ud.

Kommentarer

• Hvordan kom denne regel til? Hvorfor har vi endda forskellige ord for ” a ” og ” og “?
• Reglen opstod sandsynligvis, fordi H som starten på ubelastede stavelser ofte er meget let eller slet ikke udtalt, hvilket gør stavelsen ligesom en vokal-initial stavelse , hvilket gør ordet til en kandidat til en behandling. At have separate ord til a og en jeg diskuterede om i et andet spørgsmål: english.stackexchange.com/questions/152/ use-of-a-versus-an / 164
• Hvis du aktiverer sektioner til din forespørgsel, får du endnu bedre bevis for din påstand om, at ‘ en historie ‘ er ved at dø ud. Med aktiverede sektioner kan du se tendensen fra 1990 til i dag. Rationen af a: an går fra ca. 3: 1 i 1990 til 5: 1 i dag. I det mindste i AmE. En lignende forespørgsel hos BNC giver forskellige resultater.
• Antallet af forekomster i det Corpus, du har citeret, siger intet om, hvorvidt ” og ” brugen er ved at dø ud, øges eller forblive den samme. Simpelthen at det er mindre almindeligt end ” en ” -brug. Jeg kunne dog godt lide dit første afsnit!
• Dette sprogindlæg kan være relevant: linguistics.stackexchange.com / a / 15716/5581 Du kan også se effekten af stress på ” h ” i den traditionelle udtale af ord som ” køretøj ” (ingen h-lyd) vs. ” køretøj ” (med en h-lyd).

Holy Moly ( Eller Oly Moly):

Google bøger ngramfremviser til “en historisk” og “en historisk”

Kommentarer

• Dette fik mig til at grine, skønt jeg ‘ ikke vidste hvorfor.
• Det er virkelig Holy Moly : – )
• 1940 var et historisk øjeblik for disse to former.
• Så ‘ en historisk ‘ er en historisk udtale.

Med ord begyndende g med “h” hvor accenten er på 2. stavelse, er det også korrekt at bruge ” og “. I sådanne tilfælde udtaler du ikke “h”.

Så ” en historisk handling ” tales som ” en “istorisk handling “.

Denne praksis har en lang, respekteret stamtavle, i det mindste i britisk litteratur .

Kommentarer

• Fowler nævner dette også. Men gælder det ligeledes for alle slags sådanne ord? Af en eller anden grund formoder jeg, at det er mere almindeligt med ” historisk ” end med nogle andre ord uden stress på den første stavelse. Er ikke ‘ t længden af ordet har noget at gøre med det?
• Jeg er enig med din første sætning, men er uenig med den anden. Jeg vil sige ” en historisk “, ” en heroisk “, ” et hotel ” osv. med ‘ h ‘ udtalt.
• Der er rigelig dokumentation for ‘ et hotel ‘. Men som enhver af ” an = h * ” er de mere udbredte på britisk engelsk sammenlignet med amerikansk engelsk og var mere almindeligt i det 19. århundrede end i dag.
• @chimp hvor bor du? Er det almindeligt der?
• Jeg tror, at dette svar afspejler den sande situation (dog ignorerer tendenser). Men et svar på ELU (i det mindste i dag) betragtes som utilstrækkeligt, hvis det ikke understøttes af autoritative referencer.

Det er ret svært at afgøre, hvem der er “korrekt”. Jeg kan give eksemplet med en som nyhedslæser Jeremy Paxman, der bestemt siger “en historisk” med en aspireret “h”. Der er også mange flere tv-annoncører, der gør dette i Storbritannien. Det forekommer mig som et eksempel på hyperkorrekthed svarende til tæppefjernelse af linking-r lyde.

Kommentarer

• Jeg også hør dette meget især på BBC Radio 4. Det irriterer mig enormt af en eller anden grund! Sikkert enten ” en historisk ” eller ” en ‘ istorisk ” hvis du vil lyde franskfremstillet ?!

Se dette spørgsmål / svar: Hvornår skal jeg bruge a ” vs ” og “?

Spørgsmålet om “a” vs “an” afgøres altid ved udtalen af ordet, der følger artiklen. Således kan forskellige geografiske regioner, der har forskellige udtalsregler, bruge en anden artikel til det samme ord. “

Kort sagt, hvis du udtaler” h ” brug derefter “a”. Hvis du ikke udtaler “h”, skal du bruge “an.”

Kommentarer

• Jeg formoder, at spørgsmålet måske er om man skal udtale h.
• @Cerberus: Når jeg genlæser det, tror jeg, du har ret. Som formuleret er det ‘ tvetydigt.
• Sandt. Jeg tror, JYelton var ikke ‘ t klar over mekanismen og vidste derfor ikke, hvad han ville spørge nøjagtigt.
• Se Master of Disaster ‘ s kommentar: i engelsk talt engelsk er der et rimeligt antal mennesker, der siger ” et hotel ” osv. med en klar (dog ubelastet) h, så dette er ikke ‘ ta 100% solid regel.

Jeg bruger “an” foran et ord whi ch Jeg tror ville starte med en vokal i talen af den, jeg taler med.For eksempel siger jeg normalt “et” før “historisk”, for selvom jeg altid udtaler “h” i begyndelsen af “historisk”, tror jeg, at mange mennesker ikke udtaler et “h” her. Jeg vil bare få langs.

Valget af artikel er baseret på udtale, ikke stavning, så for eksempel ” en ære “. Der er nogle dialekter, hvor h i ” historisk ” er tavs, og for disse dialekter er ” en historisk ” korrekt.

Du spørger, hvorfor nogle siger eller skriver en historik . Sagen er, at det ikke er, hvad nogen faktisk siger eller skriv. Folk, der bruger strengen en historisk skal have et navneord efter den. F.eks. roman :

• Han startede en historisk roman i dag og nu kan han ikke lægge det ned.

fordi en historisk ikke er en komplet bestanddel; den skal have en substantiv at ændre. Men en historisk roman er en komplet bestanddel. Og i den bestanddel er du vil bemærke, at stresset er på stavelsen med TOR i.

• en hisTORical roman

Og du vil også bemærke, at stavelsen med hans i den ikke er stresset, og at der er en stærk tendens til udelad / h / når du siger det, og producer noget, der kan udtages

• / ənɪ “storəkəl” navəl / ,

og kan staves

• an” istorisk roman

hvis man havde den enkle tro i n apostrofer, som millioner viser dagligt.

En sprogforsker vil sige (og denne sprogekspert siger), at initial / h / ofte falder før ubelastede stavelser. Stressede indledende stavelser er mere normale på engelsk end ubelastede, og derfor falder de ikke / h /; disse inkluderer alle monosyllables som f.eks. skin og tip .

Dette er ikke en regel, der skal følges; dette er en valgfri -regel, der følges af mange mennesker, men ikke af alle, ofte, men ikke altid, selv af de samme mennesker. Så nogle gange siger folk ” en historisk “, fordi “istorisk starter med en vokal i tale, og reglen siger en før vokaler, når de “udtages som vokaler i tale, husk ikke at stave. Så i de tilfælde skriver de det en historisk også, fordi det” er en taleregel, ikke en stavemåde regel.

Kommentarer

• Lad os give en anden kastanje at gnave på: dette sker også undertiden med en hypnotisk tilstand eller en hyp bemærket trance eller et hypnotisk stof, og af samme grund citerer du. Her er en smule lovgivningsmæssig lovgivning fra 1955, der gør dette: “Enhver person, der leverer ethvert hypnotisk stof til enhver anden person, skal først fra bestyrelsen få en hypnotisk licens for hvert separat kontor, butik, butik eller andet forretningssted, hvilken licens udløber den 31. oktober og fornyes årligt. ”

Hvis du udtaler h, skal du sige en historiker . Hvis du ikke udtaler h, skal du sige en historiker . Sidstnævnte lyder gammeldags nu.

Kommentarer

• Men hvad hvis du udtaler ” h ” efter vokaler, men ikke efter konsonanter? (Dette er hvad jeg gør.)
• Udtal det derefter på begge måder. Folk adskiller sig. Historiker med ubelastet initial stavelse er en, hvor jeg også kan svinge begge veje.
• @PeterShor Du udtaler tænder som tænder?
• Gør det engang ‘ t. Det afhænger af, hvilken stemning jeg ‘ er i, og om ‘ og ‘ synes at rulle lettere ud af tungen i sammenhængen. Nu ved jeg, at det er gammeldags, vil jeg sandsynligvis brug det oftere, da det passer til mit udseende!

Det afhænger. I nutidig brug, hvis “H” udtrykkes, som i “hus” eller “glad”, bliver artiklen “a” mere c ommon, for eksempel, “Han er en ydmyg mand”. hvis “H” ikke udtrykkes som i “ærlig” eller “hæderlig”, foretrækkes generelt generelt.

I ældre tekster er det mere almindeligt at have “an” på steder, hvor nutidig brug favoriserer “a”. Salme 84: 3 (protestantisk versifikation) taler om spurven, der finder “et hus” i det jødiske tempel.

Min tommelfingerregel (som jeg ikke kan bevise / citere, men som jeg sikkert er korrekt) er at bruge et til ethvert ord, der lyder som om det begynder med en vokal. Både “en historie” og “en historiker” begynder med en H-lyd. Hvis du slår det ind i “istorian, så ville jeg bruge” an “i talte sætninger (men da det alligevel er en forkert udtale, skal du bestemt skrive det som” en historiker. “

An eller a, det er spørgsmålet. Jeg finder ud af, at hvis jeg ikke tænker over det, siger jeg automatisk ordet med den artikel, der lyder bedst. Den hårde bit mikroanalyserer det. (PS Jeg skriver det også automatisk, uanset hvilken måde der lyder bedst, når jeg “taler” det i mit hoved). Der er ikke noget klart defineret “korrekt” svar, da historie og geografisk placering / accenter betyder målpost Bliv ved med at bevæge sig.

Kommentarer

• Flere tidligere svar tyder på, at der er almindeligt accepterede ‘ regler ‘ til dette, så jeg vil argumentere med din erklæring om, at ” Der er ingen klart defineret ‘ korrekt ‘ svar “. Ja, det kan hange med tid og sted – men det gør resten af det engelske også.