Spørgsmålet er lidt mere specifikt end titlen antyder, men jeg var ikke kreativ nok til at sætte det så specifikt i kompakt form. Lad mig forklare.
Da jeg var barn, lærte jeg engelsk i folkeskolen, men jeg har også set mange Cartoon Network, som drastisk udvidede mit ordforråd (i det mindste det er mit indtryk), så i så fald hjalp det endeligt. Men i så fald var jeg for det første et barn, for det andet havde jeg allerede grundlæggende viden, som vi konstant opgraderede.
Den nuværende situation er, at jeg vil lære norsk. Jeg tilegnet mig meget grundlæggende viden, som at sige “Jeg vil have noget at spise” eller “Hvor er parlamentets gade?” ved at lytte til Pimsleur norske forelæsninger. Men når jeg ser en norsk film eller et show, forstår jeg praktisk talt ikke noget.
Spørgsmålet er, hvis jeg forventer, at dette vil ændre alt “af sig selv”, vil jeg, hvis jeg f.eks. Ser 1 time om dagen noget norsk show, begynder at forstå sproget, tilegne sig ordforråd, forstå det fuldstændigt?
Jeg er sikker på, at det at lytte til et sprog hjælper i situationer, hvor du har en vis grundlæggende forståelse, og du forstår hvert tredje ord, og din hjerne derefter forbinder prikker, og du får nye ord, når tiden går.
Men sker det, selvom du ikke forstår et enkelt ord i de fleste sætninger (ok, jeg forstår “er”, “du”, “ja”, “jeg” … et meget grundlæggende sæt af ord)? Er der en eller anden tærskel for det nødvendige ordforråd, så du kan bygge videre bare ved at lytte?
Her er et lignende spørgsmål , men det blev spurgt i sammenhæng med børn.
EDIT: Jeg skelner mellem interaktion og lytning uden interaktion. Hvis du f.eks. placerer mig i en kinesisk landsby, kunne vi ikke forstå hinanden et ord, men ved at interagere med mennesker, bruge hænder osv., efterhånden som tiden går, kunne jeg vælge nogle ord, og når tiden går, ville jeg sandsynligvis forstå sproget. Dette spørgsmål er i sammenhæng med passiv lytning / se.
Kommentarer
- Hvad mener du med ” for en, jeg var barn “? Det faktum, at børn lærer bedre, er ikke en sandhed . Der er teorier, der siger, at børn og voksne s lærer på samme måde. Forskellen er, at børn stort set kun gør det (og spiser, sover, leger), og de er nedsænket i sproget , mens voksne også gør andre ting. 🙂 Under alle omstændigheder, hvis nogen kan hjælpe med at løse problemet, ville det være bedre. Selvom jeg ‘ ikke er sikker på, om dette er bedre her eller på sprog SE.
- @Alenanno, ok, der er hypotese om, at folk lærer på samme måde nej ligegyldigt hvilken alder, men det gør ikke ‘ ikke meget af en forskel for så vidt angår spørgsmålet. Jeg ‘ vil gerne vide, om der er virkelige verdenseksempler, hvis voksne mennesker kan gøre det på denne måde. På grund af tidsbegrænsning taler du ‘ om jeg vil gerne vide, om det ‘ er gavnligt at stirre på noget i en time, hvad du ikke ‘ t forstå i håb om, at det vil give resultater.
- Det kan hjælpe, hvis du kan have undertekster på engelsk / et sprog, du ‘ taler flydende, når du ‘ ser disse programmer. Selvom du ikke ‘ endnu ikke har en stor forståelse, ville det ikke skade dig at fortsætte med at se disse programmer, selvom du kun tager nogle få sætninger.
- @DangerFourpence for nogle ting har jeg engelske undertekster, for nogle ikke. Jeg ‘ er sikker på, at det kan ‘ ikke gør ondt, men vil gerne vide, om det kan bruges som en læringsmetode. 🙂
- Min personlige erfaring var, at når jeg lærte engelsk, var det at se film på engelsk med engelsk undertekster mere nyttigt for mig end at se en film med undertekster på mit modersmål.
Svar
Anekdotisk ville jeg sige ja, selv efter den (hypotetiske) kritiske periode for sprogindlæring I “har oplevet passiv hørelse som meget nyttigt til at tilegne sig et nyt sprog.
Empirisk er der” s en undersøgelse der siger, at det bare er at høre en sprog er nyttigt at lære at forstå det.
Teoretisk giver det mening. Et grundlæggende problem involveret i sprogtilegnelse er segmenteringsproblemet: de lyde, du hører, er fysisk kontinuerlige, men du er nødt til at bryde dem ind i diskrete segmenter (separate lyde) for at de skal kunne forstås. I modsætning til skriftsprog giver talesprog ikke nødvendigvis et klart signal om, hvor et ord slutter, og et andet begynder. Dette er en af de største anstødssten til at erhverve et nyt sprog: du skal lære at segmentere det, du hører på to niveauer.Jo mere du hører en strøm af lyde sammensat af et givet sæt byggesten (morfemer, selv sammensat af fonemer), jo mere information har du til at finde ud af, hvor en af dem starter, og en anden begynder. Tænk på det sådan: en lyd er fysisk (fonetisk) forskellig afhængigt af hvilke lyde den er imellem. Ved at høre det igen og igen i forskellige miljøer kan din hjerne bedre finde ud af, hvad der præcist gør, at lyden adskiller sig fra andre lyde, og hvad der bare er effekten af nabolydene.
Jeg gætter det passive hørelse uden instruktion er mere effektiv end at læse en god sprogundervisningsbog, men ikke høre sproget. Du kan muligvis lære at læse og skrive norsk fra en bog, men medmindre du ved præcis, hvordan bogstaver som O og R lyder på norsk (ikke altid som engelsk!), Vil du ikke komme meget langt i at forstå det, når du høre nogen tale.
Kommentarer
- Det giver ‘ siden blev ikke fundet ‘. Kan du give et link til undersøgelsen igen?
- Gah, så kun en kommentar nu tilfældigt (haven ‘ t har været her et stykke tid.) Desværre kan jeg ‘ ikke spore den undersøgelse længere og ikke ‘ t huske, hvor jeg fandt det … Jeg fandt denne henvisning til en undersøgelse fra 1986, der også henviser til dette: Horwitz, EK (1986). ” Nogle sprogtilegnelsesprincipper og deres implikationer for undervisning i andet sprog “. Hispania 69 (3): 684–689.
Svar
Hvis du vil gøre dette, vil jeg råde dig til at se den samme film igen og igen. Du bemærker måske, at børn som deres vicevagter læser dem den samme historie hver nat, og moderne børn kan lide at se den samme film igen og igen. Min teori om, hvorfor de kan lide dette, er, at de kan lide at høre historien eller se filmen, fordi de er i stand til at forstå, hvad der bliver sagt, mens det bare at lytte til voksnes samtale mellem voksne går meget over deres hoveder. Så ifølge min teori kan du gøre det, og måden at gøre det på er at se den norske version af Den Lille Havfrue eller Sesame Street hver dag i en måned og måske synge med. Efter et år eller deromkring kan du skifte til lidt mere udfordrende programmer, der stadig har klar tale, og derefter gå videre til film til almindelige voksne.
Svar
Jeg har været i den nøjagtige modsatte situation, er opvokset i Norge og ønsker at lære det engelske sprog.
Efter min overbevisning var nøglefaktoren at se engelsktalende programmer med Norske undertekster. Efter tilstrækkelig eksponering lagde jeg mere vægt på talen og ikke teksten, og du begynder at “tegne streger”, som du siger, mellem dit modersmål og det, du prøver at lære.
At spille spil viste sig også at være nyttigt, selvom det var meget sværere. Det var dybest set blindt at prøve og forsøge at forstå den effekt, mine handlinger havde på spillet. Som et lille barn på det tidspunkt kan det være at spille Pokémon ganske udfordringen, når du ikke taler sproget. Et andet problem, jeg har kæmpet med, er ord, som jeg kun har læst. RETRY var et ord, jeg læste som Rettry, dybest set bare b fordi jeg var elleve på det tidspunkt, og jeg udtaler det stadig på den måde, hvis jeg ikke er opmærksom på, hvad jeg vil sige.
Alt dette er baseret på personlig erfaring, og jeg ønsker dig alt det bedste i at lære norsk. Eller; Lykke til med språket!
Kommentarer
- Stian, tak for at du sendte et svar, men jeg ‘ vil gerne se mere objektivitet herinde, hvis det er muligt. Kan du fokusere mere på det generelle i stedet for i din oplevelse eller sikkerhedskopiere dine udsagn med noget?