Kan jeg sige bravo til en kvindelig kunstner?

På italiensk siger “Bravo!” snarere end “Brava!” for en kvinde ville lyde for det meste sjovt, så du skulle hellere bruge sidstnævnte og “Bravi!” når man henvender sig til et band eller en udøvende gruppe.

Addendum : Der er en hel (kort) bog om historien om det italienske ord bravo fra den oprindelige betydning af “voldelig, fed”, afledt af latin barbarus , til den moderne forståelse af ” god, stand ”: Giuseppe Patota, Bravo! , il Mulino 2016.

Især et kapitel dækker brugen i den betydning, der er nævnt i dette spørgsmål, hvilket bekræfter, at bravo! har altid været enig med antallet og køn af de mennesker, der er adresseret til. En 1826 Dizionario e bibliografia musicale af Peter Lichtenthal vidner om, at:

Si usa anche in plurale bravi , brave , allorché due o più cantanti o sonatori eseguiscono per eccellenza un Duetto, o Terzetto od altro pezzo concertato. Anche ad un Corpo intero s “indirizza talvolta, pe brava orkester ec. Una picciola osservazione ancora. Molti hanno la strana abitudine di usare per la parola bravo tutt “altra prosodia in teatro che fuora del medesimo. Fa dunque specie a sentir gridare taluni a guisa de” Francesi bravò in vece di bravo …

Og Patota sammenligner de italienere, der bruger den fransk-lignende udtale i det 19. århundrede, til dem, der i dag bruger italienske eller latinske udtryk med en engelsk udtale:

A pensarci bene, gli italiani che, duecento anni eller sono, pronunciavano alla francese un bravó che i nostri cugini d “Oltralpe avevano preso da noi fanno il paio con certi loro compatrioti d” oggi, che pronunciano all “engelsk i vari giùnior , mìdia e plàs che l “inglese ha prelevato dal latino. Il nostro provincialismo ha radici antiche, non c “è che dire [s. 107].

Kommentarer

• Faktisk er dette ikke helt korrekt; det afhænger af sammenhængen. I en klassisk koncert og i enhver uddannet cirkel ” bravo! ” vil blive forstået som det er, et internationalt udråb af påskønnelse, bestemt ikke sjovt eller uhøfligt.
• Jeg har aldrig nogensinde hørt “Bravo!” brugt af italienere til at henvise til en kvindelig kunstner eller en gruppe på mere end en. Hvor har du hørt det?
• Nogle gange. Klassisk musik, Opera, teater. Men ‘ t beder du allerede om en reference? Du hævdede at sige ” bravo! ” til en kvindelig kunstner i en koncert i Italien lyder altid sjovt: burde ikke ‘ ikke være dig, der har brug for at bevise sit krav? 🙂
• Vi hævder begge noget: hver af os skal bevise det. 🙂 Hvad angår mundtlige begivenheder, skal jeg være til stede, når nogle italienske råber “bravo” til en kvinde, måske vil det ske, og jeg ‘ vil med glæde anerkende det!
• / brɑːˈvəʊ / adskiller sig fra / ˈbravo / …

Nå, dette er ikke indlysende, så jeg prøver at give dig nogle forklaringer.

Som andre har påpeget, kan du ikke altid sige bravo . Dette er et normalt adjektiv, der bruges til at beskrive mennesker, og så bliver du nødt til at bruge den rigtige slutning afhængigt af om hvem du taler om. Den feminine entalform er brava . Flertalsformerne er bravi og modige for henholdsvis maskulin og feminin.

At sige bravo til en kvinde er forkert. Selvom det ikke rigtig er uhøfligt, kan det få dig til at lyde som om du narrede udøveren for at henvende sig som en mand, så don “gør det ikke sjovt med det.

Så hvorfor siger alle ikke-italienske højttalere altid bravo? Jeg kan påpege mindst to grunde til dette.

Først og fremmest de fleste sprog behandle lånord som uforanderlige, især hvis de ikke kan assimileres til at passe til de typiske bøjningsregler.

Desuden vil højttalere på mange sprog føle, at de snakker om forestillingen snarere end de udøvende. De kan tænk på bravo som en måde at sige “fantastisk show!” o r “godt stykke arbejde!”. I denne forstand ville bravo blive brugt som en interjektion snarere end et adjektiv. Men selv når bravo opfattes som et adjektiv på højttalerens eget sprog, vil bøjning ikke finde anvendelse. Det bedste eksempel er sandsynligvis spansk, hvor du altid siger bravo for en god ydeevne, på trods af at entaludgange -a / -o for adjektiver er de samme som på italiensk.

Kommentarer

• Faktisk på portugisisk se bravo som henvisning til forestillingen, og derfor bruger vi ikke ‘ nogen af de bøjede former (brava / bravos / bravas) vi ville bruge, når vi taler om mennesker.
• På spansk ” bravo ” er endda opført i ordbogen som en interjektion når det bruges til at udtrykke bifald: dle.rae.es/?id=63pF2Fd . Faktisk kan det bruges til at anerkende ros for enhver begivenhed (ofte bare ironisk ) selvom der ikke er noget underlagt adjektiv.

Nej! At tale korrekt ct og høflig italiensk skulle du sige:

• “Brava” til en enkelt kvindelig kunstner,
• “Bravo” til en enkelt mandlig performer,
• “Modig” for mange kvindelige kunstnere (ikke engang en mandlig kunstner blandt dem),
• “Bravi” for mange kunstnere, hvis der er mindst en mandlig kunstner blandt dem.

Det italienske ord “bravo” bruges på engelsk, fransk og mange andre. Disse sprog tager kun den maskuline form af de italienske adjektiver og anvender den på begge køn. På italiensk er “bravo” et adjektiv, og dets køn skal stemme overens med substantivet. Så for en kvinde skal du sige “brava”. I en koncert siger vi “brava” til en kvindelig kunstner, ikke “bravo”. Dette er hvad vi gør i Italien også på en koncert.

Bortset fra det er “bravo” på italiensk noget, vi ofte siger til børnene for noget, de gjorde godt, og det er måske ikke det mest passende måde at betale et kompliment til nogen på. Hvis jeg personligt taler direkte til en musiker, vil jeg sige “complimenti” eller noget mere komplekst som “La tua interpretazione mi ha molto emozionato”.

Kommentarer

• “Bravo” bruges ofte når man klapper i hænderne og hepper på, og måske under stående ovationer. Under sådanne omstændigheder at sige « La tua interpretazione mi ha molto emozionato » risikerer at gå ubemærket hen.
• @randomatlabuser Jeg mente, at de ikke afviser det italienske ord.
• @DaG Jeg sagde ” hvis jeg talte direkte ”

Som clami219 sagde:

Nej! For at tale korrekt og høflig italiensk skulle du sige:

” Brava ” til en enkelt kvindelig kunstner,

” Bravo ” til en enkelt mandlig performer,

” Modig ” til mange kvindelige kunstnere (ikke engang en mandlig udøver blandt dem),

” Bravi ” til mange kunstnere, hvis der er mindst en mandlig kunstner blandt dem.

I vil bare tilføje, at virkelig alle i Italien bruger ovenstående, så hvis en italiener hører en ” BRAVO! ” i stedet for ” BRAVA! ” tænker straks til en fremmed person, der ikke ved den rigtige måde at sige det på, og for dette er det svært at være fornærmet for et ” BRAVO! ”

Jeg er italiensk, hvis du skal sige det til en kvinde, skal du sige “brava” med den sidste “a”! “Bravo” er til en mand. Farvel!

Se la domanda è “Kan jeg sige bravo til en kvindelig kunstner?” la risposta è no, altrimenti, i Italia, saresti percepito irrispettoso del genere femminile.

Engelsk version

Hvis du spørger “Kan jeg sige bravo til en kvindelig kunstner? ” så er svaret nej .

Kommentarer

• Hvad han spørger er inden for spørgsmålet, ikke kun i emnet / titel på spørgsmålet …

Hvis du taler engelsk, skal du bruge engelske konjugeringsregler, ikke italiensk.

På engelsk ændres verbet ikke for at være enig med køn på det emne, det henviser til. Det gør det på andre romanske sprog, men ikke på engelsk. “Bravo” er blevet assimileret fra andre sprog, ligesom en lang række andre ord har gjort. Jeg tror ikke, det er nødvendigt at vende tilbage til italienske bøjningsregler. Hvis du siger “bravo”, og udøvende kunstner er kvinde, afhænger det af, om du siger “bravo” på engelsk. Hvis du siger “bravo” på italiensk, ville der være et problem.

Måske hvis du var engelsktalende endnu sagde “bravo” med en italiensk accent, der ville krydse linjen. Vi splitter hår her. I slutningen af dagen er den eneste måde at være respektløs på at sige “bravo” med italiensk klingende fonetik til en kvindelig kunstner, hvor de kender og forventer, at du taler og forstår italiensk.

Ellers hvis du er en Engelsk taler og udtaler “bravo” med engelsk fonetik, du siger ikke noget forkert, fordi ordet genkendes som et engelsk ord. Det er i engelske ordbøger. Som det er andre ord som ballet, lingeri, køkken, bureau, cafe. De kan er kommet fra andre sprog, men de er fuldt ud officielle engelske ord og skal udtages med engelsk fonetik, når de tales og overholder engelske grammatikregler. Det faktum, at “bravo” også vises på italiensk og kan ændre form afhængigt af brugen er interessant trivia men det er så langt som det skal gå.

kort svar: NEJ!

langt svar: du skal bruge enten bravO eller bravA eller bravE eller bravI, det afhænger af køn og antal personer :

• enlig mandlig person: bravO
• enlig kvindelig person: bravA
• mange mandlige personer: bravI
• mange kvindelige personer : bravE
• mange mandlige og kvindelige personer: bravI

Forudsætning: ” Bravo “, som et udråbstegn (derfor uudsletteligt) kom i brug på fransk, engelsk og andre europæiske sprog fra det (afviselige) italienske adjektiv gennem den italienske opera siden omkring halvdelen af det 18. århundrede (der har været et lille spørgsmål om prioritet om det: alligevel ser det ud til, at udtrykket er dokumenteret på fransk siden 1738, mens det på engelsk dateres til 1761. Brugen på tysk er kun dokumenteret siden 1854).

På italiensk, selvom “bravo” selvfølgelig er et afviseligt adjektiv, og bør bruges som sådan, kan den kunstneriske og teaterjargon låne og gør det fransk-engelske udtryk, så det er helt korrekt og høflig (endnu ikke særlig almindelig) for at udtrykke påskønnelse over for en kvindelig kunstner, der råber “bravo” eller skriver det i en kunstanmeldelse, især i en sammenhæng med klassisk musik og opera. I dette tilfælde ville det dog forstås som et fremmed udtryk og ikke italiensk.

Kommentarer

• Jeg har aldrig fundet brug af “bravo” for en kvindelig kunstner på italiensk. Kan du venligst give tekst, hvor dette sker?
• Som jeg sagde, kan udråbstegn ” bravo ” være brugt og forstået i den rette sammenhæng i Italien, som det er, nemlig et internationalt udtryk for påskønnelse og beundring , både i det skrevne og det talte sprog. Googling allerede mellem anførselstegn ” un bravo alla ” (alle / agli / ai / per la / per le / per i) vil give nogle hundreder af eksempler på denne brug på italiensk.
• Åh, jeg kan se, hvad du mener i den skriftlige sag (“un bravo a XXX”), men jeg finder det stadig ret sjovt, at en italiener råber bravo ”til for eksempel Angela Hewitt.
• Måske … Faktisk er det der virkelig er sjovt denne kontrovers;)
• Faktisk … Bravo for os, hvis vi morede nogen. 🙂

Kan siger du bravo til en kvindelig kunstner? Ja.

Skal du sige bravo til en kvindelig kunstner? Nej. Som du bemærkede, kan det opfattes som skæve eller endda hånende / respektløst, selvom ikke-indfødte talere kan få et gratis pas.

Den korrekte form på italiensk er “brava” (“modig” for en flerhed af kvinder, “bravo” for en mand, “bravi” for den blandede sag).

Når det er sagt, når du siger bravo til en kvindelig kunstner, kan dette falde i to kategorier:

• du er helt klart en italiensk eller kan forveksles med italiensk, dvs. det forventes af dig, at du bruger den rigtige italienske form – som du ikke gjorde “t . Folk vil enten revurdere dig som ikke-italiensk og påpege dig med et smil at du skulle have sagt brava , antage at du bruger den engelske invariante form (se nedenfor) og sig intet, eller irettesæt dig høfligt ved at lykønske din ellers fejlfri italienske (det kan dog også være en ægte tillykke); eller de antager, at du “narrer udøveren eller beskylder hende for noget (i dette tilfælde, uanset hvor langt du er hentet, kan det være at være et lesbisk skab, tage mandlige hormoner – det kan ske ved en sportsbegivenhed – eller endda være en transvestit).
• du er tydeligt ikke en italiensk: dit udseende, din accent eller kontekst (f.eks. i en gruppe engelske personer) viser, at italiensk ikke er dit modersmål. I så fald vil intelligente mennesker antage, at du “bruger det engelske udtryk” bravo “, som mens det er lånt fra italiensk , er uforanderlig. Dette vil være endnu tydeligere, hvis der er mere end én kunstner, så “bravo” hverken matcher køn eller antal. Der er stadig en risiko for, at en langsomt klog person ikke “får det”, men så vil det være mere klart hans skyld.

Da du kender forskellen, ville jeg i alle tilfælde gå efter den korrekte italienske form. I værste fald er en ikke-italiensk højttaler vil høfligt spørge om, hvorfor du ikke siger bravo , og du vil være i stand til at uddanne ham uden tab for dig, og noget vinde for ham.

Som en klassisk elsker og operamusik, der har boet i Storbritannien de sidste 20 år, kan jeg virkelig godt lide spørgsmålet, da det berører ting, jeg har eksperimenteret mange gange .

Le “ts antager, at jeg er i Royal Opera House i slutningen af en opera. Jeg er en del af et publikum, der kommer fra hele kloden. Jeg er tilfreds med forestillingen og forestillingen. Hvad gør jeg?

Hvad jeg normalt gør er virkelig at råbe min påskønnelse med en serie “Bravo!”, Blandet med “Bravi!” (Uden orden eller præference). I virkeligheden, for en rigtig god forestilling, vil du bare give udtryk for din påskønnelse på enhver mulig måde.

Og sopranen? Samme: “Bravo!” (som det meste af publikum) og “Brava!”.

Hvorfor gør jeg det? Jeg antager, at du instinktivt vil gøre, hvad alle andre laver for at maksimere dens effekt (f.eks. som at klappe i samme kadence end alle andre osv.). Men du vil også gerne udtrykke dig, som du er mest vant til: der er ikke noget rigtigt eller forkert (i øvrigt gør min engelske kone det samme som mig).

Ville jeg gøre det samme på italiensk på Scala eller La Fenice?

Bestemt ikke! Jeg vil afvise adjektivet korrekt og udelukkende.

På den anden side siger jeg Parigi, når jeg taler på italiensk, men jeg siger Paris (med højre udtale) på engelsk eller fransk.

Selv kommentatorer Mary Jo Heath og Siff på NY Metropolitan Operas matinee-websted bruger brava, til kvindelige sangere og bravi (flertals maskulin) til mænd og blandede mand-kvindelige grupper. Dette er en nylig udvikling – og en afvigelse. For århundreder siden blev bravo lånt af franskmændene fra italiensk og bruges i Frankrig og derfra overalt som et ufravigeligt råb af godkendelse FOR YDELSEN, ikke PERFORMEREN (E). Kommentarer til det modsatte er ALLE fremsat i forsømmelse af italiensk intonation. Hvis du siger brava til en enestående kvinde, er accenten på den første stavelse, og betydningen er “god pige, dejlig” pige “, ikke” hurra “. I ITALIEN og FRANKRIG skal operahuset bravo råbes med accent i finalen stavelse, og den er uforanderlig. Det er et fransk godkendelsesrop, der er gået internationalt. Undersøg det selv på Google-bøger og Amazon. Citater fra tidligere 1900-tallet og før er af den slags “bravo, Signora!”.

Kommentarer

• Dette er sandt, men i italienske koncertsale og operahuse er det meget almindeligt at høre den afviste form (og det ville være overraskende, hvis det ikke var tilfældet), og spørgsmålet var netop om disse.
• Jeg er enig med @DenisNardin: Jeg mener, at spørgsmålet handler om den normale italienske anvendelse snarere end om en hypotetisk italiensk-til-fransk-til-italiensk idealnorm.

Advarsel: der er en risiko for at blive misforstået!

På trods af antallet af svar har jeg ikke set denne risiko understreget (se nedenfor).
Jeg ser mindst tre nøgler til at besvare dine spørgsmål: grammatik, mulighed og uddannelse.

Grammatik. Det er ret simpelt, som understreget andetsteds: på italiensk skal du bruge brav a for en kvinde, brav e i mere end en, brav o for en mand, brav i for mere end en eller for mand (er) og kvinde (r) sammen.

Mulighed. Italiensk er et skarpt værktøj, hvis du vil. Herfra er muligheden for at være misforstået .
Siden brav o skal henvise til en enkelt mand, kan du bruge til specifikt at rette dit kompliment til et element i en gruppe . , ikke alle trupperne er sammensat af kunstnere fra sa mig niveau, hverken i hver forestilling giver den samme kunstner sit bedste.
Lad os gøre et praktisk eksempel: på et tidspunkt kommer en tenor og to sopraner sammen på scenen.

• Hvis du siger brav o vil du muligvis kun rette dit kompliment til ham og fremhæve hans optræden over sopranerne.
• Hvis du siger brav e det modsatte kan du muligvis kun rette dit kompliment til sopranerne.
• Hvis du siger brav a du vil fremhæve en af sopranerne på de to andre kunstnere (hvilken en er lidt mere vanskelig at forstå …).
• Desuden kan du nogle gange se den mandlige kunstner til at træde tilbage og skubbe de kvindelige frem
  • Især når hanen er en velkendt skuespiller, og hunnerne er unge, kan du lytte brav o for at fremhæve forsøget på at promovere de unge
  • Du kan igen lytte brav e (eller brav i ) at angive intentionen om ikke at gøre nogen forskel (mellem) blandt kunstnerne.

Uddannelse. Sidst men ikke mindst, et kompliment er altid et kompliment .
Det betyder ikke noget, om du siger bravo , bravò , bra-voh , prafo , blavo eller hvad som helst. Så hvis det er klart, at du ikke er italiensk modersmål, vil du ikke med rimelighed fornærme nogen, og din indsats vil blive værdsat. I dette tilfælde er det værste (udtale) jo bedre, men da du kender forskellene, kan du vælge det rigtige værktøj.

Sidste note, hvordan det lyder. Dette afhænger af humør, uddannelse, følsomhed hos dem, der lytter. Over tid (men ude af Italien) fandt jeg det alternativt underligt, sjovt eller underligt, men jeg er færdig med at være vant til det. Så en kunstner, der rejser eller optræder for et ikke-italiensk publikum, er med rimelighed klar til at forstå komplimentet og ikke misforstå dig … men for offentligheden selv afhænger det fra sag til sag.

Det ville være grammatisk korrekt på italiensk at sige “bravo, sopran”, da “sopran” er et maskulin substantiv.

Ligeledes ville det også være muligt at sige “bravo” til en gruppe mennesker, hvis du henvender dig til et ensemble snarere end dets individuelle medlemmer, f.eks. “bravo, quartetto”.

Adjektiv bøjning vedrører det tilknyttede substantivs grammatiske antal og køn, ikke nødvendigvis med naturlige køn eller faktiske hovedtal.

Kommentarer

• Bare for at prøve at forklare nedstemningen (ikke min). Det er grammatisk korrekt på italiensk at sige f.eks. ” quello e ‘ un bravo sopran ” men ikke hvis du taler direkte til personen. Direkte siger du bravo eller brava , fordi du ikke taler til rollen eller til typen af stemme. Desuden lytter jeg aldrig ” bravo quartetto “, noget lignende kun i en udenlandsk film, hvor de laver en slags parodi for en italiensk karakter. Du siger måske ” I quel quartetto sono bravi ” o ” e ‘ un bel quartetto ” o ” e ‘ un buon quartetto “.