“ Badger nogen ” [lukket]

Oxford English Dictionary giver for “badger, v (erb). 2 “:

trans . At lokkemad, hunde; udsættes for vedvarende chikane eller forfølgelse; at plage, gider; ( brug senere frekv.) til at udføre gentagne og irriterende anmodninger om at gøre noget.

med eksempler fra 1782.

Det gør det ikke ikke markere det som karakteristisk for en bestemt sort af engelsk. Jeg ved ikke, om det bruges uden for Storbritannien.

Kommentarer

• Jeg bor i USA nordøst, og vi bruger det her.
• Det ' er almindeligt i hele USA. En almindelig forekomst er i tv-udsendelser i retssalen, når en advokat beskyldes for " dræber vidnet ".

Hvis der er noget , at “grævling” er nogen mere almindelig i Amerika og amerikansk engelsk end på britisk engelsk.

“Grævlinger” er små, lodne, kødædende, der er hjemmehørende i det nordlige USA. Som sådan kan de være meget irriterende , men i sidste ende ikke farligt (for mennesker).

Derfor er nogen at “irritere” nogen eller “chikanere” nogen uden at faktisk skade dem.

Kommentarer

• Mit indtryk er, at grævlinger er meget mere almindelige i England, end de er i USA (selvom de er hjemmehørende begge steder). Etym online siger verbet grævling er afledt af den måde, hvorpå hunde blev brugt i grævlingjagt, som er en britisk og ikke amerikansk sport fra tidligere århundreder.
• Men OED (som har eksempler, der går 12 år længere tilbage end etymonline) siger " < grævling n.2, sandsynligvis med hentydning til agn eller tegning af grævlinger af mennesker, men sammenlign også 17. århundrede. hentydninger til den påståede fasthed for en grævling i at bide indtil tænderne mødtes "
• Under alle omstændigheder viser kontrol af Google Bøger, at alle de bekræftede anvendelser af badgering / i> eller badgered de kommer op med før 1800 (disse var alle i 1790erne) var britiske. Ordet synes ikke at have ændret sig i betydning siden da.