“ Med hvem ” vs. “ med hvem ”

Her er en rigtig nem måde at håndtere store og små bogstaver på:

Hvis præpositionen ændrer substantivet direkte, så er substantivet altid * akkusativ / dativ . Og da akkusative og dative former begge ligner hvem , ved du, at det altid skal være hvem (hvis du overhovedet bruger hvem ).

* Der er en stor undtagelse fra prep.sætningsregel: af tager undertiden genitivsagen (“ven af hans “); dette vises dog aldrig med hvem (der er ingen “hvis ven”, bare “hvis ven”).

Det er også værd at bemærke, at hvem er ved at være ude af brug, og så kunne hvem teoretisk bruges overalt, når man taler i et register, der ikke bruger hvem .

Kommentarer

• ” ven til hvis ” ikke ville ‘ t synes mig bemærkelsesværdigt i en sætning som ” Senere samme dag talte jeg med min bror, hvis ven for nylig var kommet i problemer for nylig. ”

I dit tilfælde er person er genstand for sætningen, mens I “m er emnet. Selvom sætningen har en tvivlsom struktur, er den korrekt.

Denne artikel af Mignon Fogarty (“Grammatikpige”) gør en bemærkelsesværdigt job, der forklarer, hvornår man skal bruge hvem og hvem.

Når du prøver at regne om du skal bruge hvem eller hvem det hjælper med at kende forskellen mellem emner og objekter, fordi du bruger hvem når du henviser til genstand for en klausul og hvem når du henviser til objektet for en klausul.

Kommentarer

• Jeg ville sætte pris på, at du kommenterede svaret, før du helt nedstemte det. Tak
• Jeg gjorde ikke ‘ t nedstemte dit svar.
• Jeg var ‘ overhovedet ikke til dig – kun til en bedrager, der udførte denne onde gerning. thx
• ” Objekt for en klausul ” s synes at udelukke genstanden for en præposition. Måske kan du tilføje det for at gøre det komplet.
• Nedstemningen blev givet, fordi (jeg formoder) nogle mennesker ikke ‘ t betragter ” Grammatikspige ” for at være en autoritativ stemme. En afstemning dikteret af fordomme mere end noget andet. Der er intet forkert med svaret fra Anderson Silva.

” Den person, som jeg laver projektet med, skal snart være her ” er grammatisk korrekt. Det er dog ikke den eneste måde eller nødvendigvis den bedste måde at udtrykke denne idé.

Alle præpositioner på engelsk styrer den samme sag (objektiv sag)

Der findes ikke noget som en “dativ præposition” på engelsk.

Engelsk har et meget begrænset sagsystem. Sag er kun markeret på nogle pronomen, ikke på nogen almindelige substantiver. Og der skelnes kun mellem to former: en for emner (som kan kaldes subjektiv eller nominativ sag) og en for forskellige andre funktioner (som kan kaldes objektiv eller akkusativ sag). Jeg tæller ikke former som “min”, som undertiden kaldes genitiv sag, som en del af sagssystemet, da de generelt kun bruges som determinere.

Objektet (også kaldet komplementet) af en præposition er altid i den objektive sag.

Den eneste komplikation jeg kan tænke på er, at nogle ord, såsom than, kan behandles af nogle modersmål som præpositioner (i i hvilket tilfælde et følgende pronomen skal være i det objektive tilfælde) og af andre som sammenhænge (i hvilket tilfælde et følgende pronomen kan være i nominativt tilfælde), f.eks. “Jeg løber hurtigere end han” mod “Jeg løber hurtigere end ham.”

Jeg synes også Kosmonaut havde ret til at påpege ” (en) X af min ” konstruktion som en anden mulig forvirrende sag. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at ” af ” styrer genitivsagen i denne konstruktion; da jeg forsøgte at finde en analyse af dens grammatiske struktur, Jeg stødte på forskellige forklaringer . Men det estemt ligner ved første øjekast som et tilfælde af en præposition, der styrer genitivet tilfælde på engelsk. Du kan finde et par eksempler online på, at “, hvis ” bruges i en sammenhæng som denne, f.eks. ” Baltazar fortalte os om en mand han kendte, en kylling hvis var blevet stjålet af en puma ” ( Tambo: Life in an Andean Village af Julia Meyerson) .

Ordet “hvem” er ikke en naturlig del af det engelske sagssystem

Indfødte engelsktalende bruger naturligvis forskellige former til det subjektive og objektive tilfælde af den personlige pron ouns Jeg / mig, han / ham, hun / hende, og de / dem. Indfødte talere bruger ikke naturligvis forskellige former for det forhørende eller relative pronomen hvem . Snarere bruges formen hvem i både subjektiv og objektiv sammenhæng; det behandles som et ufravigeligt pronomen som dig eller det.

I formel skrivning eller tale er formen hvem dog kan bruges i objektive sagssammenhænge, hvor hvem ville blive brugt i daglig tale.

Den eneste omstændighed, hvor hvem er påkrævet (snarere end en valgfri erstatning for hvem ) er i en bestemt konstruktion, der ikke rigtig forekommer i daglig tale.

Din sætning bruger faktisk denne konstruktion. Den kaldes ” pied-piping ” af præpositionssætninger: det forekommer, når en præpositionssætning, der indeholder en slægtning eller forhøjende pronomen er frontet som en helhed.

På dagligdags engelsk er præpositionen normalt strandet (efterlades på plads) snarere end frontet i klausuler af denne type. Dette undgår også behovet for ethvert relativ pronomen overhovedet:

1. Den person, jeg laver projektet med, skal du Jeg ville snart være her.

   ( Kosmonaut nævnte dette alternativ i en kommentar .)

Forresten, med “dagligdags” mener jeg bare hverdagsligt talt engelsk. Den foregående sætning er ikke markant dagligdags; det lyder ikke uformelt, og det ville være hensigtsmæssigt at bruge det i spontan tale selv i en ret formel indstilling. Faktisk er det svært for mig at tænke på situationer, hvor det ville være upassende. Måske i formelle juridiske dokumenter.

2. Den person, som jeg laver projektet med, skal snart være her.

   Som thesunneversets nævner i en kommentar , denne sætning med pied-piping lyder pedantisk og ret “indelukket” for mange mennesker, selvom det anses for at være grammatisk korrekt. Det er svært for mig at tænke på situationer, hvor det ville være mere passende end sætning 1; måske hvis du snakker med nogen, du kender, er en snobb om denne slags ting eller skriver et meget formelt dokument.

Det lyder noget unaturligt og markant højere registreret at bruge en frontpræpositionssætning, der indeholder et relativ pronomen som dette. John Lawler har nævnt i en kommentar at hvem kræves kun når det er genstand for en pied -piped præposition. ”

3. Den person, der / som jeg laver projektet med, skal snart være her.

   Hvis du strenger præpositionen, lyder det bedst for mig at udelade det relative pronomen, men det er også muligt at bruge et eksplicit relativ pronomen i denne sammenhæng. Hvis du gør det, lyder enten hvem eller det OK for mig. (Nogle mennesker mener, at “, at ” ikke kan bruges til animationer, men dette er et misviset synspunkt. Det kan stadig være rigtigt, at ” hvem ” ville lyde bedre end ” at ” i denne sætning.)

4. ? Den person, som jeg laver projektet med, skal snart være her.

   For mig lyder det ikke godt at bruge hvem i starten af en relativ klausul med en strandet præposition. Hvis jeg ville bruge hvem foretrækker jeg også at bruge pied-piping, som i sætning 2. John Lawler ser ud til føler det på samme måde som dette, men Janus Bahs Jacquet påpegede i en kommentar at sætninger som 4 lyder naturligt for ham, så det ser ud til, at ikke alle er enige om dette. Selv den mest pedantiske g rammar ” autoriteter ” er enige om, at præpositionsstrengning er grammatisk, så denne sætning kan ikke siges at have stødende grammatik (medmindre du tager den ukonventionelle opfattelse, at ordet ” hvem ” er anstødeligt). Se svarene på følgende spørgsmål: Præpositioner i slutningen af sætningen, og hvem .

5. *? Den person, som jeg laver projektet, skal være her snart.

   Jeg kan ikke forestille mig enhver omstændighed, hvor denne sætning foretrækkes frem for 1, 2, 3 eller 4.Jeg ville faktisk kalde det ikke-grammatisk, selvom nogle mennesker måske er uenige med mig om det (se Janus Bahs Jacquets kommentar til følgende indlæg: “..fire andre, hvoraf den ene svarede. ” Er “hvem” korrekt her? Kan jeg bruge ” hvem ” i stedet? , og følgende eksempler findes på Google Bøger: a , b ).

Tilfælde i spørgsmål

Grundlæggende gælder det, hvad der gælder for relative pronomen, også for spørgende pronomen.

” Hvem laver jeg projektet med? ” er godt normalt dagligdags engelsk. ” Med hvem laver jeg projektet ” lyder mere formelt, i det mindste lidt unaturligt, men det er også OK. ” Hvem laver jeg projektet med ” lyder sjovt for nogle mennesker (inklusive mig), men OK for andre; ” Med hvem laver jeg projektet ” lyder ret dårligt og er aldrig tilrådeligt.

Med spørgsmål er der “er en anden struktur at være opmærksom på. Mens spørgsmål på engelsk normalt viser fronten for spørgsmålsordet, er der også ” Wh-in-situ ” spørgsmål, hvor spørgsmålsordet forekommer på samme sted som den tilsvarende substantivudsætning i en tilsvarende deklarativ sætning. Dette er almindeligt i ” ekkospørgsmål ” hvor en højttaler angiver vantro ved at gentage en erklærende sætning med et ord erstattet med et forhørligt pronomen, som i følgende korte dialog:

• ” Du laver projektet med Dan. ”
• ” Jeg laver projektet med hvem ? ”

I spørgsmål af denne type er pronomenet hvem w kunne bruges i normal / daglig tale som genstand for med og hvem kan bruges som en mere formel variant.

Eksempler fra Google Bøger af ” med hvem ” i sådanne sammenhænge:

• Du vil have mig til at arbejde med hvem ?: Elleve nøgler til et stressfrit, tilfredsstillende og vellykket arbejdsliv … Uanset hvad du arbejder med , af Julie Jansen (Bemærk også, at underteksten er et eksempel på ” fronted who som objekt for strandet præposition ” konstruktion)

• ” Fortæl hele skandalen, hvad enten den er falsk eller sand, / Absolut forgæves ved at vide, hvem der er med hvem ” (” Sløret fjernet “, i En samling engelske sange med et tillæg til originale stykker , redigeret af A. Dalrymple, den eller iginalstykker af James Dalrymple, 1796)

Resumé

• Med, som enhver anden engelsk preposition, tager et objekt / komplement i det objektive tilfælde.

• Dette betyder ikke, at det ikke kan følges af hvem. På moderne engelsk , pronomenet hvem kan bruges som enten en nominativ sagform eller en objektiv sagform.

• Pronomenet hvem bruges kun som en objektiv form; det er valgfrit i de fleste sammenhænge. Det foretrækkes dog stærkt frem for hvem i en bestemt situation: når det forekommer i en frontal præpositionel sætning som ” Med hvem skal du? ” eller ” Manden med hvem Jeg talte “. ville lyde dårligt at bruge ” med hvem ” i disse sammenhænge. Imidlertid på dagligdags engelsk denne konstruktion med hvem undgås ved at strande præpositionen: ” Hvem skal du med? ” eller ” Manden, jeg talte med “.

Kommentarer

• +1 for langt det bedste svar på siden. Selvom jeg ikke ‘ er jeg ikke enig med dig i, at “Hvem m Jeg er / laver jeg projektet med ”lyder dårligt. Det er klart højere i registret end “Hvem er jeg / laver jeg projektet med”, men det er helt naturligt og normallydende for mig (på en måde som “Med hvem jeg er / laver jeg dette projekt” ikke).
• Helt tilfældigt sagde David Attenborough – som jeg ville betragte som en eksemplarisk bruger af det engelske sprog – bare følgende på mit tv: ”Han skrev […] i et brev til Charles Bonnet, hvem han ofte svarede til med .”Så det ‘ er ikke kun mig. 🙂
• Dette er en meget lang liste over, hvad der lyder bedst for dig. Har du nogen referencer?
• @Araucaria: Jeg antager, at det er lidt let på referencer, selvom det ikke er mere end nogle af de andre svar her. Tilføjelse af dem ville kun gøre det længere. Jeg linkede til en kommentar fra John Lawler , som jeg synes har en vis autoritet. Jeg kan spore flere referencer til nogle af de andre ting. Er der noget i indlægget, der synes forkert for dig?
• @sumelic I ‘ Jeg læser ordentligt senere. JL er dog helt korrekt der. Desværre ser det ud til, at du underminerer hans kommentar lidt ….

“Hvem” er til objekt; “hvem” er til aktivt emne.

Det skal fungere med “Mig / ham / os / dem”: objekt – hvem; eller “jeg / han / os / de” knyttet til hvem. Som alt hvad vi ved, er det ikke så simpelt ….

Hvorfor? For nogle gange i former som: “Vil du gå der med mig ?” Eller ” Han & Josh køber det “vi hører i stedet” med jeg “&” Ham “… Ja det er forkert, men du ved, jeg har ret, vi siger det! Så du bliver nødt til at rette op før, hvis du gerne vil vide, om “hvem” eller “hvem” vil matche med “ham” eller “han “osv.

Vi har dog også et andet problem med:” Det er mig! ” til spørgsmålet “hvem er det?” Her “hvem” er korrekt, men vores fælles svar “mig” er bare ikke! Alligevel, som vi siger det, er det godt (i Storbritannien siger de som os: “mig”) … Faktisk lyder “Det er jeg!”, Men det er det rigtige svar.

Tag også dette: “Hvem (m) sagde du, var en idiot?” Her kan du sige enten hvem eller hvem . Hvem er aktiv for idiot, men også du kan bruge hvem fordi det er ham, du kalder en idiot.

Anden måde: “Hvor er hun nu ? “” Jeg kiggede i bagagerummet; det “er hende !” “WHO ?” “Hendes: Samantha!” Vi ser ovenfor, at “hende”, som vi alle bruger, faktisk burde være “hun”, men vi gør ikke … Det forklarer, hvorfor det ikke er så let at se, hvordan altid går hvem & hvem uden at foregribe det faktum, at vi bruger den eneste “hvem” for begge “hvem” & “hvem”.

Kommentarer

• Jeg tror ikke ‘ Jeg tror ikke, nogen vil anbefale at bruge ” Hvem gjorde siger du var en idiot? ” Brug af hvem kan højst undskyldes i sætninger af denne type; det ‘ er bestemt ikke god stil på moderne engelsk.
• Hvem kalder du en pedant, sumelic?
• @MichaelOwenSartin: lol, jeg ved, jeg ‘ Jeg er bestemt en pedant. Jeg ved dog ikke ‘. Er du uenig i at ” Hvem sagde du var en idiot? ” er dårlig stil? Her er nogle sprogloglinks, jeg fandt, at har en nuanceret diskussion af sagen; så vidt jeg kan fortælle, anbefaler den første ikke ‘ at bruge ” hvem ” under disse omstændigheder, og det andet anbefaler det kun med tungen fast i kinden: Hvem skal jeg sige __ kalder? , Hvem elsker dig?
• @sumelic Jeg prøvede bestemt at være sjov. Der var i midten af det 19. århundrede et forsøg på at regulere engelsk grammatik, og resultatet var en latinisering af engelsk grammatik. Mens et af resultaterne var at gøre det lettere at undervise i latin, efterlod det os med nogle ” regler ” som ikke ‘ fungerer ikke altid godt. ” Regler “, der i bedste fald næsten ikke gør noget nyttigt undtagen at underholde folk på fakultetsmøder i gymnasiet.