Logikken bag kanji-valg for landnavn ateji

Generelle fonetiske ” regler ”

For mange ord, der nu er skrevet ved hjælp af Katakana, var der en lille smule logik til det .亜 transskriberet ア næsten udelukkende, 伊 er en meget almindelig kanji til transkribering af イ, 加 for カ, 利 for リ, og generelt er kanji, som Katakana kommer fra, en god regel, men langt fra perfekt (som bemærket med ア, og i タsom normalt transskriberes som 太 (oprindelse af た)) [se billede]

Faktisk er der undertiden ikke ens ensartede transkriptioner for et ord. ア ラ ビ ア på min IME giver muligheder for 亜 拉 毘 亜 og 亜 剌 比 亜 og endda 阿 剌 比亞 (ved hjælp af den ældre version af 亜). I dag er katakana standard. Hjemmesiden i kommentarfeltet i hovedindlægget har en meget større liste.

Stavelser, der ender med -n, er transskriberet med stavelse (i modsætning til kana). 芬蘭 (フ ィ ン ラ ン ド) er et eksempel på dette.

Kinesisk indflydelse

Nogle gange var transkriptionen en afledning af hanzien, der blev brugt til at transskribe noget i Kina.ス ペ イ ン (西班牙) ville ved konventionel logik blive læst som ” seibanga “, hvor de mest almindelige respektive aflæsninger af tegnene er せ い 、 はん 、 og が. Faktisk kommer oprindelsen fra kinesisk, hvor ordet læses som ” Xibanya “. Meget tættere på udtalen af ” España ” vi er vant til! Det japanske ord er ス ペ イ ン, selvfølgelig et lån fra engelsk, men matcher ikke disse tegn meget.

Betydning

Undertiden en fair få tegn er muligheder, og den valgte følger ikke noget mønster ovenfor. En grund til dette var forsøget på stadig at holde Kanji med et semantisk (betydning) aspekt af ordet. フ ラ ン ス 、 ス ペ イ ン er begge eksempler på dette med respektive tegn, der begge indeholder 西 （仏 蘭西 、 西班牙）. Dette gør de faktiske transkriptioner generelt ret rodede.

Andre noter

Der er ikke-landsnavne, der også fik kanji til at transkribere lyde, herunder 缶 {か ん}, som var forældet, da hollænderne ankom til Japan, så det blev genoplivet til at betyde ” kan “. 亜 細 亜 er almindeligt for ” Asien ” på poststempler under krigstid.煙草 {た ば こ} er almindelig, selv i dag, i stedet for katakana for ” tobak ” (begge valgt på grund af rent betydning og har 0 fonetisk relation til ordet).

Det er ikke almindeligt at skrive hele ord ud som dette længere, hvor katakana stort set erstatter det. Du vil se det nu og igen, men meget mere almindeligt disse tegn er stadig i hyppig brug i aviser som sammentrækninger af landsnavne for at holde overskrifter korte. Overskrifter som

独 、 伊 決勝 へ div ” Tyskland og Italien går videre til finalen ” (sig, i fodbold)

米 国 大 統領 来日 ” Amerikansk præsident kommer til Japan ” (alle kanji)

er f.eks. i den avis, jeg har lige foran mig.

Hvorfor valgte de nøjagtigt disse kanji-tegn til stavning af disse landes “navne ?

Det er svært at fortælle nøjagtigt hvorfor, fordi det er en blanding af forskellige transliterationer udført af japansk og Kinesiske (selvfølgelig forskellige mellem mandarin- eller kantonesiske eller andre dialekter) højttalere, der tilfældigvis hørte lyden for første gang.

For eksempel er der nogle gamle skolemedlemmer, som har været kendt i lang tid i faste kinesiske tegn: 蒙古 {モ ン ゴ ル}, 西 蔵 {チ ベ ッ ト}, 印度 {イ ン ド}, 越南 {ベ ト ナ ム}, 希臘 {ギ リ シ ャ} (sjovt nok er kanji fra endonym Hellada men læsningen er fra portugisisk Grécia ), 埃及 {エ ジ プ etc.} osv.

Moderne (noget) systematiske navngivninger har tendens til at vælge de enkle men ikke-hverdagsbrugte tegn: 伊 (“yond”), 亜 ( “mindre”), 尼 (“nonne”) osv .; eller de euphoniske: 英 (“lyse”), 利 (“fordel”), 蘭 (“orkidé”) osv. Men der er stadig mange mulige muligheder. Som du kan se i WP-siden i @snailboats kommentar ovenfor, der var engang meget mere vilkårlige translitterationer, det meste af ch er nu gradvist blevet udtyndet.

Nogle andre faktorer kan også påvirke kanji-valget. Det antages, at 葡萄牙 {ポ ル ト ガ ル} indeholder 葡萄 (“drue”), fordi dets vigtigste eksport til Asien var vin.ロ シ ア blev oprindeligt stavet 魯 西 亜 i stedet for 露 西 亜 indtil den russiske ambassade fremsatte en klage om, at 魯 kunne betyde “stump”.

Kunne de bruge andet kanji-tegn, men med samme aflæsninger til stavning af disse lande?

Hvad dette angår, bestemt ikke . De er allerede anerkendt som egennavne, som du ikke kunne ændre dem, som du ønsker.

Kommentarer

• En stor del af listen er faktisk kinesiske transskriptioner der kom ind på japansk, mens de også inkluderede navne, der bruger kun ‘ yomi fra japansk. De var aldrig ” vilkårlige “, men bare meget mindre standardiseret.
• Måske var min ordlyd dårlig, jeg mener ” vilkårlig ” for du kan teoretisk vælge ethvert tegn blandt mulige valg.

Til Kan 逸 kanji-valget for Tyskland. Det er ikke fonetisk, men ideologisk og bevidst antitysk. Dette er i overensstemmelse med den kinesiske / østasiatiske 華 夷思 想 Huáyí Sīxiăng (J. Kai Shisô): Trodde, at den egen kultur er overlegen og foragt af andre betragtes som 夷 retarderet ikke-civiliseret eller dyr (og insekter) under mennesker (også 中華 思想 Zh ōnghuá Sīxiăng (J. Chûka Shisô): Superior Land In the Middle Ideology). Inkludering af 犭 bæsklassifikatoren her er ikke kun den ellers ofte relativt harmløse stolthed for kulturen i ens eget rige, men den bevidste trods for andre som dyr. At forstå dette er et spørgsmål om at studere østasiatiske tanker. Da dette er ret pinligt, vil japanere normalt undgå at indrømme dette. Bestemt, diplomater fra de tysktalende lande og deres kolleger bør arbejde hen imod en anstændig navngivning.

Kommentarer

• Jeg synes, dit svar indeholder citater fra ressourcer, du nævner. Desværre klemmer du dem i en tekstblok uden mindst anførselstegn, gør dit svar meget vanskeligt at forstå. Jeg foreslår at redigere det og tilføje > i begyndelsen af den citerede linje for tydeligt at indikere citater.
• Siger kilden det specifikt om 独? Fordi at ‘ er en perfekt god kanji, der bruges hele tiden, selv med henvisning til mennesker nogle gange. som 独 り で at være ” af sig selv ” 、 独身 være ” en ugift person ” 、 独立 med den ganske positive betydning af ” selvforsynende “.