Oprindelse, betydning og historisk ændring (hvis nogen) af idiomet ' stammer tidevandet '

Ifølge Etymonline er den oprindelige betydning af stilk at stoppe, holde tilbage:

Stam tidevandet :

• Sætning til at dæmme op for tidevandet er bogstaveligt talt “for at holde tidevandet tilbage,” men forveksles ofte med stilk (v.2) “gør fremskridt mod.”

Al så fra OED:

• (overs.) For at stoppe skal du kontrollere; at dæmme op (en strøm eller lignende). Når det bruges fig. i sætninger som at stamme tidevandet forveksles dette verbum undertiden med stamme v.4, “for at komme fremad”.

  • 1450 St. Cuthbert (Surtees) 4313 Der er noget, der er tilfældet med stammen.
  • 1713 Steele Englishm. Nr. 28. 184 De var i stand til at standse Kronens sager, når de havde lyst.

Andre ordsprog kan have bidraget til forvirringen om brugen af stilk, der betyder “gå fremad mod” såsom følgende fra OED:

For at dæmme op for en kurs:

• for at gøre en vej mod vanskeligheder (sjælden)

  • 1826 MW Shelley Last Man II. 36 Langsomt og trist stammer jeg [sic] min kurs blandt de dræbte bunker.

Sætningsfinderen citerer følgende anvendelse:

Stam tidevand :

• Arrester eller omled en tendens, der kører mod ens interesser.

  • … Fred A. Paley skrev i 1855 om tragedierne i Ayschylus og sagde: “Aristophanes så tydeligvis den tendens, der satte sig til fordel for ny kandidat til naturskøn overherredømme, og han forsøgte forgæves at dæmme op for strømmen af hans latterliggørelse. “ Fra The Cliches Dictionary af James Rogers

Stam tidevandet:

• Stop forløb for en tendens eller tendens, som i Det er ikke let at dæmme op for den offentlige mening. Dette udtryk bruger stilk i betydningen “stop” eller “tilbageholdelse.” [Midt på 1800-tallet] Fra The American Heritage® Ordbog over idiomer af Christine Ammer

Også fra efter definitioner ser det ud til, at den mere almindelige betydning er at stoppe, holde tilbage, men forekomster af den anden konnotation findes sandsynligvis på grund af den tætte analogi, at to betydninger bærer som vist her :

• Det generelle, men alligevel forkert , brug af “stamme tidevandet” er at afbøje et alvorligt problem, men tidevand kan ikke afbøjes. En stilk er den opretstående bjælke på skibets forside, hvor skrogtømmerne danner forryget. Den nautiske manøvre mod en bølgende tidevand er den samme som mod et vredt hav. Skibet drejes for at dæmme op for angrebet. At “dæmme op for tidevandet” betyder, at for at overvinde alvorlige problemer skal du møde dem frontalt.

Så for at svare på punkt 2 og 3 Jeg tror, at den oprindelige og mere almindelige betydning af “stamme tidevandet” er at stoppe, holde tilbage (noget).

Hvad angår tidlig bogstavelig brug:

• (overs.) Af et fartøj, en navigator: Til tilskynd stammen mod, gå fremad mod (tidevand, strøm, kuling osv.). Derfor en svømmer, en flyvende fugl og lignende: At komme fremad (vand eller vind), at bryste (bølgerne, luften).

  • 1593 Rystes. 3 høne. VI, ii. vi. 36 Som en sejler skal du udfylde “d med en skræmmende Gust, kommandere en Argosie til at stamme Waues. –

  • 1654 Whitlock Zootomia 27 Han, der ville stamme Tyde, havde brug for en god kuling. –

Kommentarer

• Meget flot forskning, Josh61.Jeg ‘ er overrasket over, at OED og Etymonline er sikre på, at ” holder tidevandet tilbage ” betydning af ” stilk tidevandet ” var tidligere end ” fremskridt mod tidevandet hvilket betyder ” uden at give passende tidlige eksempler på den nøjagtige sætning som bevis. Jeg ‘ er især fascineret af det meget tætte (men ikke helt rigtige) eksempel, du citerer fra Henry den sjette, del III . Mine eksempler fra 1703 og 1737, formoder jeg, er langt fra de tidligste nøjagtige matches for sætningen, men vi får se …
• Fra en konto af Sir Thomas Gates ‘ s rejse , skrevet i 1610 eller 1611, og inkluderet i Hayklutus Posthumus eller køber sine pilgrimme : ” Omkring syv af uret kastede vi et anker ud, fordi tyden (på grund af Freshet, der satte sig ind i bugten), lavede en stærk Ebbe der, og vinden var kun let, så ikke da vi kunne stamme Tyde , havde vi til hensigt at lyve ved et anker indtil næste oversvømmelse, … ”
• Og her er en tidlig metaforisk brug i ” fortsæt mod tidevandet ” fra Thomas Westcote, En visning af Devonshire i MDCXXX (skrevet i 1630): ” Og her tilbydes en passende mulighed for at fortælle dig om en undre sig, eller gammel fabel, eller hvad du behøver at tænke det: Jeg kunne godt lade være med at fortælle det, men at jeg ikke har til hensigt at dæmme tidevandet , men at svømme med verdens strøm og strøm: .. . ”
• @SvenYargs – interessante fund, du kan tilføje dit eget svar.
• I ‘ m overvejer det. Hvis jeg foretager et separat svar – og hvis jeg finder på noget nyttigt – skylder jeg ‘ en betydelig gæld til dig for at påpege de tidlige eksempler fra Shakespeare og Whitlock, hvor stilk og tidevand er ikke stavet stilk og tidevand . Tak!

Der har været to meget gode og nyttige gode stykker forskningsbruger66974 og Sven Yorg og Christine, der i første omgang stillede spørgsmålet. Jeg har bare et punkt på to at tilføje, hvis de er nyttige.

Oprindelsen til dette udtryk går tilbage via gammel engelsk til saksisk og den tyske sprogfamilie, som Etymonline selv gør det klart. Jeg foreslår, at vi starter med substantivet (selvom det er svært at bestemme, om et ord starter med substantiv eller verb). Det betyder

Gammel engelsk stamme, stefn “stamme af en plante, træstamme af et træ”, også “enten endestolpe på et skib” fra Proto-germansk * stamniz (kilde også til oldsaksisk stilk, gammelnorsk stafn “skibsstamme;” dansk stamme, svensk stam “stamme af et træ;” gammelhøjtysk stam, tysk stamm), fra suffikset form af PIE-rod * sta- “at stå, være eller være fast.”

Det forekommer mig, at den botaniske betydning er mere tilbøjelig til at gå foran nautikken end omvendt . Det er meget let at se, hvordan (analogt) “skibets” stamme kaldes efter stænglen på en plante (især stammen på et træ).

Henvisningen til den første af de to betydninger af de teutoniske versioner af verbet peger på den tidlige til sene 14C. Verbet er givet som

“for at holde tilbage,” tidligt 14c., Fra en skandinavisk kilde, såsom gammelnorsk stemma “for at stoppe, dæmme op ; blive stoppet, aftage, “fra Proto-germansk * stamjan (kilde også til svensk stämma, oldsaksisk stemmian, mellemhollandsk stemon, tyske stemmer” stop, modstå, modsæt “), fra PIE root * stamme-” for at strejke mod noget “(kilde også til litauisk stumiu, stumti” stød, skub “). Ikke forbundet med stilken (n.). Relateret: Stammet stemming. Sætning for at dæmme op for tidevandet er bogstaveligt talt “for at holde tidevandet tilbage”, men ofte forveksles det med stilk (v.2) “gør fremskridt mod.” > Jeg kan forestille mig et godt argument til fordel for den nautiske betydning som den tidligere. Det er let at se, hvordan tidevandsstyrken i Østersøen og Nordsøen var en stor udfordring for sømændenes tid. Men hvordan kunne ideen om at “holde tilbage” et tidevand komme til “at gå fremad mod det? Det er så fristende at spore det tilbage til substantivet og dets forbindelse med” stammen “på et skib. Det er det, der gør men der er i det mindste en rimelig vej fra ideen om at stoppe eller “overvinde” til at komme frem. Det er meget fristende at tænke, at substantivet og verbet på en eller anden måde skal være forbundet, og det kan godt være.

Men i mangel af flere skriftlige beviser er dette sandsynligvis så langt vi kan komme.

Alt godt: dog må jeg bestemt favorisere, at oprindelsen er nautisk og efterfølgende metaforisk brug af den sætning, der afviger fra ideen om at skulle kæmpe mod tidevandet for at nå et mål eller nå en destination som misforstået eller misbrugt. Hvem kan faktisk vende den bogstavelige tidevand tilbage? Original betydning meget i brug. Prøv for eksempel at lave Lydney havn (River Severn) fra den sikre kanal et par minutter, før strømmen bliver ebbe uden at “stamme tidevandet”