sætningens oprindelse ' sten kragerne '

Etymonline giver ingen indsigt. British National Corpus har tre citater fra 1989, 1991 og 1992. Corpus af historisk amerikansk engelsk har to citater, fra 1981 og 1986. Wiktionary siger ikke noget om etymologi, men markerer sætningen som UK, Australian , og har et meget ældre citat fra Rose Of Spadgers af CJ Dennis, 1924. Den mest omfattende diskussion, jeg hidtil har fundet, er slut på Sætningsfinderen :

Der har været et par forsøg på at forklare oprindelsen til denne ulige sætning. […] Jo mere prosaisk forslag – at det henviser til den praksis at kaste sten mod krager – er meget mere sandsynligt.

Jeg har fundet referencer fra midten af det 20. århundrede fra England, der beskriver det som en amerikanisme og amerikanske avisartikler, der kalder det “en gammel engelsk sætning”. Datoerne for disse er mere eller mindre rigtige, men ikke placeringerne – udtrykket ser ud til at have sin oprindelse i Australien. De fleste af de tidlige citater i tryk kommer nedenfra. Det har en slags australsk twang og er til fælles med flere andre lignende sætninger, alle med samme betydning: sulte bardies [bardies er grubs], stiv kragerne , spar kragen .

Partridge lister også “ sulte bardies eller firben eller mopokes eller wombats “, der markerer dem alle som australske eksplosiver og bemærker, at” Wombats også kan være hastighed ed “.

Kommentarer

• Ok, men hvad betyder alle disse ord ??
• @Martha: det er ikke ‘ t en del af det originale spørgsmål (^ _ ^), men det udtryk Finder-post siger ” Betydning: Et udråb af utroskab eller irritation “, og Partridge siger ” Aus. udråb., for det meste joc. “.
• @ Martha: Efterfølgende skulle jeg sandsynligvis have inkluderet det i spørgsmålet;).

Jeg tror, det er “lydlignende” – ligesom hvordan Cor Blimey lyder som “Gud blinder mig” (i visse accenter) – for “Kristus på korset”. Hvis du ikke sagde “græd” -delen, matcher resten stort set. Jeg baserer dette på vanen med forskellige ældre mandlige slægtninge fra England at faktisk sige “Kristus på korset”, når de rammer tommelfingeren med en hammer eller andre situationer, der havde brug for masser af stavelser for at indikere din sværdighed. (“Jesus, Maria og Josef” var også en god til disse tider.) Synes i disse dage bare siger vi det samme sværdord 6 gange i stedet for at udvide til en sætning, så at have erstatninger for sætningerne giver måske ikke mening mere.

Dækning af referencebogen om “sten kragerne”

Her er posten til ” sten kragerne ” fra Nigel Rees, Et ord i din shell-lignende (2004):

sten kragerne! Mild ed eller udråb – af ingen indlysende oprindelse undtagen for at sige det åbenlyse: afsky indeholder normalt jabbende, eksplosive åbningskonsonanter, der hjælper ytreren med at få tingene væk fra brystet. OED2 har citater, der går tilbage til 1930. G. A.Wilkes, A Dictionary of Australian Colloquialisms (1978), kommenterer, “Nogle gange ” stiv kragerne ” eller ” sten kragerne og stiv firben “, der forekommer hyppigst i tegneserie australsk “, og tilbyder en citering fra 1918 som” ” Sult kragerne, ” hylede Bluey i den pinefulde skrig af ham. ” Et andet forslag: kan det være en eufemistisk måde at sige “Sten korset!” (dvs. “croze” som i “crozier” og med blasfemisk lyd). Eller kommer det muligvis fra “hellig stening” – rengøring af dæk med blød sandsten – kombineret med en hentydning til “krage” reden “?

Andre nylige referenceværker bekræfter meget af Rees beskrivelse. Og fra Robert Allen, Allens ordbog over engelske sætninger (2008):

sten kragerne!

uformel et udråb af forbløffelse, vantro eller afsky. I Storbritannien blev sætningen populær i 1950erne og 1960erne af radio- og tv-komikeren Tony Hancock (1924–68), især i sin forkortede form sten mig! især i sin forkortede form sten mig! Faktisk stammer sætningen fra Australien, hvor den har været i brug sammen med andre fantasifulde varianter som sulter kragerne (findes tidligst på print), skån kragerne (helt sikkert en modsat opfattelse) og stiv .

Og fra Max Cryer, Nysgerrig engelsk ord og sætninger (2015):

Gud stiver kragerne

…

I 1922 udgav den britiske parlamentsmedlem Sir George Edwards sin selvbiografi, Fra Crow Scaring til Westminster . Sir George fortalte om sin barndom i landdistrikterne i slutningen af 1800erne, da han som mange af de lokale børn blev sendt ud på markerne for at smide sten og skræmme kragerne væk fra afgrøder. Dette var almindelig praksis i landområder, og den unge kløft blev betalt sixpence (fem cent) om dagen for skræmmende krage.

…

Parallelt og lige så historisk som Sir George Edwards “barndomsminder om at kaste sten mod krager, var det gamle engelske udtryk” Gud stivner det “, hvilket betyder at ødelægge noget eller gøre det ubrugeligt. …

Med tiden nåede disse udtryk Australien og gradvist to udviklinger fandt sted. Kragerne blev genindført for [komiker] Tony Hancocks forkortelse [” og sagde “sten mig” – som om han var en krage “]. Og kragerne blev lejlighedsvis podet ind i det gamle udtryk om, at sener blev stivnet, hvilket resulterede i variationen “stiv kragerne” (og undertiden i Australien “sten kragerne og stiv firben”).

tidligere havde “stenning” og “afstivning” mistet kontakten med deres oprindelige billede af enten at skræmme eller være modig og var blevet billeder af overraskelse og / eller ophidselse.

Søgeresultater for Google Bøger

En Google Bogsøgning finder et match for ” sten kragerne i Lincoln Hulley, En landmandsprins (1925) [kombinerede uddrag]:

Jeg havde en legekammerat en gang i min alder; / Som små tots plejede vi at føre / Kæmpede kampe med forestillede fjender , / Og jagter kattene og sten kragerne. / Han flyttede herfra som fem / år gammel, tænk bare! hvorfor, mand i live! / Jeg elskede den dreng af hele mit hjerte; / Han dannede i alle mine planer en del.

Dette ser ud til at være en bogstavelig brug af sætningen, og Hulley levede hele sit liv i De Forenede Stater, langt fra Australien, hvor de tidlige anvendelser af ” sten kragerne ” som et udråb.

Det næste tidligste Google Books-match er fra Australske parlamentariske debatter (den nøjagtige dato for tilbuddet er ikke bekræftet, men Google Bøger siger, at denne mængde debatter blev offentliggjort i 1931) [kombinerede uddrag]:

Mr. CUSACK.— … Ærlige medlemmer overfor, som bliver ” Lioniserede ” kræver nu et navn til deres nye parti. Jeg tænkte på at kalde det et oligarki eller et filarki, men det ville næppe gøre. Så faldt det mig ind, at det muligvis blev formet som et gynarki. Det siges, at det nye parti har nogle vanskeligheder med at få lederen af landspartiet (Dr. Earle Page) til at slutte sig til det, men lad mig profetere. Jeg tror, at mine ord snart vil blive bevist korrekte.En af disse morgener, lederen af gynarkiet, når hans kammertjener åbner døren til caucusrummet, vil finde en flad genstand på gulvet med en etiket på den med disse ord – ” Med komplimenter fra Hardy “. … Så leder gynarkiets leder, ” Sten kragerne Hardy, nu har vi en hyrde, en fold og en skurk; kys mig, Hardy “.

Mr.SPEAKER (ærede Norman Makin). – Det kan alle være meget interessant, men jeg beder det ærede medlem om at vise, at hans bemærkninger har en direkte relation til dette lands offentlige anliggender.

Norman Makin var taler for det australske parlament fra 20. november 1929 til 16. februar 1932, så datoen for disse debatter i 1931 ser ud til at være ret fast.

Den næst tidligste kamp er fra Robert Thompson, Down Under: En australsk Odyssey (1932) [snippet ]:

En ikke meget underholdt cackle kom over ledningen efterfulgt af en lakonisk udsagn: ” H “er ikke mere i det nordlige territorium end du er. Han er i Sydney. ”

” Sten kragerne ! ” udbrød jeg i ren australsk. ” Lige, vi møder dig. ”

Det første Google Bøger-match for ” stiv kragerne ” er lidt senere end disse resultater for ” sten kragerne. ” Fra Michael Terry Usædvanlige mil: Tre guldjagtekspeditioner blandt de maleriske grænseområder i Central Australia] ( https://books.google.com/books?id=xEtCAAAAIAAJ&q=%22stiffen+the+crows%22&dq=%22stiffen+the+crows%22&hl=en&sa=X&ei=DZb6VMjROszboATK14CwBw&ved=0CCEQ6AEwATge ) (1933) [snippet]:

” Ha, Ha, Bill, nu lærer vi ting, ” sagde jeg. ” Mit ord, det skal være et flashdeltagelse, hvis det har lastbiler, drays og kameler. Stiv kragerne , hvorfor hele de vestraliske guldmarker skal være på gangbroen. ”

Som Rees påpeger i Et ord i din shell-lignende , ” sulter kragerne ” kan være det ældste udtryk for at nægte krager adgang til afgrøder ved at jage dem væk og kaste sten på dem, som nævnt i Alan Gulston, Warren Knowles , bind 2 (1885):

Således er det var, at Peter Ward og hele hans familie gik videre til en ny karriere. Selvom hans kone stadig var dårligt klædt, blev det et mønster af pænhed; hans børn vandrede ikke længere omkring landsbyen og banerne; endda landmand Dowbiggin tog den ældste dreng med tre dages om dagen til “ sulter kragerne ,” som barnet med succes udførte , selvom han hele dagen også lærte lektioner, som hans far havde sat.

En artikel i Geographical Magazine , bind 21 (1948) [kombinerede uddrag] lister nogle andre allierede udtryk i større kontrast til at sige, at de påberåber sig australske dyr:

Mange livlige beskrivende sætninger er blevet fjernet fra det australske miljø. For eksempel: skummel som en bandicoot , skaldet som en bandicoot og elendig som en bandicoot , der naturligvis er grove hævelser på sindrende lille pungdyr; at have kænguruer i en “top paddock eller at være så sur som en tyggegummi fuld af galaher , at være fjollet eller skør (en tåbelig person kaldes ofte en galah , efter navnet på den grådige fugl); som en possum op en gumtree , hvilket betyder fuldstændig glad; flad som en firben, der drikker som har lidt at gøre med firben, men som er en uddybning af ideen bag “flat out”, hvilket betyder i en fart eller gør en stor indsats; em>, som mere eller mindre betyder, hvad de siger, og sådanne eksplosive sætninger som sten kragerne! fremskynde wombats! sulte mopokes! ( mopoke eller morepork er en fugl) og stiv firbenene! Der er nok vilkår af denne art til at gøre de formelle klichéer i det engelske sprog næsten overflødige – over for australske hvis ingen andre.

“Sten kragerne” kommer fra en faktisk begivenhed, som skete i slutningen af 1800-tallet lige syd for Roebourne i det vestlige Australien.

En teenager, der var en del af den oprindelige hvide bosættelse, blev fortvivlet over fluerne og varmen, og i et øjebliks temperament tog han op en sten at kaste på en krage. Da han var ved at kaste stenen, stoppede han i sine spor, fordi stenen var for tung til sin størrelse. Ved inspektion indeholdt stenen en stor andel af guld. Udtrykket “sten kragerne” oversættes traditionelt til “godt hvad med det”. Begivenheden er optaget i en bog om det nordvestlige, som blev skrevet i 1930erne. Jeg har en kopi af bogen i mit bibliotek, hvis nogen ønsker flere detaljer.

Perth Sunday Times 1929 – her er den på tryk. http://trove.nla.gov.au/ndp/del/article/58384974

Kommentarer

• Ja, tilføj venligst bogtitlen og forfatteren eller isbn (havde bøger fra 1930 dem?), Så alle interesserede kan slå op.
• Så snart jeg kommer tilbage til Western Australia, tilføjer jeg informationen!
• Dette er ret interessant, men det har alle markeringer af at være en folkemæssig etymologi. Som Reg og Svens svar påpeger, er der mange variationer af udtrykket (eller var – jeg tvivler på, at mange af dem er i brug mere), hvoraf mange hverken beskæftiger sig med stenning eller krager. Medmindre der faktisk er en kopi af de ledninger, der er nævnt i artiklen, stadig findes et eller andet sted, vil jeg sandsynligvis sige, at denne historie sandsynligvis blev lavet et stykke tid i det tidlige 20. århundrede og derefter blev en slags urban legende, cirkuleret nok til, at den blev sandhed og blev trykt i en avis.