Uformelle adresseformer: daglig tale, falske antydninger, haglnavne

Hvad du taler om er uformelle adresseformer, dagligdags vokativer, falske intimater eller min favorit fra William Safire, haglnavne . De er former for direkte adresse (deraf vokativer), der bruges i afslappede situationer som erstatning for dig eller for den formelle sir eller maam (afhængigt af køn).

Årsagen til, at Safire kalder dem haglnavne, er fordi de mest berømte bruges, når du hylder nogen for at få deres opmærksomhed, som i Hey X, kan du. . . ? ” Eller “ Lyt til X,. . . ” Nogle af dem har andre, ikke-vokative anvendelser, og nogle få kan forudses med min .

Der er mange af disse, men de fleste af dem forekommer kun mellem mænd, ofte unge mænd, i afslappede situationer. Mange er strengt regionale. Nogle siger noget om alderen, køn, race, uddannelse eller sociale klasse for taleren eller den person, der tiltales. Andre bærer en tone af ironi, aggression eller nedladning. De pålægger en falsk intimitet, hvis de bruges på nogen, du ikke kender, noget mange støder på.

Her er et lille udsnit af disse haglnavne, hvor næsten alle risikerer at være varme knapper til had for uindviet:

• fyr, fyr, fyr, barn, kiddo, mand, ven, bub, knopp
• Es, Jack, Joe, hollandsk, Mac, Max, Skippy, Slick, Spanky, Sparky
• chef, kammerat, champ, chef, sport, shorty, stor fyr, tiger, killjoy
• ven, bror, far, gramps, fremmed, buster, dreng , fætter, cuz
• chum, guv, mate, matey, squire, sailor, sunshine, cobber
• amigo, pardner, hoss, hermano, mec, paisan, senator
• stud, hon, kærlighed, due, pige, miss, missy, søster, bedstemor, babe, cutie, good lookin , sukker, skat, skat, hot stuff, kander
• bra, bruh, bro, homie, nigga
• rykke, stikke, røvhul, kusse, smeghead, dickbreath, fuckhead, dumbfuck, mor fucker

Kun native speakers kan nogensinde overveje at bruge nogen af disse!

Når du tilføjer ss nogen ved noget andet end deres navn eller pronomenet dig , risikerer du at fornærme dem. Navneopkald er faktisk en risikabel forretning.

Det er umuligt for ikke-indfødte at bedømme den passende konnotation af disse for en given situation. Selv for indfødte talere risikerer de at komme ud som kunstige eller uoprettelige; for ikke-indfødte talere er de et minefelt med sikker selvødelæggelse, der meget vel kan få dig til at blive hånet over eller endda slå i ansigtet.

Da så mange af dem er regionale eller fra en bestemt subkultur, når nogen med en anden accent end regionen, de kommer fra, bruger en af disse, lyder det falsk. Falsk er dårlig.

Du er blevet advaret. Bare gør det ikke.

Se også

1. “Om sprog; Mit navn er ikke mac, kammerat ” af William Safire i The New York Times
2. “ PRO- VOCATIV Dude-kortet: Hvordan amerikanere henviser til deres bros ” af Nikhil Sonnad i Quartz.
3. “ The Dudeness Heart ” af Frank Jacobs på bigthink.com.
4. Spørg sproglog: Hvorfor siger amerikanerne ikke “kompis”? af Mark Liberman.

Kommentarer

• Helt så, gamle bønner!
• Hej, gurrrl! Hej, toots! Hej, lay-deez!
• Jeg ' Jeg tager al min meth tilbage, tæve.
• Velkommen tilbage! Det ' er så godt at se et detaljeret, velkonstrueret og originalt svar til en ændring. Selvom jeg hører masser af ikke-indfødte, der bruger udtrykkene fyr , fyr . Og hvorfor ikke " amigo "? Når alt kommer til alt er amigo mexicansk og spansk.
• @ Mari-LouA Man hører lejlighedsvis amigo her i det amerikanske sydvest.

Et udtryk, jeg har set brugt, men at tchrist ikke er blevet nævnt er familiarizer , der henviser til ord indsat i tale for at bede om eller understrege social solidaritet. Geoffrey Leech har et 1999-stykke , der kontrasterer det med andre vokativer:

Åh ja fyr helt.(AmE)

Da den fortrolige fyr her er midt i en løbende udveksling, kan den ikke få opmærksomhed eller adresse-identificerende situation og synes således at have en rent social båndoprettholdende funktion.

De bruges ikke altid som udtryk for kærlighed, af kursus ( Jeg er ikke din ven, ven og så videre): ikke så hurtig, søde kager eller se her, kemosabe eller vi har ventet, hjemmelus har næsten helt sikkert til hensigt at udtrykke fjendtlighed eller intimidering. Jeg har hørt dette beskrevet som foragtelig velkendt , men da det ikke ser ud til at være med i mine søgeresultater, kan det have været en humoristisk nonce-brug.

Det forekommer mig, at dagligdags betegnelse passer godt her, s ounding mindre abstruse og tekniske end sproglige vokativer, falske intimater, eller hailnames.

Cambridge Dictionary online

et navn eller en titel: Som barn modtog han betegnelsen “Mus”.

En søgning efter dagligdags betegnelse i det massive EnTenTen-korpus af Sketch Engine giver kun tre resultater, men alle ser ud til at være i akademiske sammenhænge af forskellige slags.

Kommentarer

• Er dette et udtryk , uanset om det er i lingvistik eller et andet felt, eller er det simpelthen en beskrivende sætning?
• @choster Lingvist skaber konstant nye udtryk, og en af problemerne inden for lingvistik er den brede vifte af udtryk for accepterede fænomener. Jeg ser ingen grund til, at dette udtryk ikke kan bruges i lingvistik til det formål, der er specificeret i spørgsmålet.

Et andet ord for sådanne udtryk er “hilsener”, selvom ligesom “adresseform” osv. Lyder udtrykkene for uformelt til denne titel.